Maskinmestrenes Podcast

Den 1. oktober 2025 kunne maskinmester Max Andersen fejre sit 25-års jubilæum i Siemens Danmark, og samme dag tiltrådte han også som direktør for selskabet. Maskinmestrenes Podcast har mødt Max Andersen til en snak om uddannelsen, erfaringerne, turen fra tekniker til topchef og ikke mindst det at være leder for 400 medarbejdere i en stor teknisk organisation.

»Undervejs i min karriere har jeg fundet ud af, at jeg er relativt dygtig med mennesker og til at løfte samarbejdet i teams, sørge for at kommunikere en klar strategi i en relativt kompleks organisation som Siemens, og få folk med mig på en god og jordnær måde. Det er nok min kernekompetence,« siger Max Andersen.

I 2008 færdiggjorde Max Andersen en HD på CBS på linjen International Business, hvilket gav ham et mere kommercielt fundament ved siden af det tekniske. Begge dele er noget, han nyder godt af som topchef i Siemens Danmark.

»Jeg tror, det er vigtigt, hvis man har ansvaret for at lede en teknisk organisation, at man forstår, hvad der er nede i maskinrummet; hvad det er, éns medarbejdere arbejder med. Ikke fordi jeg behøver at forstå teknologien i detaljer, men det giver bare en helt anden dialog med mine medarbejdere,« siger han.

For en lang række virksomheder i produktionsdanmark er tilgangen til vedligehold af maskinpark, installationer og så videre funderet i skemaer, data og estimater. Men det hele starter med mennesket bag og en følelse af, hvordan det hele hænger sammen.

Det mener i hvert fald maskinmester Jonas Bek Jensen, der til daglig er videnscenterchef ved Videnscenter Procesteknologi på EUC Lillebælt, og derudover fungerer som kursusudvikler og instruktør i regi af Den Danske Vedligeholdsforening (DDV).

Deltagerne på kurserne er ofte maskinmestre i roller som driftschefer, vedligeholdsansvarlige, teamleads og så videre. Og med sin egen baggrund som først procesoperatør og siden maskinmester med diplom i vedligehold og bred industriel erfaring kan Jonas Bek Jensen i høj grad møde folk i øjenhøjde.

»Jeg synes, det er væsentligt, hvad du har oplevet og set og skruet i med egne hænder. Nogle virksomheder har rigtig stort fokus på deres kalenderbaserede vedligehold, og andre har stort fokus på deres tilstandsbaserede vedligehold. Hvorfor de har det, er faktisk oftest det, vi spørger om på kurserne,« fortæller han.

Maskinmestrenes Podcast har mødt adm. direktør Jenny Braat og uddannelseskonsulent Nina Okkels Gary fra Danske Maritime til en snak om den maritime industries udvikling og fremtid, som hænger uløseligt sammen med de danske maskinmestre. Disse udgør nemlig op mod hver fjerde ansatte i sektoren, og behovet for flere er højaktuelt.

»Maskinmestrene kan virkelig løfte nogle opgaver, når de kommer ud på et skib. De kan se, at der er et problem, og så finder de en løsning. Det er ikke altid, at du har en manual, hvor du kan slå løsningen op. Så du skal forstå teknikken, og der må man bare sige, at maskinmesteren og den uddannelse, de får i dag, er ret suveræn,« siger Jenny Braat.

Af samme årsag holder Danske Maritime tæt øje med, hvordan netop uddannelsen udvikler sig, og hvordan dimittenderne bliver klædt på til de behov, der venter på arbejdsmarkedet.

»Når maskinmestrene er færdiguddannede, så skal de gerne komme ud med den nyeste viden. Det er jo dem, der skal sidde på de nyeste kompetencer. Derfor er det så vigtigt, at maskinmesterskolerne bliver ved med at også have fokus på, hvad det er, erhvervet gør, og hvad erhvervet har brug for,« siger Nina Okkels Gary.

Som ny rektor på Teknika er en af de centrale udfordringer for Tue Hækkerup de kommende år at øge optaget fra de nuværende 350 studerende om året til 500 i 2030. Det vil kræve både flere undervisere og nye faciliteter, sideløbende med at selve uddannelsen skal udvikles.

Det skal ske med en vis forsigtighed, understreger han i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast. Maskinmesteruddannelsen er unik på grund af kombinationen af de praktiske færdigheder omkring eksempelvis svejsning og elarbejde, og så den teoretiske dimension oveni, og det skal der holdes fast i.

»Uddannelsen er flerfaglig i bredden, fordi flere forskellige videnskaber understøtter professionen, og så rummer den moderne maskinmester et kæmpe ledelseselement. Det gør, at der ikke rigtig er noget andet, der ligner den,« lyder Tue Hækkerups vurdering.

Sammen med Den Danske Maritime Fond har DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut netop afsluttet projektet Metafuel, der omfatter en metode, som de maritime aktører fremadrettet skal kunne læne sig op ad, når de skal vurdere anvendelse og relevans af tilgængelige teknologier, udstyr og strategier til at underbygge brandsikkerheden.

Metafuel har været godt halvandet år undervejs, så for at få sat nogle flere ord på hele forløbet, har Maskinmestrenes Podcast talt med Leonard Sang Tuei, der har været projektleder på indsatsen, og hans kollega, Anders Viborg Kristensen, som er global forretningsudvikler med en baggrund som skibsfører.

Nye brændstoffer som metanol, ammoniak og brint har således ikke alene potentiale til at reducere skibsfartens drivhusgasudledninger, de er også forbundet med nogle nye typer risici – metanol er stærkt brændbart med et flammepunkt omkring 11 grader C, ammoniak er giftigt og så videre.

»Grundlæggende dækker projektet hele vejen fra brændstoffet kommer ombord, mens skibet er i havn, til det bliver anvendt til søs, at alting kan ske sikkert, og at man har de rigtige redskaber til at tage sig af hændelser eller ulykker,« forklarer Anders Viborg Kristensen.