Vi hører stemmer

Hvornår er det het fint, måske endda allerbedst, at udtale ”løvepark” som ”løwpag”? Det kan lyde som mumlen eller sjusk, men når vi reducerer ord, er det netop for at kunne formidle effektivt. I en sætning kan vi fremhæve de vigtige ord og reducere mange af de ord, der ikke er så afgørende for forståelsen – ligesom et foto hvor vi kan stille skarpt på motivet og sløre baggrunden.
Vi har inviteret sprogforsker Ruben Schachtenhaufen ind til en samtale om hvilke strategier vi bruger for at gøre os forståelige i forskellige situationer og opbygge relationer gennem udtalen. Vi kommer bl.a. ind på, hvorfor og hvornår vi mumler, hvordan vi tilpasser udtalen i forhold til situationen og hvorfor unge taler mere utydeligt end ældre. Og så berører vi også den magt der ligger i udtaler og hvilke praktiske hensyn vi tage for at samtalepartneren kan forstå os. Og endelig spørger vi: "Hvad er problemet egentlig med at tale sjusket?

God fornøjelse med denne sæsonfinale. Skriv til os med forslag til emner i sæson 8 på vihorerstemmer@gmail.com eller på facebook.

Hvad sker der med kvinders stemmer i overgangsalderen, og hvorfor bliver der ikke talt mere om de forandringer? Det forsøger vi at gøre op med i dette afsnit. Hormoner, slid og træthed påvirker stemmen efterhånden som vi bliver ældre, og i nogle perioder kan den føles sårbar og lyde ustabil. Hvad gør vi i de perioder for at passe på stemmen og dens lyd? I dette afsnit undersøger vi hvad stemmeforandringer kan betyde for vores selvopfattelse, præstationer og relation til andre - og så fortæller vi selvfølgelig også hvad du selv kan gøre for at træne og passe på stemmen. Afsnittet sætter fokus på hvordan kønshormonerne ændrer kvinders stemmer fra puberteten, over overgangsalderen og ind i alderdommen. Endelig giver vi eksempler fra Dronning Margrethes taler og præsenterer tre forbilledlige performere over 75.

Hvordan kan stemme og højtlæsning styrke samværet med et menneske med demens? I dette afsnit har vi besøg af Lillan og Sussi Albeck, som deler deres erfaringer med at bruge højtlæsning som en vej til nærvær og kontakt. Vi taler om hvordan stemmen – med sin klang, sit tempo og sine pauser – kan skabe tryghed, vække sanser og åbne for følelser. En velkendt stemme med en kærlig intention kan gøre det lettere at være sammen i nuet og danne grobund for samtaler og fælles oplevelser. Højtlæsning kan samtidig aktivere erindringer og bringe minder frem, som ellers kan være svære at nå. Afsnittet giver også konkrete bud på, hvordan man selv kan gå til højtlæsning: hvordan man skaber en god situation, og hvorfor man ikke skal være bange for bare at gå i gang. På den måde kan det blive nemmere og rarere at være både dement og pårørende.

Sebastian Lynggaard er også kendt som Herlige Svend, retoriker i åbent kontorlandskab, hemmelig vært på en talekonkurrence og nu vært på Hjerteflimmer for voksne på DR. Sebastian har oplevet hvordan hans identitet, selvopfattelse og andres syn på ham har ændret sig flere gange og hvordan hans stemme er fulgt med. Derfor har vi inviteret ham i studiet til en snak om nærvær, sårbarhed og identitet i stemmen.

Udover de succeser Sebastian har oplevet som forfatter til Mandsforræder og MUS, på Instagram og som vært, så har han også mødt afgrunden flere gange og er blevet utroligt god til at fucke up efterhånden. Vi taler med ham om hjernerystelsen der ændrede hans tempo, om ikke at have forberedt sig godt nok og om splittelsen i at indlæse sin egen bog som lydbog. Og selvfølgelig om at blive vært på sin egen yndlingspodcast. Sebastian skriver ikke bare om sårbarhed og ærlighed, men bruger også selv stemmen og stilheden til at få samtaler til at folde sig ud.

Et afsnit om mod, tilstedeværelse og om at øve sig i at være menneske, mens man taler.

Persona betyder maske, selvfremstilling, ansigt eller rolle, og det er dét retoriske begreb som dagens afsnit handler om.

Det er nok de færreste af os der tænker over om vi er gartnere eller kommandører når vi taler. Og giver det også overhovedet mening at sætte titler på stemmer? Vi kigger nærmere på hvad vi afslører om os selv gennem stemmen - frivilligt eller ufrivilligt, intentionelt eller tilfældigt. Vi diskuterer om man kan bruge sin stemme mere strategisk til at skabe relationer, vise attitude og skabe handling eller om det bliver påtaget, falsk og manipulerende. Det gør vi bl.a. ved at kigge på lederpersonaer, Ternet Ninja og musestemmer i Gift ved første blik.