Socialt arbejde i praksis

Kriminalforsorgen er omgærdet af barske historier om trusler og vold og belastende arbejdsmiljø.

Men når man spørger socialrådgiverne, der arbejder der, er den egentlige historie om Kriminalforsorgen faktisk meget mere positiv.

I denne udgave af Socialt arbejde i praksis stiller vært Ida Fransiska Schroll, lektor på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, skarpt på Kriminalforsorgen. For hvordan arbejder socialrådgiverne med metoder i Kriminalforsorgen, hvilke udfordringer oplever de i arbejdet – og har man overhovedet kompetencerne til at arbejde der, hvis man er nyuddannet?

Med sig i studiet har hun socialrådgiver i Kriminalforsorgen i Næstved, Dorthe Thesbjerg, og nyuddannet socialrådgiver Cecilie Lyck, der også arbejder ved Kriminalforsorgen i Næstved.

Psykisk vold har de senere år fået stigende opmærksomhed hos både forskere og politikere. Men for mange fagprofessionelle er det vanskeligt at definere, hvornår der egentlig er tale om psykisk vold, og hvad man kan gøre ved den.

I dagens udgave af Socialt Arbejde i Praksis har vært Henriette Engedal Holmskov inviteret Mia Lind Winther, behandlingschef i Lev Uden Vold og Ida Fransiska Schroll, adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, i studiet.

De taler blandt andet om, hvordan den psykiske vold i dag ses som et strukturelt samfundsproblem, og hvordan det kræver stærke tværfaglige indsatser, når de fagprofessionelle skal arbejde med den.

Der er et stigende fokus på vold i nære relationer, og i 2022 kom regeringens seneste udspil til en national handlingsplan på området.

Men ude i samfundet mangler der stadig en grundlæggende viden om, hvad volden i de nære relationer egentlig betyder, og det kan have store konsekvenser for borgeren.

I denne udgave af ’Socialt arbejde i praksis’ taler Ida Fransiska Schroll, adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Thilde Normand og Lisa Hansen, der begge er socialrådgivere på Krisecenter Guldborgsund og som arbejder med vold i nære relationer til dagligt.

Handleplaner skal give mening – men gør de altid det?

Ifølge Louise Harkes, der har skrevet ph.d. om handleplaner for børn og unge i udsatte positioner, bliver handleplanerne ofte til statiske redskaber i børn og unges dynamiske liv, og de bliver alt for hurtigt forældede.

Derfor handler det om at inddrage både børnene og deres familier, så de kan genkende sig selv, når der laves nye målsætninger.

I denne udgave af podcasten 'Socialt Arbejde i Praksis' taler Andrey Lukyanov-Renteria, der er lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Louise Harkes om hendes ph.d., og om hvordan arbejdet med handleplaner kan udvikles.

Når fagprofessionelle arbejder med seksuelle overgreb mod børn, er arbejdet ofte præget af myter og antagelser. Det betyder, at der ikke altid bliver sat gang i den rigtige indsats.

I denne udgave af podcasten 'Socialt Arbejde i Praksis' taler Andrey Lukyanov-Renteria, der er lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Mona Westphal Sørensen, der er adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, og som gennem mange år har arbejdet med vold og seksuelle overgreb på børn.

I podcasten kommer de blandt andet ind på, hvordan man kan aflive de mange myter, der findes på området, og hvordan man som fagperson kan kigge ind i sig selv for at blive bedre rustet til arbejdet med børnene.