Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om de...
E31. Vindenergi til millioner af husstande: Den moderne vindmølles ”bedstemor” blev bygget allerede i 1957
Folketinget har 30. maj i år lavet en aftale, der kan mangedoble Danmarks strøm fra havvindmøller. De danske havvindmøller har i dag en kapacitet på 2,3 gigawatt, men ved at udbyde nye havvindmølleparker, lægger Folketinget op til at udvide til potentielt 14 gigawatt frem mod 2030. En kapacitet på 14 gigawatt vil angiveligt kunne levere strøm til omkring 14 millioner husstande. Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, kalder aftalen et ”ekstremt vigtigt kapitel i Danmarks grønne omstilling.”I vores tid er Danmark blevet et af verdens førende lande inden for vindmølleteknologi og elproduktion baseret på vindmøller. Hør med, når museumsinspektør på Energimuseet, Jytte Thorndahl, fortæller historien om vindmøllepioneren Johannes Juul og om den moderne vindmølles "bedstemor”; Gedsermøllen. Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jytte Thorndahl, museumsinspektør Energimuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
--------
30:54
E30. Propaganda i krig: Under 2. Verdenskrig sendte englænderne propagandaballoner mod Tyskland
Russiske efterretningstjenester spreder disinformation i Europa, også i Danmark. Det afslørede DR i maj i år sammen med norske, svenske og finske medier. To mænd har spredt opslag om falske Ukraine-kritiske demonstrationer til hundredtusinder af brugere på sociale medier. De to mænd handler formentlig på vegne af en russisk efterretningstjeneste. Det mener Søren Liborius fra EU’s fælles udenrigstjeneste. Den russiske spredning af disinformation har ifølge Liborius til formål at skabe splittelse i de Europæiske lande mellem befolkninger og myndigheder.Det er langt fra første gang, at man ved brug af propaganda, disinformation eller ’fake news’ forsøger at påvirke andre landes befolkningsgrupper.Hør med, når museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet, Jørgen Walseth, fortæller historien om englændernes brug af propagandaballoner under 2. Verdenskrig. Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jørgen Walseth, museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
--------
26:40
E29. Spektakulære tyverier: I starten af 1900-tallet var stortyven Carl August Lorentzen på spil
I maj måned i år faldt der dom i en sag om det største smykketyveri begået i Tysklands historie.I november 2019 lykkedes det en gruppe tyve at stjæle smykker til en værdi af 840 mio. kroner fra et museum i Dresden.Før indbruddet havde gruppen startet en brand, som mørkelagde området og kortsluttede alarmerne.Herefter brød tyvene ind ad et vindue og udførte kuppet på få minutter.I dag er der stor fascination af vilde tyverier og storslåede kup. I bøger og film dyrkes romantiserede forestillinger om den ene mestertyv efter den anden. Hvad er det vi er så vilde med?Hør med, når museumsinspektør på Fængselsmuseet, Anne Katrine Nagel Christensen, fortæller historien om den danske stortyv, flugtkonge og iscenesætter Carl August Lorentzen.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Anne Katrine Nagel Christensen, museumsinspektør på Fængselsmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
--------
31:20
E28. Værnepligt for kvinder: Efter Besættelsen ville danske kvinder forsvare landet på lige fod med mænd
Efter Danmarks befrielse 1945 lyder mottoet ”Aldrig mere 9. april”. Behovet for et stærkt forsvar af Danmark spreder sig blandt befolkningen, og her træder de første kvinder ind i Forsvarets rækker.30. maj i år præsenterede regeringen sit nye udspil til forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig. I løbet af de næste ti år vil regeringen opruste Forsvaret med 143 mia. kr. Regeringen vil have flere soldater, længere værnepligt, og som noget nyt: værnepligt for kvinder.Forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, siger om fremtidens danske Forsvar: ”Det skal være et forsvar, der er bedre til at levere på sin forpligtelse og er tidssvarende”.Kvinders vej ind i det danske Forsvar har været en lang og sej kamp. Hør med, når historiker og journalist, Niels-Birger Danielsen, fortæller historien om Else Martensen-Larsen, som trådte ud af Besættelsestidens mørke med et brændende ønske om at forsvare Danmark på lige fod med alle andre.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Niels-Birger Danielsen, journalist, historiker og medarbejder på nedmediet Forsvarshistorien.dk. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Det har tidligere fremgået af episoden, at Else Martensen Larsen er begravet på Gentofte Kirkegaard. Det er nu klippet ud. Else Martensen Larsen er begravet ved Snesere Kirke på Sydsjælland.
--------
28:32
E27. Lejesoldater i krig: I 1564 måtte den danske konge gå tiggergang for at betale sine lejesoldater
I 1563 bryder Den Nordiske Syvårskrig ud, da Frederik 2. marcherer ind i Sverige med sin styrke af lejesoldater. Han er bekymret, og tiden vil vise, at han får store problemer med sine lejesoldater. Lejesoldater er ikke et fænomen, der kun hører fortiden til. Selv i dag indsættes lejesoldater i konflikter rundt omkring i verden. Senest har særligt, den omdiskuterede ’Wagnergruppe’ kæmpet for Rusland i Krigen i Ukraine. 5. maj i år truede Wagnergruppens leder med at trække gruppen ud af Krigen i Ukraine, hvis ikke de fik mere ammunition fra Rusland. To dage senere blev gruppen angiveligt lovet ammunition af den russiske ledelse. Hør med, når seniorforsker på Nationalmuseet, Poul Grinder-Hansen, fortæller om dengang Frederik 2. satsede alt på lejesoldater, og hvilke konsekvenser den beslutning bar med sig. Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, seniorforsker på Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om det vi oplever lige nu, og giver dig det historiske perspektiv. Har vi set lignende fænomener før? Gentager historien sig selv? Og kan vi ligefrem lære noget af den? Få et nyt perspektiv på din nutid og lær din fortid bedre at kende.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Musik: Sigvard Sejerø Madsen og Nikolai Sørensen.Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.