Martinus Kosmologi

OT028. Spørgetime med Ole Therkelsen i Bodø, Norge, om Martinus’ liv og hans værk Martinus Kosmologi eller Åndsvidenskab: Det Tredje Testamente The post OT028. Bodø 2. Om Martinus eget liv og kosmologien appeared first on Ole Therkelsen.

Er udviklingen retningsbestemt? Udviklingen er ligesom alle andre fænomener i naturen underlagt bestemte naturlove, der bevirker, at den faktisk er som en ensrettet gade. Udviklingen kan kun gå i en retning, nemlig fremad og opad. Al udvikling er baseret på akkumulerede erfaringer. Erfaringsmassen kan kun vokse, og derfor er udviklingen ensrettet, den kan kun føre frem til fuldkommenhed. Lokalt set kan det se ud som udviklingen går tilbage, når man har gjort fejltagelser, men det er netop erfaringerne af konsekvenserne af fejlene, der fører udviklingen frem. Desuden udvikler man sig, hver gang man har trænet eller øvet sig. – Ifølge Martinus er ordet “øvelse gør mester” en kosmisk sandhed. Hver gang man har oplevet eller erfaret noget, har man udviklet sig. Resultatet eller essensen af al øvelse og erfaring koncentreres i nogle mikrokosmiske og supermikrokosmiske energistrukturer, som Martinus kalder talentkerner, der udstationeres i den evige del af væsenets struktur, således at resultatet af erfaringer overlever kroppens undergang. (DEV2 stk. 17.4). Emnet med talentkerner og udvikling er hovedtemaet i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design”. (Borgen 2007, Scientia Intuitiva 2015). Når et menneske har fået tilstrækkeligt mange krigserfaringer vil det ikke i krig mere. Selv om det kunne se ud som om, at udviklingen gik baglæns, så er krig alligevel vejen til fred. Menneskene vil ikke alene blive mætte af krig, de vil også blive mætte af at opleve virkningerne af den dyriske og egoistiske væremåde. Denne erfaringsdannelse bevirker, at egoismen i virkeligheden bliver vejen til humanitet, ligesom sygdom er vejen til sundhed. Man kan ikke kritisere dyrene for at være egoistiske, dyrets selvopholdelsesdrift er en guddommelig anordning, der bevirker, at alle dyr kæmper for at overleve i det ubønhørlige dyrerige, hvor tilværelsen er en alles kamp mod alle. Men i velfærdssamfundet vil kulturmenneskene efterhånden kunne leve uden den for dyrene så nødvendige selvopholdelsesdrift, og efterhånden vil den blive afløst af en human drift eller en trang til at hjælpe de svage. Det er denne erfaringsbaserede gradvise udvikling af humaniteten, der danner den naturlige basis for etablering af det fuldkomne humane verdensrige på jordkloden. OT029. Sund mad og sunde tanker er et foredrag fra Bodø den 01.06.2018 afholdt af Ole Therkelsen, Martinus Institut. The post OT029. Bodø 3. Sund mad og sunde tanker appeared first on Ole Therkelsen.

