Moderne ideer – oplæst

Alt imens den teknologiske udvikling ruller for fuldt tryk, bliver verdenssituationen mere og mere ustabil. Kunstig intelligens ændrer ikke kun vores måde at kommunikere og søge information. Den ændrer også vilkår for krig og fred. Når falske nyheder, desinformation og konspirationsteorier spredes systematisk over internettet, og chatbotter påvirker vores tanker og beslutninger, er det et forvarsel om en ny tid, hvor kunstig intelligens vender op og ned på verden, som vi kender den i dag. 

Med sin store viden om russisk politik og digitale påvirkningskampagner giver seniorforsker Flemming Splidsboel et indblik i nye strategier for hybridkrig og et bud på, hvordan vi kan forsvare os og gøre os mere modstandsdygtige.

Flemming Splidsboel (f. 1968) er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i russisk politik. 
Han er en af Danmarks fremmeste eksperter indenfor sikkerhedspolitik og hybridkrig og har tidligere været tilknyttet Københavns Universitet og Det centraleuropæiske Universitet.  Flemming Splidsboel har modtaget både Forskningskommunikationsprisen og Rosenkjærprisen for sin levende og lettilgængelige formidling af komplekse emner.

Mens vi svælger i krimier og true-crime, og kendte mennesker reflekterer over deres eftermæle i bedste sendetid, er vi blevet mere fremmedgjorte over for den almindelige død. Engang var døden konkret og sanselig. I dag forsøger vi at holde den på afstand med sundhedsidealer, plastikkirurgi og drømme om evigt liv.

I Hvordan lærer vi at leve med døden? undersøger professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen og filosof Jacob Birkler vores aktuelle forhold til døden. Vi kan blive bedre til at leve med døden, og vi kan få bedre diskussioner om aktiv dødshjælp, livsforlængende behandling og retten til et ligeværdigt liv. Det kræver, at vi taler mere om døden som en naturlig del af livet.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Det er en velkendt sag, at mange forskellige faktorer påvirker vores sundhed. Kost, motion, søvn, rygning, alkohol og sågar vores mentale helbred og økonomiske forhold har betydning for, hvor udsatte vi er for at blive ramt af sygdomme og tidlig død. Alligevel har man i sundhedsforskningen traditionelt fokuseret på enstrengede årsagssammenhænge. For at imødekomme den kompleksitet, der er definerende for folkesundheden, foreslår de to professorer Morten Hulvej Rod og Naja Hulvej Rod at forbedre vores sundhedssystem med inspiration i teorier om komplekse systemer, som man også benytter indenfor f.eks. klimavidenskaben. 

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Flere og flere får nyheder på sociale medier, blogs og podcasts. Enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har en journalistisk baggrund, når pludselig ud til langt flere mennesker end dagblade, radio og tv.

Har nyhedsinfluencerne knækket koden til en mere demokratisk måde at formidle nyheder, eller er de en trussel mod demokratiet? Og hvilken rolle spiller tech-oligarkernes algoritmer i fremtidens nyhedsformidling?

Medieanalytiker Camilla Mehlsen tegner de store forskydninger op, der sker i medielandskabet netop nu, og giver ti bud på, hvordan vi kan styrke vores offentlige samtale i en digital tid. Bogen er den første sammenhængende analyse af nyhedsinfluencere og deres voksende magt.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Slutstenen i menneskerettighedernes bygningsværk har man kaldt den. Det til trods er retten til videnskab en menneskeret, de færreste mennesker har hørt om. Den fastslår, at enhver har ret til ”at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.” Men hvad indebærer det i en tid, hvor videnskabens autoritet betvivles af selv højtstående politikere?

Professor Helle Porsdam argumenterer i denne bog for, at retten til videnskab kan bruges til at bekæmpe fake news og post-truth og sikre, at vigtige politiske dagsordener, som for eksempel vores miljøpolitik, drives frem af videnskabelig evidens og ikke af grådighed og økonomiske interesser.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.