Vejen til Jesus

Birte voksede op i et kristent hjem, hvor troen tidligt blev en levende del af hverdagen. Som 15-årig tog hun imod Jesus som sin personlige frelser og begyndte en vandring med Gud, som siden skulle føre hende gennem både glæde, sorg og store prøvelser.

Sammen med sin mand oplevede hun smertefulde graviditetstab, men også Guds omsorg midt i sorgen. Senere fik de tre sunde børn, selvom vejen dertil var præget af modgang.

Under en graviditet fik Birte diagnosen sclerose. I mange år levede hun med sygdommen, indtil Gud begyndte at vende op og ned på både hendes og familiens liv. Gennem forbøn oplevede hun en stærk udfrielse og vidnede efterfølgende om, at Jesus havde helbredt hende.

I dag lever Birte og Andreas et liv, hvor bøn for syge, udfrielse og tillid til Guds kraft er blevet en naturlig del af hverdagen. Senest oplevede Birte endnu et alvorligt sygdomsforløb, hvor lægerne gav en alvorlig prognose.

Men efter vedholdende bøn oplevede hun, at Gud greb ind, og en ny undersøgelse viste ingen tegn på den alvorlige sygdom, som tidligere var blevet konstateret.

I denne episode deler Birte ærligt om sin trosrejse, kampen med sygdom, tab og tvivl – og om, hvordan hun igen og igen har oplevet Guds trofasthed.

Kim voksede ikke op i et kristent hjem. Da han var 6 år gammel, blev hans forældre skilt, og han kom til at bo hos sin far. Hans mor kæmpede med psykisk sygdom, men havde en tro på Gud og talte ofte om næstekærlighed. Det gjorde et stort indtryk på ham.

Kim havde let ved mange ting og oplevede succes på flere områder, men bar samtidig på sår fra sin opvækst. Gennem livet stod han flere gange ansigt til ansigt med døden. To alvorlige motorcykelulykker kunne have kostet ham livet, men begge gange oplevede han, at Gud holdt hånden over ham.

I 1996 blev han ledt til Aarhus Festuge. Da han satte sine fødder i byen, oplevede han en stærk følelse af at være kommet hjem. Her mødte han Charlotte, som senere blev hans hustru. Sammen fik de datteren Emma.

Da de skulle finde pasning til Emma, førte Gud dem til en kristen dagplejemor. Det blev begyndelsen på deres rejse mod Jesus. Kim havde oplevet meget af det, verden kunne tilbyde, men indså, at der måtte være mere. Da han overgav sit liv til Jesus, oplevede han Guds kærlighed strømme ind over sig på en måde, han aldrig havde kendt før.

Gud tog ham med på en rejse, hvor han lærte at tilgive sin mor for de smerter, han havde båret på. Da han valgte tilgivelsen, oplevede han en frihed, som løftede en tung byrde fra hans skuldre.

På en kristen konference i Sverige blev Kim og Charlotte døbt og oplevede Helligåndens fylde. Kort efter ledte Gud dem til Bibelhøjskolen i Mariager, hvor de oplevede tegn, undere og mirakler, som styrkede deres tro og forankrede Kim i sandheden om, at han er retfærdiggjort i Jesus Kristus.

I årene efter begyndte Gud at åbne det profetiske for ham og lede ham skridt for skridt. Senere blev Kim engageret i arbejdet blandt ukrainske flygtninge, hvor mange mennesker fik lov til at møde Gud.

Midt i denne tid fik Kim konstateret kræft. Under behandlingen oplevede han, at Gud talte til ham om at rejse til Ukraine. Det blev et håb midt i sygdommen. Efter et krævende forløb blev han rask, og siden har Gud brugt ham stærkt i tjeneste, forbøn og profetisk virke.

I dag brænder Kim for at følge Helligåndens ledelse og se det profetiske få sin retmæssige plads i Kristi legeme. Hans liv vidner om Guds trofasthed, helbredelse, tilgivelse og ledelse gennem alle livets sæsoner.

Hannah og Egon voksede begge op med troen tæt inde på livet. For Hannah var Gud en naturlig del af hverdagen i et lille hjem på Djursland, fyldt med bøn, lovsang og bibellæsning. Alligevel oplevede hun en periode med oprør, hvor hun ikke helt forstod alvoren i troen. Som 10-årig, på en pinselejr, blev hun døbt med Helligånden, og Gud talte til hende om et kald til noget større – hun håbede bare, det ikke ville blive Afrika. To år senere blev hun døbt i vand med en ny forståelse af, hvad det betød.

