RumSnak

Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog.

Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk stråling, danske rummissioner og 3I/ATLAS.

Og så er der naturligvis også både opfølgning og bonus!

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Vi har kontakt til Proba-3 igen!

Jeff Bezos vil også have orbitale datacentre

Fem ting Juice-missionen har afsløret om Comet 3I/ATLAS

3I/ATLAS kan være næsten 12 milliarder år gammel

Kosmisk strålings-simulator i Europa

Forskningsartikel om kosmisk stråling

Planetdannende skiver i flotte billeder

Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

Dansk studentersatellit svarer fra rummet

Syv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverførsel

NASA-chef: Søgning efter fremmed liv er NASAs kernemission

NASA præsenterer har ambitioner men vender op og ned på internationale planer

Nedskæringer truer NASA-budgettet

NASA's første atomdrevne rumfartøj skal sende helikoptere til Mars

ARTEMIS

NASAs store Artemis-site

BONUS

Kristen Stewart skal spille astronauten Sally Ride i Amazon-serie

ExoLife Finder – vildt koncept-teleskop der skal se efter liv på fremmede planeter

Tintin Måne-raket LEGO sæt

Måne-videnskab fra LEGO Education

I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet.

I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak for det!

Vi kan desværre ikke nå at svare på dem allesammen, men så må vi jo overveje at lave en spørgsmål-og-svar-episode mere en anden gang...

Foreløbig kaster vi os dog ud i at forsøge at svare på spørgsmål om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og årets store solformørkelse.

Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet!

Lyt med 🚀

LINKS

Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA Science

Interstellar Mapping and Acceleration Probe | Wikipedia

Voyager 3: Et konceptmission til det interstellare medium

NASAs planer ved dødsfald på ISS

Ligposer i rummet

Sol- og måneformørkelser verden over - næste 10 år

Solformørkelsen 2026 - Sol2026

ESA missioner

Dragonfly (Titan rumprobe) | Wikipedia

Tianwen-3 | Wikipedia

Tianwen-4 | Wikipedia

Comet Interceptor | Wikipedia

Uranus Orbiter and Probe | Wikipedia

Interstellar Probe (rumfartøj) | Wikipedia

Enceladus Orbilander | Wikipedia

Leap71 - Computational Engineering

RumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afsted

RumSnak Episode 82 - Sådan forsker Andreas på den internationale rumstation

RumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100

RumSnak Episode 122 - Sådan træner Andreas Mogensen nye astronauter

NASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvning

Sierra Space præsenterer Dream Chaser Tenacity

I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan universet udvikler sig.

Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er så små, at de mest minder om røgpartikler – og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler.

Anja fortæller også, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra næsten færdig forklaring om at støvet primært kom fra røde kæmpestjerner, til et mere kaotisk billede.

Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afsløret mere og tidligere støv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gør ved vores forståelse af både det tidlige univers og vores egen galakse.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Kæmpe stjerner og mikroskopisk støv

Astronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troede

Studerende skabte kosmisk støv i laboratoriet

STØV

Anja C. Andersen | NBI

Kosmisk støv | Wikipedia

Wolf-Rayet-stjerner | Wikipedia

Infrarødt teleskop | Wikipedia

SOFIA | NASA Science

Kampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTube

Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser I

Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser II

Artikel: Observationer af exo-kometer (Anjas anbefaling)

Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt – fra fænomener i vores egen atmosfære og langt, langt ud i galaksen.

Vi skal blandt andet høre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for nyligt er eksploderet som en supernova og om to planeter der er kollideret i et solsystem 11.000 lysår her fra.

Der bliver også tid til at dykke ned i kvark-gluon-plasma, radiosignaler fra exoplaneten K2-19b og se på hvordan vores Solsystem tilbragte sine uge år i Mælkevejens hippe centrum, men senere er flyttet ud i forstæderne for at få lidt ro på...

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Artemis 2-måneraketten er klar til liftoff i april

Asteroide 2024 YR4 rammer ikke Månen alligevel

Vi har for første gang ændret en planets bane omkring Solen

Problemer med Proba 3-satellitterne – kan missionen reddes?

Amerikanske senatorer kræver, at ISS flyver til 2032

ESA inviterer til forstudier af europæisk rumstation

Vast sikrer sig en 500 millioner dollar investering til sine rumstationer

Webb-teleskopet finder tidligere billeder af supernova-stjerne

Ingen tegn på teknologi på exoplanet K2-18 b

Plasma som ellers kun er set i Big Bang kan eksistere inde i neutronstjerner

Raketopsendelser forurener atmosfæren mere end antaget

Gammel NASA-satellit styrtede ned over Stillehavet

Supernova-eksplosion skaber en af universets stærkeste magnetarer

Sjælden dokumentation af to kolliderende planeter

Solens vandring gennem Mælkevejen gjorde livet på Jorden muligt

BONUS

Satellitbilleder viser handelsvejene gennem Øresund-strædet

Sådan designede man Jupiter til Apples Vision Pro-headset

Hvor længe lever civilisationer?

Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder år tilbage i tiden, til det unge univers som det så ud omkring 1 milliard år efter Big Bang.

Det skal nemlig handle om de såkaldte små røde prikker – 'little red dots' – som James Webb teleskopet har fundet i det tidlige univers, og som til at begynde med udfordrede vores teorier om hvordan universet fungerede dengang.

Men nu er et hold af forskere fra Danmark her i januar kommet med et bud på hvad de røde pletter kan være noget – også uden at alle vores teorier falder sammen.

Vi har talt med en af forfatterne til det nye studie, Kasper Elm Heintz fra DTU Space.

Lyt med 🚀

LINKS

Små røde prikker som unge supermassive sorte huller i tætte ioniserede kokoner | Nature

Galaxer domineret af nebulaer – Kaspers bonusartikel

James Webb – instrumenter, missioner og videnskab | NASA Science

Små røde prikker | Wikipedia

Store galakser og små røde pletter forvirrede astronomer | Quanta Magazine