Socialt Indblik

Overgreb begået mod børn kan trække dybe spor ind i livet. Særligt hvis overgrebet først bliver opdaget lang tid efter, de er begået.

Det fortæller Kirsten Trans. Hun er direktør i foreningen Fefeo, sociolog, socialrådgiver og psykoterapeut, og hun har i mange år arbejdet med børn, unge og voksne berørt af seksuelle overgreb.

I tredje og sidste episode af miniserien "Nogen burde have set det" fortæller hun om de senfølger, som kan ramme mennesker, der har været udsat for overgreb som barn.

Ifølge Kirsten Trans kan senfølgerne antage mange former, som kan være svære at få øje på, hvis ikke de fagprofessionelle er i stand til at tolke signalerne og tage samtalen om overgreb – også mange år efter.

Lyt med og hør, hvordan senfølger kan vise sig selv mange år efter et overgreb. Hør om den samtalemodel, som kan hjælpe til at tage den svære samtale om overgreb. Og hør Kirsten Trans’ budskaber om, at denne viden skal være obligatorisk – og at det kræver en politisk handling.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.

Sarah Liv var som 11-årig en glad pige. Det gik godt i skolen. Hun havde venner og var glad. Men pludselig ændrede hun sig. Hun blev indadvendt, hun sov ikke og var træt, hun legede ikke med de andre børn og viste tydelige tegn på mistrivsel.

I dag forstår hun ikke, at ingen så eller reagerede på de tydelige tegn, der var på, at hun blev udsat for seksuelle overgreb.

Det fortæller Sarah Liv Vangsgaard Winge, der i dag er 36 år.

I anden episode af miniserien "Nogen burde have set det" fortæller Sarah Liv sin egen historie.

Det er en historie om at blive udsat for overgreb som barn, men hvor de vigtigste systemer omkring hende – først familien og derefter psykiatrien – svigtede hende eller gjorde ondt værre.

Sarah Livs historie fortæller, hvad der sker, når signalerne hos det lille barn ikke bliver set, og hvor meget det kan ødelægge for et menneske.

"Der var masser af tegn på, at noget var forandret, da jeg blev udsat for overgreb. Men ingen så de tegn, eller ingen reagerede på dem," siger Sarah Liv.

Som 16-årig finder hun endelig mod til at fortælle det. Hun fortæller først til sin kæreste og derefter til sine forældre. Hendes far tager det seriøst og anmelder det til politiet. Men så møder hun familiens tabu. 

I dag har Sarah Liv fået den rette hjælp, der anerkender de senfølger, som hun lever med efter overgrebet og de mange år uden hjælp. Men hun lever med PTSD og flere autoimmune sygdomme.

Hun har et klart budskab til både de fagprofessionelle omkring børnene og psykiatrien.

Lyt med og hør, hvad det er. Hør, hvordan Sarah Liv endelig fik den rette hjælp, hvad hun ville have ønsket at de voksne omkring hende havde sagt til den 11-årige Sarah Liv. Og hør hvordan det først bliver muligt at hele, når man møder en fagperson, der forstår, at reaktionerne er helt normale.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til Sarah Livs egen podcast Forbandet barndom.

Alt for mange børn, der udviser tegn på, at de er udsat for overgreb, bliver overset. Ingen ser børnenes signaler. Eller ingen reagerer på dem.

Det fortæller Kirsten Trans. Hun er direktør i foreningen Fefeo, der arbejder for, at både børn, unge og voksne, der er berørt af seksuelle overgreb, får støtte og behandling.

Og hun er sociolog, socialrådgiver og psykoterapeut, og har i mange år arbejdet med børn, unge og voksne berørt af seksuelle overgreb.

"Problemet er, at de fagprofessionelle mangler viden til både at tolke børnenes signaler og til at tage den indledende samtale," siger hun.

I en ny miniserie "Nogen burde have set det" sætter Socialt Indblik spot på ét af de største tabuer. Overgreb begået mod børn.

Statistikken fortæller, at 8-10 procent af danske børn udsættes for seksuelle overgreb inden de fylder 18. Det betyder, at der i hver skoleklasse statistisk set sidder ét til to børn, som har været udsat for overgreb.

Men alt for få af disse overgreb bliver nogensinde opdaget.

Ikke fordi børnene ikke signalerer, at noget er galt, men fordi de voksne omkring dem ifølge Kirsten Trans mangler både viden og et fagligt sprog til at se og handle på signalerne.

Kirsten Trans beskriver, hvordan børn forsøger at fortælle gennem adfærdsændringer. Det kan være tilbagetrækning, manglende glæde, overvoksen adfærd, aggression, koncentrationsbesvær. 

