Nationalbankens podcast om økonomi

Den andel af vores indkomst, som vi bruger på forbrug i Danmark, er faldet markant siden 2019. Chefrådgiver Morten Spange og tre af hans kollegaer har nu gravet sig ned i årsagerne til, at forbrugskvoten er faldet til et historisk lavt niveau, og det fortæller han om i den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.

Morten fortæller blandt andet vært Peter Levring, at faldet særligt er drevet af yngre og ældre husholdninger, og at udviklingen bryder med de hidtidige sammenhænge mellem forbrug, indkomst, formue og ledighed og derfor kræver nye forklaringer.

Krigen i Mellemøsten har udløst markedsudsving og øget markedsdeltagernes forventninger til både inflation og pengepolitiske renter i USA og euroområdet. Økonom Asger Munch Grønlund er i Nationalbankens podcast-studie til en samtale med vært Peter Levring om de monetære og finansielle tendenser for dansk økonomi, der også kommer ind på, hvordan pengepolitikken og de finansielle forhold påvirker økonomien i Danmark.

Udsigterne for dansk og global økonomi er præget af vedvarende geopolitisk usikkerhed, handelskonflikter og stigende energipriser. Dansk økonomi står grundlæggende stærkt og er godt rustet til at modstå uventede økonomiske modvinde, men krigen i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret og skabt betydelig risiko for højere inflation. Hør mere om Nationalbankens udsigter for dansk økonomi i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vicedirektør Thomas Harr gæster vært Peter Levring

De største virksomheder har fået større betydning for dansk økonomi i de senere år. Mens lønningerne er højere i de største virksomheder, synes de umiddelbare, afsmittende effekter på andre virksomheder at være gradvise og forholdsvis beskedne. Væksten i topvirksomhederne muliggør, at danske husholdninger kan forbruge mere, uden at det påvirker den samlede beskæftigelse. Det er nogle af hovedkonklusionerne fra et nyt Staff Paper, hvor forfatterne undersøger, hvordan de største virksomheders ekspansion påvirker andre virksomheder, arbejdsmarkedet og husholdningerne 

Hør mere om de største virksomheders betydning for dansk økonomi i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor rådgiver Andreas Kuchler gæster vært Peter Levring.

Statsgælden steg for første gang siden 2020 – med 18 mia. kr. til 235 mia. kr. – efter et år med store og ekstraordinære investeringer. Det er samtidig lykkedes Nationalbanken, Finansministeriet og KommuneKredit i fællesskab at skære én mia. kr. de fremtidige, årlige rentebetalinger på kommunernes gæld.

Statsgældsforvaltningen ligger i Nationalbanken, men varetager forvaltningen af Danmarks statsgæld på vegne af Finansministeren. Hvordan det er foregået i 2025 taler Mathias Petersen, senior treasury manager i Statsgældsforvaltningen, med Peter Levring om i den nye episode af Nationalbankens podcast om økonomi. 

”Hvis man skal fremhæve en ting, som der både er dansk og internationale interesse om, og som også har en samfundsmæssig betydning, så er det, at vi har overtaget finansieringen af kommuner og regioner via kommunekredit,” siger Mathias Petersen i podcasten, som Nationalbanken udgiver i anledning af den årlige publikation SLOG’en – eller Statens Låntagning og Gæld, der blev udgivet 5. februar.

Statsgældsforvaltningen hovedopgave er at hente finansiering i markedet ved at sælge statsgæld, når Staten har brug for det.

Men man arbejder også med såkaldt genudlån, hvor staten henter penge i markedet for at låne pengene videre ud til flere statslige selskaber og socialt boligbyggeri – og nu også KommuneKredit. På den måde bruges Danmarks Aaa-kreditvurdering og lave gæld til at sikre at andre dele af den offentlige sektor kan finansiere sig til de samme meget lave renter som staten.