Sørine & Livskraften

En augustdag i år mistede journalist og komiker Anders Lund Madsen pludseligt sin storebror, hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Det var Sørine Gotfredsen, der forestod begravelsen. Anders og Sørine taler om Peters begravelse – og om hvorfor Anders den dag blev nødt til at kigge ned i kisten for at forstå, at hans storebror virkelig var død. Anders fortæller om deres opvækst, om hvordan han efterlignede alt, hvad storebroderen foretog sig, om hvordan de gled fra hinanden, før de fandt hinanden igen, da de begyndte at optræde sammen. Endelig taler de om muligheden for, at Peter Lund Madsens sjæl lever videre efter hans død – en tanke, som Peter Lund Madsen selv fandt mere sandsynlig end sin lillebror.

Er mennesket grundlæggende godt eller ondt? Det er det centrale spørgsmål i samtalen med forfatter Hanne-Vibeke Holst. I 2017 skrev hun bogen Som Pesten, som nærmest forudså corona-pandemien. I bogen undersøger hun, hvordan mennesket agerer, når det presses til det yderste. Hanne-Vibeke Holst fortæller også om et "mørkemisbrug", hun havde i en periode, hvor hun svælgede i melankolien. Mørket blev først brudt, da hun indførte et fast morgenritual: at gå en tur og bede en bøn. For Hanne-Vibeke Holst har dette vist sig at være en genvej til livskraften.

For 25 år siden kaldte Sørine Gotfredsen Jørgen og Niels "Noller" Olsen for "de glade tabere" og spåede dem minimale chancer for at vinde det internationale Melodi Grand Prix. Hun tog i den grad fejl, og i dagens afsnit siger hun en gang for alle undskyld for sin forudsigelse. Afsnittet handler om den nærmest symbiotiske tæthed, som brødrene gennem et langt liv har levet i, og hvordan de har været hinandens vigtigste personer. Jørgen Olsen fortæller også om, hvordan det var at vokse op med en mor, som elskede hans lillebror højere end ham, og hvordan "Noller" forsvarede ham over for deres mor. Og så vender de tilbage til den aften i Stockholm, hvor Brødrene Olsen tog fusen på alt og alle – og allermest Sørine.  Link til Sørines nye bog: www.shop.k.dk

Forfatter Jens Smærup Sørensen har skrevet en af dansk litteraturs store slægtsromaner med udgangspunkt i hjembyen Staun i Nordjylland. Selv måtte han dog sige farvel til både sin bondske dialekt og hjemstavn for at drage mod Aarhus og et moderne liv som forfatter. I flere år talte Smærup Sørensen næsten ikke, fordi han ikke kunne udtrykke sig på den dialekt, hans familie talte med, og det var først, da han en skæbnesvanger dag ved middagsbordet begyndte at tale rigsdansk, at han fandt en måde at udtrykke sig på, som stemte overens med, hvad der foregik i hans indre. Alligevel betyder slægten meget for ham, og sammen med Sørine prøver han at forstå, hvorfor man kan føle sig forbundet til mennesker, som levede diametralt anderledes liv end ens eget.

Journalist Stéphanie Surrugue har en del til fælles med Sørine Gotfredsen. De er begge uddannet journalister, har begge først mødt kærligheden i en sen alder, og de har ingen børn. De to taler om, hvordan de valg, vi – mere eller mindre bevidst – træffer gennem livet, ender med at forme ens liv på godt og ondt. For hvordan kunne ens liv se ud, hvis man havde taget den anden vej i t-krydset? Som da en ung Stéphanie Surrugue i 11. time trak sig fra at blive gift med en mand, som hun inderst inde troede, hun ville blive skilt fra igen. Hun fortæller også om kontrasten mellem faderens franske ophav og sin opvækst på Vestegnen samt mødet med den romantiske kærlighed sent i livet.