Selvskadens psykologi

I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på sammenhængen mellem selvskade og personlighedsforstyrrelser. Selvom selvskade forekommer på tværs af mange psykiatriske lidelser, er forekomsten særligt høj blandt personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type. Men hvorfor hænger disse problemstillinger så ofte sammen, og hvordan kan vi bedst forstå og hjælpe mennesker, der lever med dem? Sammen med Per Sørensen, cheflæge på Psykiatrisk Center Stolpegård og overordnet leder af Klinisk Akademisk Gruppe for psykoterapi, undersøger vi, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse, og hvordan selvskade kan forstås i lyset af følelsesmæssig sårbarhed, relationelle vanskeligheder og tidligere belastende erfaringer.

I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på mentaliseringsbaseret terapi (MBT) som behandling ved selvskade. MBT er en veldokumenteret terapiform, der tager udgangspunkt i vores evne til at forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner. Men hvad betyder det egentlig at mentalisere, og hvilken rolle spiller mentalisering i udviklingen og behandlingen af selvskade?

Sammen med psykolog Frederik Weischer Frandsen undersøger vi, hvordan man med MBT forstår selvskadende adfærd, og hvorfor vanskeligheder med mentalisering kan være en vigtig del af forklaringen på, hvorfor selvskade opstår. Vi taler om terapiens teoretiske fundament, hvordan man arbejder mentaliserende i praksis, og hvilken betydning den terapeutiske relation har i behandlingen.

Undervejs deler Frederik erfaringer fra både klinisk praksis og forskning og giver et indblik i, hvordan en MBT-session kan se ud, samt hvordan mennesker med selvskade kan have gavn af behandlingen.

Hvilken betydning har forholdet til kroppen for udviklingen af selvskadende adfærd? Og hvad er sammenhængen mellem kropsdysfori og selvskade?

I denne episode taler vi med Eva Goldfinger, psykologfaglig konsulent fra LGBT+ Danmark om kønsinkongruens, kropsfremmedhed og selvskade. Sammen kommer vi ind på, hvordan det kan opleves at føle sig fremmed i egen krop, og hvorfor selvskade kan blive en måde at håndtere svære følelser, kontroltab eller kropsligt ubehag på. Vi ser også nærmere på de begreber, der ofte bruges i debatten om køn, identitet og krop, og diskuterer, hvordan omgivelser, relationer og samfundsmæssige normer kan påvirke mistrivsel.

I denne episode sætter vi fokus på dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) som behandlingsform ved selvskade. DAT er en af de mest anvendte og veldokumenterede terapiformer på området, men hvad indebærer metoden egentlig, og hvordan anvendes den i praksis?

Sammen med psykolog Dorte Blisby undersøger vi, hvordan DAT forstår selvskade som en måde at regulere svære følelser på, og hvordan arbejdet med færdigheder som følelsesregulering, krisehåndtering og relationskompetencer kan skabe alternative handlemuligheder. Vi kommer også ind på den dialektiske tilgang, hvor accept og forandring tænkes sammen, samt de behandlingsprincipper, der guider det terapeutiske arbejde.

Ikke alle der skader sig selv har autisme og ikke alle med autisme skader sig selv. Selvom selvskade ikke knytter sig til bestemte diagnoser og altid bør forstås i relation til det specifikke individ, taler vi i denne episode om hvorfor det alligevel giver mening at zoome ind på forholdet mellem autisme og selvskade.

Vi har besøg af psykolog Julia Ebdrup fra Konsulentenheden Autismefokus, som gennem sit arbejde har haft fokus på at forstå krydsfeltet mellem autisme og selvskade, og de udfordringer der kan opstå hos denne målgruppe. Siden optagelserne er Julia startet i en stilling som specialkonsulent for Forebyggelse og Tidlig Indsats, Familiehuset, Sundhedsplejen og Dagbehandlingen i Norddjurs Kommune.

I samtalen taler vi om, hvordan selvskade kan komme til udtryk hos mennesker med autisme og hvorfor autisme kan medføre en særlig sårbarhed ift. at udvikle selvskadende adfærd. Vi kommer også omkring hvad man som fagperson bør være opmærksom når man samarbejder med mennesker med autisme med selvskadende adfærd og hvorfor det er særlig vigtigt at være nysgerrig og tålmodig i mødet med netop denne målgruppe.