På godt jysk

Medvirkende: Inger Schoonderbeek Hansen, Sigrid fra Salling, Stine Vejbæk Rathkjen og Mette-Marie Møller Svendsen.
Finansiering: AUFF
I dette syvende afsnit af podcastserien På godt jysk går turen til Salling, og vi skal både lytte til dialekten som den lød i gamle dage, og som den lyder i dag.

Udflugter og Fester (forf. Jens Ejsing)
Der var to store fester for børnene hvert år, nemlig høstfesten og juletræet tredjejuledag. Ved 
Dær war tåw’ stu·r fæster får æ bö’r hwæ’r o’r, nem’li æ höstfæst å æ yw·ltræj trej·yw·ldå’. Ve  
 juletræet gik alle børn rundt om træet og sang de almindelige sange og salmer, som vi jo også 
æ yw·ltræj’ gik alle bö’r ront åm æ træj’ å sang’ dæm almen’eli sang· å sal·mer, såm vi jo åsse 
havde sunget derhjemme. Og så blev der danset, enten til et orkester eller til en harmonika.  
håj song·n dærhjem·. Å så blöw dær dan·st, an’ten te æn årkæster æller te Tommes Fyn·bo hans harmon’ika. 
Vi dansede “Først den ene vej og så den anden vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”,  
Vi dan·st “Først den ene vej og så den anden Vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”, 
“Napoleon var en tapper kriger”, selv om den var noget svær at danse, fordi man skulle danse 
“Napoleon var en tapper kriger”, si’el åm dæn war nöj swæ’r å dan·s, fårde dæn sku dans 
 hopsa i den. Vi dansede “Længe nok har jeg bondepige været”, en masse “Fynboer” og vistnok 
ho’psa iggen, [Vi dan·st] “Længe nok har jeg bondepige været”, æn masse fyn·boer å vesnåk 
 også nogle “Trekanter”, hvor det jo kunne være svært at danse et ordentligt svejtrit. Og så legede 
åsse nur trekanter, hu·r de jo ku vær swæ’r å dan·s æn år’nli swæj·tret. Å så håj 
 vi da også “Tyv, ja tyv det skal du være”, hvor man selv kunne bestemme, hvem man ville følges 
vi da åsse “Tyv, ja tyv det skal du være”, hu·r dæn si’el ku bestæm·, hwæm’ dæn vil föl·s 
 med, når man bankede en på ryggen for at komme til at følges med hans dame, men hvor det 
mæj, næ’r dæn ban’ke jæn’ o æ rø’g får’ å kom te å föl·s mæ hans da·me, mæn hu·r de 
 somme tider ikke varede ret længe, inden man selv blev jaget bort – på samme måde. 
såm’tijje æ’t wa·e ræt læng·, fa· dæn si’el blöw jawwe væk – po sam· må·. 

Translitteration Jeppe Aakjærs Gammel Jehannes hans bivelshistaarri 1911, s. 1-2 
Hør mæ nu, folkens! 
A haar aaltid tøt, te æ Bivel war jen af de skjønnest Bøgger, en da kund’ løs’ i. Herreguj, det war jo 
snaar den jennest’ Bog, en sølle Knæjt kund’ faa Hold i, imen’ en war minder’. Nu er der jo Bøgger, 
saa det gryler; men hwad tror I, der war, da a ust’ op? Ett for en Hawerown’, af nowe Slaws Lig’! A  
haar saamænd som Hjorddreng manne Gaang’ rend omkap øwer æ Hied’ atter en Stump Avis for 
aa si, hwad skjøn der ku’ staa i den, og faa en bette Krumm aa fordryw’ æ Tid mej. 
Men æ Bivel, tho den haar da enhwer ved æ Haând, nær en baare ka’ sans’ te aa 
brug’en. Og her skal I lig’ si min’! A haar jo laa en Mærk’ ved de bejst aa æ Histaarrier, og 
hwisomenstid I haar Staând’ aa hør’ paa mæ, saa ska’ a gi’ jer lig’ en jenle Pa’ Stykker af dem 
villerst’. I ka’ jo aaltid faa flir, om I’el ha’ det. 
Oversættelse:
Hør mig nu, folkens! 
A har altid syntes, at Biblen var en af de skønneste Bøger, man da kunne læse i. Herregud, det var jo 
snart den eneste Bog, en sølle knægt kunne få hold i, imens man var mindre. Nu er der jo Bøger, 
så det gryler; men hvad tror I, der var, da a voksede op? Ikke for en Havreavne, af nogen Slags Lige! A 
har såmænd som hjortedreng mange Gange rendt om Kap over Heden efter en Stump Avis for 
at se, hvad skønt der kunne stå i den, og få en bitte Krumme at fordrive Tiden med. 
Men Biblen, ja den har da enhver ved Hånden, når man bare kan sanse til at 
bruge den. Og her skal I lige se min! A har jo lagt et Mærke ved de bedste af Historierne, og 
hvis I har Stund at høre på mig, så skal a give jer lige en enlig Par Stykker af de 
vildeste. I kan jo altid få flere, om I vil have det. 
Gloser:
gryler: vrimler
ikke for en Havreavne: ikke det mindste; slet ingen

Medvirkende: Asgerd Gudiksen, Henrik Hovmark og Inger Schoonderbeek Hansen.
Finansiering: AUFF
I dette sjette afsnit af podcastserien På godt jysk fortsætter vi samtalen om dialektordbøger, og det kommer blandt andet til at handle om river, folketro og møddingskrabere.
Du kan finde det spændende dialektmateriale som Asgerd Gudiksen fortæller om på dialekt.dk.
Transskription til podcastafsnit 6
Lydklip fra Marstal
Optaget i 1973. Meddeleren (f. 1887) fortæller om, hvordan de bryggede deres egen øl i hendes barndom.  
INF: – Men til hverdag, da havde vi jo det sådan i al tarvelighed (.) Vi bryggede jo selv vort øl (.) – [INT.: – Jaahh –] – Og – det gik jo til, at vi skulle have noget – vi skulle først have noget byg sendt til mølle (.) Og den skulle males, og det skulle være til malt, og så fik vi det hjem (.) Og så den dag da – så skurede vi jo kar og havde travlt, det hele det skulle jo være så rent, så rent at – (.)  
Og der måtte ingen komme til, min mor hun stod for styret; der måtte ingen komme ind i bryggerset den dag; for der måtte ikke komme nogen med – jeg tror nu nok, at det var lidt om (?) – med hekseri (.) – [INT.: – Jaahh –] – Det var der nu når –.  
INT:  – Ja, det har man godt hørt om (.) – 
INF: – Ja, men det var der jo (.) Der var – der måtte ikke komme nogen ind (.) – 
Og så blev der jo skuret, og så blev der fyret under vandet (.) Og så kom der jo så malt i og så – 
gær (.) Og det her med at få gær – det måtte vi gå fra den ene gård til den anden og spørge, om de havde noget gær – om de havde brygget; for så skulle vi have den mest friske gær (.) Og så fik vi 
jo – lånte vi jo en skål eller en mugge [dvs. krus eller kande], hvad der nu var – 
og så fik vi den gær sat på (.) Og så måtte der ingen komme ind, da låste mor bryggersdøren (.)  
Og så næstedagen så skulle vi ud (at) se – over (at) se om det havde gæret (.) Og hvis det havde gæret godt, så stod gæren op over et stort (…) Hvis det var fint, så var det rigtig hvidt gær, så ville det blive fint øl (.)

Medvirkende: Asgerd Gudiksen, Henrik Hovmark og Inger Schoonderbeek Hansen.
Finansiering: AUFF
I dette femte afsnit af podcastserien På godt jysk skal det handle om dialektordbøger. Hvordan bliver en dialektordbog til, og hvem kan få glæde af den?
Transskription til podcastafsnit 5
Lydklip fra Endeslev
Optaget i 1930’erne. Meddeleren (f. 1849) fortæller om hvordan man lavede ost i gamle dage.  
INT: – Hvordan bar I jer ad, når I lavede ost?  
INF: – Ja vi varmede jo mælken sådan, ja, jeg havde ingen Gradestok, jeg rørte bar lidt i den med en Finger, det skulle jo være ligesom nymalket mælk (.) – Og så kom vi jo løbe på – [INT.: – Javel –] –Ja, og så stod det jo sådan et kvarters tid eller sådan, og så løbedes det jo; og så rørte vi det, så gik osten til bunds og vallen ovenpå; så hældte vi vallen fra, og så æltede vi osten med salt og med kommen og hvad vi sådan ville have i, – og så, og så i ostekarret med det, og så pres på (.) 
INT: – Var der ikke et klæde i ostekarret? – 
INF: – Hva’ – 
INT: – Var der ikke et klæde i ostekarret, sådan en klud? – 
INF: – Jo, jo der var, det var der tit, for så var det lettere at få op, for ellers kunne vi sommetider dårligt få det af karret – [INT.: – Ja –] (.)

