Forråelsens ansigter

”Vilkår er ikke noget, man behøver at underlægge sig. Det behøver ikke blive ved med at være sådan.”

I forrige program beskrev Dorthe Birkmose den moralske stress, og hvordan den over tid kan blive til moralsk skade.  I dette program fortæller hun om løsningerne.  

En central løsning er, at vi tør bryde med vante opfattelser og måder at tilrettelægge arbejdet på.

Vilkårene i velfærdssektoren kan ifølge Dorthe Birkmose næsten opfattes som naturgivne.

At det bare er sådan. At der er for få ressourcer, at der er konflikter mellem medarbejdere, ledere og borgere, at borgene får hjælpen alt for sent, og at medarbejderne må arbejde med moralsk stress, uden at de kan tale højt om vilkårene på arbejdspladsen eller offentligt.

Derfor er der brug for en ’reframing’ af velfærdssektoren og den måde, vi ser på problemer og vilkår. 

Og der er brug for en ’beredskabstanke’ i velfærdssektoren, hvor vi giver medarbejderne mulighed for at handle her og nu. Når et barn ikke trives i skolen, når en ældre er utryg i hjemmet eller ved andre sociale problemer, der kræver handling her og nu.

Lyt med og hør, hvilken ’framing’, Dorthe Birkmose mener, der er behov for, hør hvad beredskabstanken er og kan, og hør, hvordan vi undgår, at medarbejdere skal se sig selv snyde med tis.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Bliv medlem af Socialt Indblik

Lyt også til:
Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman
Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud. Med Nana Vaaben
Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig

”Når man når det punkt, hvor man mister sin tiltro til retfærdighed, og hvor man tænker: ‘Det er bare sådan, det er. Det kommer aldrig til at fungere’ – så har man taget skade.

”Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i en ny episode af ”Forråelsens ansigter”, hvor hun fortæller om moralsk stress, og hvordan den over tid kan udvikle sig til moralsk skade.

I Dorthe Birkmose nye bog ”Moralsk stress – når vilkårene er problemet” kalder hun moralsk stress for ”en sund reaktion, der ikke føles spor sund.”

For den opstår, når man bliver forhindret i at arbejde på en måde, man kan være stolt af. ”Det føles så modbydeligt, fordi man hele tiden må gå på kompromis med sine værdier,” siger hun i podcasten.

Men når det står på længe, bliver det nedbrydende. Det risikerer at blive til moralsk skade.”Hvis det er dag ud og dag ind, og man begynder at miste håbet for, at det en dag bliver bedre – så bliver det rigtig destruktivt.

”Moralsk skade opstår, forklarer Dorthe Birkmose, ”dråbe for dråbe”, når man over tid mister sin tro på retfærdighed og medmenneskelighed.

”Det er erfaringer, man bærer med sig. Det sætter sig. Og det går aldrig væk igen,” fortæller hun.

Lyt med og hør, hvordan den moralske stress opstår, hvorfor den er sund, men føles usund, hvornår den moralske skade opstår, hvad det gør ved medarbejderne, hvad det betyder for borgerne, og hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt.  

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til:
Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman
Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud. Med Nana Vaaben
Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig

Hvad sker der, når offentligt ansatte i velfærdssektoren bruger deres ytringsfrihed?

Det debatterer fagkoordinator Stine Hvidsten, pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen og psykolog Dorthe Birkmose i en podcastsamtale optaget på Folkemødet. Nu kan du lytte til samtalen i podcastserien ”Forråelsens ansigter”.

Psykolog Dorthe Birkmose, som er forfatter til blandt andet ”Når gode mennesker handler ondt” og kommer meget rundt på arbejdspladser i velfærdssektoren. Her mærker hun ofte, at medarbejderne ikke er trygge ved at tale åbent om, hvordan forholdene er på arbejdspladsen.

Hør, hvad det betyder, når man kan tale åbent på sin arbejdsplads, hvad det betyder, når man bliver mødet af tavshed eller udskamning, og hvordan vi i stedet for tavsheden kan gå i en nysgerrig dialog – også selvom man ikke nødvendigvis er enig.

Udgivet af Socialt Indblik

Optaget på folkemødet 2025

”Det er jo en gåde, hvorfor det ikke er akut, når et barn er i mistrivsel. Eller hvorfor det ikke er akut, når vi har et ældre menneske, som er bange for at bo i sit eget hjem. Hvorfor skal det tage et år eller halvandet, inden systemerne bliver enige med sig selv om, at det godt kunne ligne, at det var et problem? ’Ja, det var jo også det, medarbejderne sagde.’ Altså vi skal have losset bestiller-udfører-modellen ud, og i stedet have en beredskabstanke.” 

Det var blot ét af Dorthe Birkmoses bud på, hvordan vi kommer både den moralske stress og systemstressen til livs.

I en samtale med socialrådgiver og forfatter til bogen ”Systemstress”, Karin Nissen, taler de om, hvad både moralsk stress og systemstress er, hvordan de to former for stress hænger sammen, og hvad det kræver at gøre op med stressen.

Hør, hvad moralsk stress og systemstress er. For hvad skaber stressen? Hvordan skaber det en konflikt mellem borgere og medarbejdere? Hvad betyder konflikten? Og hvad skal forandres for at komme både moralsk stress og systemstress til livs?

Samtalen er optaget på Folkemødet 2025. 

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Indflydelse og følelsen af mening med arbejdet er ifølge forskningen et af de stærkeste kort til at skabe trivsel og høj faglighed.

Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for risikoen for stress og forråelse?

Det taler psykologerne Malene Friis Andersen og Dorthe Birkmose om i dette liveafsnit af ”Forråelsens ansigter”.

Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog, forsker og ekspert i ledelse, stress, trivsel, arbejdsfællesskaber og psykisk arbejdsmiljø. Og så er hun forfatter til en lang række bøger, senest bogen ”Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet”, som vi også taler om i podcasten. 

Dorthe Birkmose har skrevet og fortalt om risikoen for forråelsen de sidste 20 år og peger i sin opdaterede udgave af ”Når gode mennesker handler ondt” netop på løsninger. Én af dem er at minimere pseudoarbejdet og stole på medarbejdernes faglighed.

I podcasten fortæller de, hvordan medarbejdernes indflydelse – og deraf mening i arbejdet – er under pres. Og hvad det pres så betyder for både den enkelte medarbejder i forhold til stress og for den faglighed, som de kan anvende og udfolde på deres arbejdsplads.  

”Problemet er, at vi som mennesker kan ende det sted, hvor vi opgiver vores egen faglige dømmekraft. Vi opgiver vores egen fornemmelse af, at jeg måske ved bedre end det her udefrakommende regime. Fordi det simpelthen bliver for hårdt at blive ved med at kæmpe imod og være i tvivl og føle, at man gør noget forkert, hvis du ikke følger det, som andre har defineret, du skal følge,” siger Malene Friis Andersen blandt andet. 

I samtalen kan du også høre om, hvad vi kan lære af debatten om stress, når det handler om forråelse.  

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum