Socialt Indblik

”Løsningerne ligger ude i de institutioner, alle mennesker skal igennem i løbet af et normalt liv. Det er først og fremmest vuggestue, børnehave og skole.” 

Det fortæller Kasper Fisker, der som kriminolog er ekspert i forebyggelse.  Ifølge ham har vi den viden, der skal til for at forbygge mere vold begået af børn.

Men han frygter, at panikløsninger, der griber til hårde straffe og sanktioner, kan føre til endnu mere vold begået af børn.

Debatten om vold begået af børn er blevet aktuel efter Berlingske har bragt en række tal, der indikerer at markant flere børn begår vold. Ifølge tal trukket af Danmarks Statistik er antallet af sager, hvor 10-14-årige børn er mistænkt af politiet for vold, steget fra 449 til 804 i perioden 2018-2024.  Altså næsten fordoblet.

Men tallene skal tages med forbehold, fortæller Kasper Fisker. 

Han peger på, at der med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet bliver registreret flere voldssager begået af børn, og derfor vil en stigning i tallene alene af den grund være forventet.

Det kan dog ifølge Kasper Fisker ikke forklare hele stigningen. Noget tyder på, at flere børn reagerer med vold, og den stigning passer ifølge Kasper Fisker med andre tendenser blandt børn og unge.For når man som kriminolog ser efter tegn på, hvad der kan øge volden, er det de samme tegn på mistrivsel, som også kan skabe skolefravær, selvskade og andre psykiske lidelser. Og her frygter Kasper Fisker, at pressede kommuner og skoler skaber trange vilkår for forebyggelsen.

Lyt med og hør, hvad der øger risikoen for mere vold blandt børn, hvordan vi kan forebygge, hvorfor en hård konsekvens ikke virker, og hvorfor en overdosering af tiltag kan gøre problemet værre.

Kasper Fisker er er kriminolog med speciale i forebyggelsesteknik. Han er leder af Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) og medlem af Kriminalitetsforebyggelseskommissionen, og så er han forfatter til bogen Det kriminalpræventive styresystem.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.

”Smid maskerne og vis, hvem I er.” 

Det var en beboer på det socialpsykiatriske botilbud Lindevang, der sagde de ord til personalet. 

Netop det at smide maskerne og vende op og ned på magtforholdet er en vigtig del af arbejdet på Lindevang.

Og det er det, du kan høre om og være en del af i dette lidt anderledes podcastformat.

Forstander på Lindevang Charlotte Aagaard og konsulent Helle Gaarn taler med Yael Schade, der har fået rollen som interviewer.

Hun bruger sine erfaring fra langvarige indlæggelser i psykiatrien og selv at have boet på botilbud i flere perioder.

"Beboerne skal have noget ud af at være her, og de eneste, der ved, om de får noget ud af det, er dem selv," siger Charlotte Aagaard om, hvorfor hun mener, at Lindevangs eksistensberettigelse hænger sammen med, at beboerne bliver spurgt – og lyttet til.

På Lindevang er rollerne på mange måder byttet om. Her er beboerne med på personalets kurser, de er med på strategidage, og hvis de vil, er de selv med til at skrive dokumentationen.

"Vi taler meget om, at her vi støtter ikke borgerne, eller vi gør ikke ting med borgerne eller for borgerne, men at vi samarbejder," fortæller Charlotte Aagaard. 

Yael Schade har som beboer på botilbud og patient i psykiatrien prøvet både at blive inddraget og ikke inddraget. Men hun husker selv, at det værste er, når personalet foregiver, at de vil lytte, men alligevel ikke handler på det.

Hvordan de har arbejdet med at skabe reel inddragelse af beboerne på Lindevang og ikke pseudoinddragelse – som de selv kalder det – kan du høre om i samtalen.  

Og efter samtalen kan du være med i en bevidning, som er én af de metoder, de anvender på Lindevang. 

Interview: Yael Schade
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Se omtale på Socialt Indbliks hjemmeside og find de spørgsmål, der bliver omtalt i podcasten

"Der findes ikke to ens mennesker i verden. Og alligevel kun to slags. De trygge og de utrygge."

Sådan skriver børne- og ungdomspsykiater Pernille Darling i sin bog ”Tryghed & tilknytning – samfundets glemte byggesten”.

I en samtale på Folkemødet uddybede Pernille Darling behovet – og fraværet – af tryghed sammen med psykolog Dorthe Birkmose og lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard.

Pernille Darling ser stabile relationer som selve fundamentet for menneskers udvikling. Derfor bekymrer det hende, at så mange børn i dag vokser op med et utal af skiftende voksne omkring sig.

Helt fra vuggestuealderen oplever børn, at de voksne omkring dem konstant skifter, og at de trygge, langvarige relationer er få.

"Jeg prøvede at tælle, hvor mange voksne min søn skulle forholde sig til, fra han startede i vuggestuen til han startede i skolen. Og det var over 100," fortæller Pernille Darling.

Psykolog Dorthe Birkmose peger på, at mønstret gentager sig hele vejen gennem velfærdssamfundet.

"Det er, som om vi har glemt, at det hele står og falder med vores evne til at skabe en tryg relation. Og det handler jo ikke om at få flere ressourcer, eller få flere ansatte, eller få flere penge i budgetterne."