Medvirkende: Malene Monka, Inger Schoonderbeek Hansen og Mette-Marie Møller Svendsen.
Finansiering: AUFF
I dette fjerde afsnit af podcastserien På godt jysk skal det handle om sønderjysk. Hvorfor klarer den sydlige dialekt sig så godt i forhold til andre danske dialekter?
Rikke Thomsen: Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ)
Transskription af lydklip fra Bylderup:
Optaget 1971. Meddeleren (f. 1892) fortæller om Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920. 
INF: – Men ellers min, min – Vores største oplevelse, det var nok til – Øh – det var jo –  
først brød krigen ud i fjorten, og det var nogen tunge dage der inden – de –  
det var så trykkende inden – for vi som danskere – og – og vidste jo hvis at Tyskland kom i krig, – 
så skulle alle vores unge jo med, min bror skulle med, så snart – straks den første dag –  
og det var trykkende (.) Men så havde vi jo de store oplevelser – da krigen havde ende.  
Med afstemningen først – og da vi skulle hejse dannebrog, det var jo – 
jeg har jo altid været glad for at min far og be- oldefar, de var danske, haha – 
Det – for det var nok en oplevelse. Først afstemningen, og – så synes vi det blev lidt langt inden –  
genforeningen den kom, det trak jo længe ud, men den stemning den kan slet ikke beskrives, –  
hvad vi havde – så ved genforeningen der. Og – så var vi hernede ved den her landevej ved –  
Flensborg landevejen, hvor jeg nu bor, der var vi nede og tage imod kong Christian og –  
og Alexandrine og – og – og Frederik og Knud. Og jeg havde den lykke og få både et håndtryk af – 
af – af kong Christian den Tiende og – og af af vor nuværende konge, men øh – det var bevæget –  
nogle bevægede dage der – og de kan slet – de kan slet ikke tænkes som –  
som vi oplevede dem dengang.

Medvirkende: Inge Lise Pedersen og Inger Schoonderbeek Hansen.
Finansiering: AUFF
I dette tredje afsnit af podcastserien På godt jysk kigger vi nærmere på koblingen mellem sprog og samfund. Hvordan har samfundsmæssige begivenheder påvirket udviklingen af vores sprog?
Inge Lises artikler, som vi snakker om i afsnittet:
De danske dialekters død i fire akter: https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/3821/3316
Katastrofer, mobilitet og sprogforandring: https://tidsskrift.dk/ordogsag/article/view/150567
Transskription af lydklip fra Særslev:
Optaget 1976. Meddeleren (f. 1903) er forhenværende smed. Som dreng hjalp han sin far i smedjen og lagde samtidig mærke til hvad der blev snakket om. Smedjen fungerede ofte som et lokalt samlingssted. 
INF: – Altså for, ja det kan jeg godt sige, for femogtres år siden da stod jeg nede i smedjen –  
og og så på når min far han smedede, og jeg var grove interesseret i det der (.) –  
Og så alle gårdmændene den gang, de var jo sådan stillet at de bestilte ikke noget, –  
for de havde nogle folk til at gøre deres arbejde (.) Og så kom de op i smedjen, og dér stod de –  
jo så og snakkede om at det var da nogle ræ[dde]lige tider nu, for nu kostede en le fire kroner –  
”og så er vi endda så heldige at smeden han skal ikke have stort for at stille ham rigtigt ind, –  
for ellers kunne der da aldrig gå”, sagde de – (..) Den gang da var det itte sådan som nu at vi – 
havde alle delene til sådan noget, men de kom altså med en le de havde købt enten ude ved –  
isenkræmmeren ude i Bogense eller oppe på brugsforeningen (.) Og han kostede fire kroner (.) – 
Og så sagde de til smeden at nu skulle han jo så sætte den på stangen og lave det dér jo (.) – 
Så var der nogle der kom ind at der – de syntes itte at han stod rigtigt (.) Den skulle enten –  
”stå lidt mere under” eller den skulle ”græsse noget mere”, –   
og der var nogle og ville have den til at – den skulle itte græsse så meget, for den ville – 
”tage sten” (..) Så når vi så nåede hen i – at de havde fået sået, så kom de jo og stod de – 
og snakkede oppe i smedjen og så sagde de: ”Hvordan – hvordan står kornet, – 
er det kommet godt op?” – Ja, det var helt godt de fleste steder (.) Og så stod der óg en, var der  
óg kommen en – ja den gang kaldte vi dem en røgter, og det var en andenkarl der var kommen nede i gården hernede, og han stod óg deroppe (..) ved et tilfælde og – så sagde han: ” ja ved vos der har det óg stået helt godt, men nu har Laves snart trådt det hele ned, sagde han, han skulle ud og se hvordan det så ud jo (...)