Mit særlige sted

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.
I dag er vi igen i Svanninge Bakker. Sneen ligger spredt over landskabet, frosten bider i fingrene, og et lille bål knitrer foran en shelter i kanten af en mark.
Shelterpladsen hedder Hjørnegården. Den ligger kun få hundrede meter fra Øhavsstien – men samtidig lige i baghaven hos Helle Mølgaard Christensen og hendes familie. For tre år siden byggede de shelteren som et sommerprojekt. Ikke kun til sig selv, men til alle, der har lyst til at overnatte under åben himmel.
Her kommer vandrere forbi på vej gennem det sydfynske landskab. Nogle bliver en nat. Andre bare et øjeblik ved bålet. Men fælles for dem er, at de søger det samme: roen i naturen.
Helle er uddannet skov- og landskabsingeniør og arbejder til daglig med natur og friluftsliv. For hende er naturen ikke bare smuk. Den er også noget, vi mennesker er dybt forbundet med. Noget, der kan få pulsen ned og give plads til eftertanke.
Derfor deler hun også gerne sit sted med andre.
For nogle gange skal der ikke mere til end en sovepose, et bål og en nat under stjernerne, før man husker, hvor lidt der egentlig skal til.
Og hvor meget naturen kan give tilbage.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.
I det her afsnit skal du møde Lene Andreasen fra Kildegaard Butik, hvor alting begynder ét sted. Ved kilden.
Vi mødes i det smukke Svanninge Bakker. Her vælter vandet frem af jorden, konstant, ni gader, året rundt. En tilsyneladende uudtømmelig kilde. Formet af istiden for mange tusinder af år siden. Og den løber endnu.
For Lene er kilden bogstaveligt talt livsnerven i det hele. Den giver vand til dyrene, til grøntsagerne, til gårdens kredsløb. Her løber vandet uden pumper og teknik, kun drevet af tyngdekraft og tid.
Kildegaard er vokset frem stille og roligt. Fra fire høns og en hane til mange frilandsdyr, grøntsager, gårdbutik og vejboder. Alt sammen med respekt for tempoet i landskabet og for det liv, der udfolder sig her.
Her i bakkerne lever køerne året rundt. Kalve fødes i sneen. Vandet fryser ikke. Og naturen passer i vid udstrækning sig selv.
For Lene handler det ikke om romantik, men om sammenhæng. Om at kunne se, hvor tingene kommer fra. Og om at vide, at det hele også arbejdet og hverdagen udspringer samme sted. Ved kilden.

Velkommen til Mit særlige sted – på sporet af Det Sydfynske Øhav.
I dette afsnit skal du møde Anne Hjortenberg. Formidler, projektleder, og som hun selv kalder det, en bæredygtig dynamo.
Vi mødes højt oppe i Egebjerg Bakker. Ved en lille plet i landskabet, der ikke gør meget væsen af sig. En kaffeplet. Uden skilte og uden café. Men med udsigt over istidens bølgende spor og Det Sydfynske Øhav i det fjerne.
For Anne er det et sted, man vender tilbage til. Et sted, hvor tempoet falder, og hvor man kan mærke, hvordan naturen giver energi tilbage. Til krop, tanker og hverdagsliv.
Anne er vokset op i byen og har levet et liv på farten. Men Sydfyn blev et aktivt valg. Et sted at slå sig ned, skabe familie, og arbejde med det, der binder mennesker sammen: mad, fællesskaber og ansvar for hinanden og for det landskab, vi er en del af.
Fra lokale fødevarer og socialøkonomisk virksomhed til nye fællesskabsrum og kulturelle møder i naturen, arbejder Anne i krydsfeltet mellem individ og fællesskab. Med en insisteren på, at bæredygtighed ikke kun handler om tal og aftryk. Men om valg, relationer og tid.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af Det Sydfynske Øhav.
I dag er jeg taget til Vindeby Havn på Tåsinge. Et sted, hvor færger engang bandt ø og fastland sammen.
Her skal du møde Niels Ole Nielsen. Han er formand for Tåsinge Touristinformation, tidligere lærer og ivrig formidler. Især når det kommer til de nære, lokale historier
Niels Ole har boet på Tåsinge i 50 år. Han er ikke født her, men han hører til her. Og netop det blik udefra, der er blevet indefra, præger måden, han fortæller om øen på.
Ved Vindeby Havn flettes hans egne erfaringer sammen med øens lange hukommelse: om færger og roere, om brobyggeri og bekymringer og om små huse med store historier.
For Niels Ole handler et særligt sted ikke om det spektakulære. Men om forbindelser. Mellem mennesker, steder og tid. Og om glæden ved at give historierne videre, så de ikke forsvinder.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.
I det her afsnit skal du møde Hans Stavnsager. Afgående borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune og formand for UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Vi mødes ved Finstrup Kirkeruin – den eneste kirkeruin på Fyn. Et sted, der for mange er næsten usynligt, men som for Hans er dybt forankret i barndom, minder og landskab.
Her voksede han op. Her lærte han rytmen i et liv tæt på jorden, dyrene og fællesskabet. Og her vender han stadig tilbage for at gå, tænke og se ud over øhavet.
Finstrup er et sted med lag på lag af historier. Om kirke og pilgrimsfærd, om sagn og spøgelser, om udsyn helt til Ærø og videre til Tyskland.
I dag står Hans her med blikket rettet både bagud og fremad. Mod tiden som borgmester. Mod arbejdet med Geoparken. Og mod det landskab, han har været med til at passe på og give videre.