Lærer og skolefraværsekspert Anne Vestergaard er én af dem, der har mødt mange af de børn og unge, som er faldet ud af skolefællesskabet. Hun har set konsekvenserne af de mange skift og den manglende tryghed. Og hun har arbejdet med langsomt at genopbygge tilliden til, at nogle rent faktisk vil børnene.

"Der er rigtig mange børn, der smækker døren i og siger, ”Fuck dig, skrid, jeg gider ikke dig”. Så bliver man ved at komme igen og komme igen og komme igen og sige, ”men jeg vil rigtig gerne dig”. Og på et tidspunkt begynder de at åbne døren og tænker, hov, der er faktisk en, der gerne vil mig."

Lyt til en samtale om, hvorfor vores velfærdssystem – fra daginstitution til skole, hjemmepleje og sagsbehandling – er bygget op om en funktion frem for relationer, og hvad der skal til for at skabe tryghed igen.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Samtalen er optaget live på Folkemødet 2026.

Få vores nyhedsbrev

Bliv medlem af Socialt Indblik

"Hvis jeg ikke kan finde ud af, hvad det her handler om, så ved jeg jo ikke, hvad er det, jeg har behov for?"

Sådan beskriver Anne-Mette Sohn Jensen konsekvensen af at leve med alexitymi. Et ord som de færreste nok kender, men som rummer en lang række vigtige svar, hvis vi bliver klogere på begrebet.

Alexitymi er en tilstand, hvor følelserne er der, men ordene for dem mangler. Man kan ikke identificere følelsen, så dybest set ved man ikke, om man er vred, ked af det eller måske i virkeligheden glad."Der er også nogen, der kalder det sådan en følelsesblindhed," siger Anne-Mette Sohn Jensen om tilstanden, hvor man godt kan mærke, at der er en følelse til stede, men ikke kan oversætte den til ord.

Foruden at være uddannet pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi er Anne-Mette Sohn Jensen forfatter til flere bøger, blandt andet "Den pædagogiske redskabsbog" og "Omsorgstræthed – syv forebyggende principper".

Hun har for nylig holdt oplæg om alexitymi på Autismeforeningens konference SIKON. For hvor mellem 10 og 13 procent af den almene befolkning har alexitymi, ligger tallet blandt mennesker med autisme mellem 40 og 50 procent. Det er en viden, der kan være afgørende for, at mennesker med autisme bliver mødt og forstået rigtigt.

Anne-Mette Sohn Jensen peger samtidig på, at konsekvenserne kan række langt ud over den enkelte relation. "Der er masser af risici forbundet med det her. Der er sammenhænge med for eksempel misbrug og rusmidler, fordi det kan være en måde at dulme følelser på. Anoreksi og bulimi kan også være en måde at forholde sig til – eller ikke forholde sig til – sine følelser på," siger Anne-Mette Sohn Jensen.

I podcasten fortæller hun, hvordan fagpersoner kan bruge viden om alexitymi i mødet med borgere uden at presse dem til at tale et følelsessprog, der ikke giver mening for dem. Lyt med og hør, hvorfor evnen til at sætte ord på det, vi mærker, betyder mere, end vi tror – og hvordan man som fagperson kan møde mennesker, der har svært ved det.

Omkring 19.15 minutter inde i afsnittet gennemgår Anne-Mette Sohn Jensen en kort test med seks spørgsmål, som kan give et fingerpeg om, hvor man selv ligger på alexitymi-skalaen. Test dig selv, mens du lytter.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Hvad sker der, når medarbejdere på et børne- og ungehjem begynder at skrive til børn og unge – i stedet for om dem? Og hvordan kan sproget både være med til at skabe et værn mod forråelse og forme børn og unges selvforståelse?

Det fortæller socialpædagog og afdelingsleder Lukas Nicholson, der på børne- og ungehjemmet Mervib har været med til at ændre måden, medarbejderne dokumenterer på. Her skriver de til børnene – ikke om dem.

Antropolog og lektor Mette Larsen har gennem en årrække forsket i skriftlighed i socialt arbejde og er forfatter til bogen ”Blikke for dem, du skriver om”.

Hun fortæller, hvorfor hun mener, at sproget ikke bare beskriver virkeligheden, men også er med til at forme børns selvforståelse og relationen mellem børn og fagprofessionelle.

Samtidig giver hun en række konkrete råd til, hvordan socialrådgivere, socialpædagoger og plejefamilier kan arbejde mere bevidst med deres dokumentation.

"Tænk, hvis det var vores egne børn, der hver eneste dag blev skrevet om," siger hun i podcasten.

For Mette Larsen begynder den vigtigste forandring ikke med nye skabeloner eller regler, men med en ny opmærksomhed.

"Det allervigtigste er at skabe opmærksomheden på, at det, jeg skriver lige nu, faktisk kan blive læst af den person, jeg skriver om."

Lukas Nicholson fortæller om, hvordan de på Mervib omsætter tankerne til praksis ved at skrive direkte til børnene, inddrage dem i dokumentationen og arbejde med et sprog, der styrker relationen frem for at skabe afstand. De er blandt andet inspireret af de ni skriftlighedsprincipper, som Mette Larsen har udviklet.

"Man skal være varsom med sine ord. De har magt," siger han.

Lyt til en samtale om skriftlighed – og om, hvordan både forskning og praksis kan inspirere til en ny måde at dokumentere arbejdet med børn og unge på.

Lyt også til interviewet ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg,
Udgivet af Socialt Indblik.