Lyt med og hør, hvorfor manglende viden gør det så svært at se barnets forsøg på at fortælle – selvom signalerne er der hele tiden. Hør, hvilke signaler du skal lægge mærke til. Hør, hvordan det stærke tabu kan gøre det svært at handle på bekymringer. Og hør, hvad der skal til for, at fagprofessionelle bliver parate til at se, tro og handle, når et barn viser tydelige signaler om noget, nogen burde se.

I seriens næste afsnit fortæller Sarah Liv Vangsgaard Winge sin egen historie. Hun viste tydelige tegn på begyndende mistrivsel som 11-årig, da hun blev udsat for overgreb. Men ingen så de tegn. Eller ingen greb ind over for de tegn.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik.

”Løsningerne ligger ude i de institutioner, alle mennesker skal igennem i løbet af et normalt liv. Det er først og fremmest vuggestue, børnehave og skole.” 

Det fortæller Kasper Fisker, der som kriminolog er ekspert i forebyggelse.  Ifølge ham har vi den viden, der skal til for at forbygge mere vold begået af børn.

Men han frygter, at panikløsninger, der griber til hårde straffe og sanktioner, kan føre til endnu mere vold begået af børn.

Debatten om vold begået af børn er blevet aktuel efter Berlingske har bragt en række tal, der indikerer at markant flere børn begår vold. Ifølge tal trukket af Danmarks Statistik er antallet af sager, hvor 10-14-årige børn er mistænkt af politiet for vold, steget fra 449 til 804 i perioden 2018-2024.  Altså næsten fordoblet.

Men tallene skal tages med forbehold, fortæller Kasper Fisker. 

Han peger på, at der med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet bliver registreret flere voldssager begået af børn, og derfor vil en stigning i tallene alene af den grund være forventet.

Det kan dog ifølge Kasper Fisker ikke forklare hele stigningen. Noget tyder på, at flere børn reagerer med vold, og den stigning passer ifølge Kasper Fisker med andre tendenser blandt børn og unge.For når man som kriminolog ser efter tegn på, hvad der kan øge volden, er det de samme tegn på mistrivsel, som også kan skabe skolefravær, selvskade og andre psykiske lidelser. Og her frygter Kasper Fisker, at pressede kommuner og skoler skaber trange vilkår for forebyggelsen.

Lyt med og hør, hvad der øger risikoen for mere vold blandt børn, hvordan vi kan forebygge, hvorfor en hård konsekvens ikke virker, og hvorfor en overdosering af tiltag kan gøre problemet værre.

Kasper Fisker er er kriminolog med speciale i forebyggelsesteknik. Han er leder af Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) og medlem af Kriminalitetsforebyggelseskommissionen, og så er han forfatter til bogen Det kriminalpræventive styresystem.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.

”Smid maskerne og vis, hvem I er.” 

Det var en beboer på det socialpsykiatriske botilbud Lindevang, der sagde de ord til personalet. 

Netop det at smide maskerne og vende op og ned på magtforholdet er en vigtig del af arbejdet på Lindevang.

Og det er det, du kan høre om og være en del af i dette lidt anderledes podcastformat.

Forstander på Lindevang Charlotte Aagaard og konsulent Helle Gaarn taler med Yael Schade, der har fået rollen som interviewer.

Hun bruger sine erfaring fra langvarige indlæggelser i psykiatrien og selv at have boet på botilbud i flere perioder.

"Beboerne skal have noget ud af at være her, og de eneste, der ved, om de får noget ud af det, er dem selv," siger Charlotte Aagaard om, hvorfor hun mener, at Lindevangs eksistensberettigelse hænger sammen med, at beboerne bliver spurgt – og lyttet til.

På Lindevang er rollerne på mange måder byttet om. Her er beboerne med på personalets kurser, de er med på strategidage, og hvis de vil, er de selv med til at skrive dokumentationen.

"Vi taler meget om, at her vi støtter ikke borgerne, eller vi gør ikke ting med borgerne eller for borgerne, men at vi samarbejder," fortæller Charlotte Aagaard. 

Yael Schade har som beboer på botilbud og patient i psykiatrien prøvet både at blive inddraget og ikke inddraget. Men hun husker selv, at det værste er, når personalet foregiver, at de vil lytte, men alligevel ikke handler på det.

Hvordan de har arbejdet med at skabe reel inddragelse af beboerne på Lindevang og ikke pseudoinddragelse – som de selv kalder det – kan du høre om i samtalen.  

Og efter samtalen kan du være med i en bevidning, som er én af de metoder, de anvender på Lindevang. 

Interview: Yael Schade
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Se omtale på Socialt Indbliks hjemmeside og find de spørgsmål, der bliver omtalt i podcasten