Sygdommens årsagsstadium og symptomstadium Enhver sygdom har ifølge Martinus to stadier: årsagsstadiet og virkningsstadiet. (Kosmos nr. 5/1997). Årsagsstadiet findes ikke på det fysiske plan, men på det psykiske eller mentale område. Her har alle sygdomme deres oprindelse. Årsagsstadiet kendetegnes ved en længere periode med fejltænkning, der efterhånden udvikler sig til en konkret sygdom. Når symptomet mærkes, og det gør ondt, er det for sent, for da er virkningen eller sygdommen allerede en realitet. Virkningsstadiet er altså det samme som symptomstadiet. Mentale elektriske kortslutninger opstår ved en vanemæssig fejlagtig indgriben i den normale og automatiske livsudfoldelse. Hvis tænkningen er baseret på vrede og bitterhed, jalousi og misundelse, skuffelse og sorg, pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, giver det negative, mellemkosmiske, elektriske impulser, som ikke alene svækker psykens og organismens funktion, men også talentkernerne for organdannelse i kommende liv. For eksempel kan talentkernerne for dannelse af en normal og funktionsdygtig hjerne beskadiges. Nydelse af alkohol, nikotin og narkotika, tilvænning til perverse seksuelle nydelser, virker også ligesom negative og fejlagtige tanker nedbrydende på de normale elektriske sanse- og tankeimpulser, og det virker også alt sammen nedbrydende på talentkernerne. (LB6 stk. 2160-2163). I skæbneelementet kan der også dannes talentkerner, der ligefrem koder for dårlige vaner og forkerte tankemønstre, som så bliver overført til kommende liv. Martinus: “Enhver tilbøjelighed, enhver karakteregenskab, enhver dyd eller last er rodfæstet i dette skæbneelement”. (LB2 stk. 326). Hvis et menneske fødes med dispositioner for psykiske lidelser og sindssyge, skyldes det altså ifølge Martinus en vanemæssig fejltænkning i tidligere tilværelser. Ved en permanent, fejlagtig, viljemæssig indgriben i det normale tanke- og bevidsthedsliv skabes de mentale kortslutninger, som efterhånden fører til en beskadigelse af talentkernerne for normal livsførelse. (Læs om elektriske kortslutninger i bevidstheden i LB6 stk. 2160-2163). Martinus: “Med næstekærligheden i sind og væremåde forsvinder den dødbringende tankespekulation, igennem hvilken man dygtiggør sig til at se “splinten i sin broders øje” uden nogen sinde at ville se “bjælken i sit eget øje”. Med fjernelsen af denne skævhed i den daglige livsopfattelse har man fundet alle sygdommes og mørke skæbners medicin nr. 1. Kun igennem den går vejen tilbage til livet. For kærlighedens strålende solskin må lidelsernes domæne vige.” (Unaturlig træthed, Bog 16C, kap. 11). Martinus: Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed The post OT030. Bodø 4. Om søvn, helse, sygdom og skæbne appeared first on Ole Therkelsen.

OT031. Rejsen gennem dødsriget er et foredrag af Ole Therkelsen i Bodø Norge. Temabog 1, Gennem døden blev udgivet af Martinus institut i 2022. Forholdet mellem jeget og det afsjælede legeme Titlen på kap. 170 i bogen Bisættelse er “Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig”. Her skriver Martinus, at liget normalt bliver opfattet som en slags ligegyldig materie, som man bare skal skaffe sig af med. Men liget er i virkeligheden ikke et lig, for det rummer en stor kraftkoncentrering pga. de levende mikroindivider. Selv om den afdøde er helt frigjort og ved den begyndende nedbrydning oplever liget som en ydre verden, er der stadig varme følelser for den krop, som har givet den pågældende så mange oplevelser både i medgang og modgang og i sorg og glæde. Den afdøde er derfor ikke uberørt af, hvad der sker med liget. Nogle afdøde kan ved en speciel form for clairvoyance direkte følge med i, hvad der sker med liget, men selv om de fleste afdøde ikke direkte kan følge med i, hvad der sker på det fysiske plan, kan de alle gennem mikroverdenens samlede astrale eller overfysiske liv indirekte følge enhver proces, der sker i liget. (Bisættelse, kap. 170). Man er således ikke færdig med sit fysiske legeme, når man dør. Der består stadig en særlig kærlighedsforbindelse eller sympatisk forbindelse mellem jeget og legemet. Ligesom ved ligbrænding vil man efter døden også opleve en skærsildspine på det åndelige plan ved at opleve sit kære legeme blive læderet eller gå i forrådnelse. Hvis man skænker sit lig til videnskaben, må man være opmærksom på, at efter endt dissektion på hospitaler og universiteter bliver ligresterne sendt til forbrænding. Det at skænke sit lig til videnskaben er således i sidste ende ensbetydende med ligbrænding. The post OT031. Bodø 5. Rejsen gennem dødsriget appeared first on Ole Therkelsen.