Egon voksede op på Bornholm i en familie, hvor troen var levende. Når hans far var på havet som fisker, bad familien for ham. Som barn tog Egon troen så bogstaveligt, at han forsøgte at gå på vandet. Men med tiden kom oprøret. En dag bad hans far ham forlade hjemmet. I det øjeblik blev Egon ramt af Gud, faldt til jorden og så sin far knælende i bøn. Den dag blev troen personlig, og kort efter begyndte han at tjene i kirken.

De mødtes som 15- og 17-årige på en lejr på Bornholm. Et blik blev til breve, og breve blev til kærlighed. De vidste, at Gud havde ført dem sammen. Sammen begyndte de at tjene – først blandt unge og gennem musik, hvor Egon var med til at forny den kristne lovsang.

Gud ledte dem videre fra Danmark til Norge og senere til Tanzania. Vejen var ikke let – sygdom og modgang tvang dem en tid tilbage til Danmark. Men kaldet stod fast. De rejste ud igen, startede i det små, og Egon prædikede fra en taburet.

I dag er arbejdet vokset til bibelskoler og kirker, hvor mennesker har fået håb og et nyt liv. Et vidnesbyrd om, hvordan Gud former, leder og lader det små vokse til noget langt større.

Sofie voksede ikke op med troen på Gud, men bar altid en fornemmelse af, at noget større fandtes. Hun oplevede en åndelig åbenhed, hvor skygger og en følelse af ikke at være alene prægede hendes barndom – ofte med frygt, især om natten.

Ved sin konfirmation blev noget vakt i hende. En stille erkendelse af, at der måske var sandhed i budskabet om Jesus Kristus. Men efter festen gled det i baggrunden, og hverdagen tog over igen.

Som 12-årig blev Sofie udsat for et traume, som satte dybe spor. Det udviklede sig til social angst, som blev en stadig større del af hendes liv. Hun kæmpede med frygt, og senere også symptomer som OCD og tics. Under corona blev angsten forstærket, og hun søgte hjælp, men bar stadig kampen med sig videre.

Midt i det hele begyndte en ny længsel at vokse. Efter et brud og en tid derhjemme, stødte hun på kristent indhold på TikTok, det vakte noget i hende. Hun købte Bibelen, og begyndte at læse og længtes efter fællesskab.

En søndag trodsede hun sin angst og tog alene ind i kirken Ark. Her blev hun mødt dybt personligt. Under lovsangen brød hun sammen i tårer – og noget i hende blev forandret.

Sofie begyndte at søge sandheden i Jesus Kristus, og skridt for skridt oplevede hun frihed. Selv det, hun før var bundet af, mistede sit greb. I dag står hun på en rejse, hvor hun lærer at leve i den frihed, hun har fundet – med et hjerte, der søger Guds hellighed mere og mere.

✝️

Han var ikke vokset op med troen. Som barn bad hans mor fadervor for ham, men i ungdommen gled det væk. I stedet jagtede han penge, prestige og anerkendelse.

Mange år senere sad René i en skov i Sverige på jagt, da et kraftigt lys pludselig viste sig for ham. Han oplevede, at Jesus talte til ham og sagde, at han skulle være Jesu Kristi legeme på jorden.

Kort efter oplevede han noget endnu vildere – han gik på vandet med en elg efter sig. Han blev fyldt af glæde og undren.
Efterfølgende ringede han til sin mor og sin kone og fortalte, hvad han havde oplevet, men de troede ikke på ham.

Kort tid efter faldt han ned i en mørk indre tilstand, og tvivlen tog over. Han kunne ikke forene oplevelserne med sit liv og lod det glide væk. Men Jesus mødte ham igen – flere gange. Og hver gang var kaldet det samme. Til sidst sagde han nej.

Derefter begyndte alt at falde fra hinanden. Økonomien krakelerede, virksomheden gik ned, og han begyndte at tvivle på sig selv.
Tre år senere blev han ledt til en video med Lars Hyldgård. Han opsøgte ham, blev døbt – og det samme gjorde hans kone.

De begyndte at søge Gud, og Bibelen blev levende for ham.
Senere oplevede han, at ilden blev mindre i hverdagens travlhed. Men han vidste, at Gud stadig kaldte.
Han erfarede, at Gud ikke ønskede hans succes – men hans tid, hans hjerte og hele hans liv.

“Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke!”
‭‭5. Mosebog‬ ‭6‬:‭5‬ ‭