Udsyn

Ursula von der Leyens State of the European Union-tale er blevet kaldt den vigtigste politiske tale i årevis - og måske er det rigtigt. Måske vil historikere om mange år se tilbage på netop denne tale og endda citere den, fordi den sagde noget væsentligt om den tid, vi lever i nu. Det overordnede tema i talen, der blev synkront oversat til mange sprog, var sammenhold eller splittelse i Europa. Kan og vil vi stå sammen, når ydre og indre fjender forsøger at splitte os? Ønsker vi et samlet og stærkt Europa eller et fragmenteret og svagt et? Det var det retoriske spørgsmål, der bandt talens dele sammen. Udsyn spørger Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvilken betydning talen har, og om vi kan regne med, at de mange forslag faktisk vil materialisere sig i konkrete politiske initiativer.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Forleden kaldte skatteministeren problemerne med de nye ejendomsvurderinger så "skøre", at han næsten ikke kunne forklare dem. Samtidig har en række sager om dobbelt- og trippelbeskatning igen sat skattevæsenet under pres. Efter år med skandalesager og 13 skatteministre siden 2010 er spørgsmålet, hvor meget tillid der er tilbage til skattesystemet. Danmark er stadig et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder, men hvor mange sager kan skat tåle? Udsyn spørger Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, hvad der sker, hvis danskernes tillid til skatten - og måske dermed staten - begynder at smuldre.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Svenskerne skal snart til valg, og det er en anledning til at undersøge, hvordan det egentlig går hos vores broderfolk. Mange danskere har nok et bestemt billede af Sverige, som de er vokset op med, og som handler om "forbudssverige", om det pæne og ordentlige Sverige med orden i penalhuset, der søger konsensus og insisterer på at holde fast i de humanistiske idealer, selv når hele resten af verden forlader dem. Men holder dette billede stadig? Hvis man skeler til den politiske debat, ser det i hvert fald ikke helt sådan ud: De fleste partier er nu enige om, at der skal føres en stram udlændingepolitik, en hård linje over for kriminalitet og selv deres neutralitet har de vekslet til et fuldgyldigt medlemskab af NATO. Udsyn spørger historiker fra Københavns Universitet, Sidsel Eriksen, hvor dybt forandringerne i Sverige stikker?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet har netop indgået en forsvarspagt, som kan få stor betydning for magtbalancen i regionen. Tyrkiet råder over NATO's næststørste hær, Pakistan har atomvåben, mens Saudi-Arabien er den økonomiske sværvægter. Saudi-Arabien er samtidig et land i voldsom forandring. Oliepenge bliver i stigende grad investeret i grøn energi, og styret forsøger at gøre op med den strenge, dogmatiske wahhabisme til fordel for en mere moderat udgave af islam. Det traditionelt meget konservative kongedømme anlægger nu forlystelsesparker, arrangerer musikfestivaler og åbner for en grad af løssluppenhed, som tidligere var utænkelig. Men udviklingen er stadig styret og finansieret af den saudiske kongefamilie, der på den anden side fortsat ikke tøver med at fængsle dissidenter. Udsyn spørger Fannie Agerschou-Madsen, mellemøstforsker og postdoc ved RUC, hvilken rolle Saudi-Arabien forsøger at indtage i regionen - og hvordan vi overhovedet skal forstå de forandringer, landet gennemgår.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Sidste fredag holdt minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, et spektakulært pressemøde iført outdoorbukser, med en død ulv liggende for sine fødder. Forud var gået et kortere forløb med kornede private optagelser, lokale bekymringer, betegnelsen "problemulv" og en jagt med termiske droner. Forløbet er et eksempel på en medielogik, hvor dramatiske begivenheder hurtigt udvikler sig til panik, hvad enten det gælder ulve, AI, sociale medier, migration eller skovbrande. Medierne går fra "breaking-" til panikmode, politikerne vil vise handlekraft, og snart afløses ét drama af det næste. Udsyn spørger Jannie Møller Hartley, professor i kommunikation og journalistik på RUC, hvad der sker med medierne og med os? Hvorfor synes vi at leve i konstant paniske tider?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.