Kim Fritz - musik i samtiden

Denne gang tager jeg jer med tilbage til 1970’erne og 1980’erne, hvor den amerikanske duo Hall & Oates for alvor satte deres præg på popmusikken. Daryl Hall og John Oates mødte hinanden i Philadelphia og fandt sammen omkring kærligheden til soul, R&B, rock og pop. Vejen til toppen var dog langt fra lige – de første albums solgte beskedent, og duoen måtte arbejde hårdt for at finde deres helt egen lyd. Med sange som *She’s Gone*, *Sara Smile* og *Rich Girl* begyndte gennembruddet at komme. I begyndelsen af 1980’erne eksploderede succesen med *Kiss on My List*, *Private Eyes*, *Maneater* og *Out of Touch*. Bag de store hits gemte der sig et tæt musikalsk partnerskab, hvor Hall og Oates på mange måder supplerede hinanden perfekt.

Kom med en tur ned af Memory Lane til den britiske LP-hitliste fra 12. maj 1973.
Det var en tid, hvor den bløde og mere sofistikerede 70’er-lyd for alvor var ved at vinde indpas. Vi møder Stevie Wonder, Cat Stevens, Lou Reed, Status Quo og Elton John – og selvfølgelig mange flere. Jeg kommer også omkring Roxy Music, Led Zeppelin og Alice Cooper, der på hver deres måde satte deres præg på året.
Der er historier om Lou Reeds møde med David Bowie og Mick Ronson og om Brian Eno og Bryan Ferrys voksende sammenstød.
Og helt øverst finder vi David Bowie med Aladdin Sane og den smukke Lady Grinning Soul.

Den tredje dag på Woodstock begyndte i regn, mudder og udmattelse, men musikken ville ikke give slip. Joe Cocker satte dagen i gang med sin fantastiske og helt særlige version af With A Little Help From My Friends, og senere fulgte blandt andre Ten Years After, The Band, Johnny Winter, Blood, Sweat & Tears og Crosby, Stills, Nash & Young. Det var en dag med enorme kontraster – fra Alvin Lees eksplosive guitar i I’m Going Home til The Bands varme og jordnære The Weight. Og midt i det hele kom Sha Na Na med 50’ernes rock’n’roll som et lille nostalgisk pusterum. Men det hele pegede frem mod festivalens store og historiske øjeblik. Mandag morgen, da næsten alle var taget hjem, gik Jimi Hendrix på scenen og spillede sin uforglemmelige version af The Star-Spangled Banner. Kun omkring 30.000 mennesker var tilbage, men de var vidner til et øjeblik, der for altid skulle blive en del af musikhistorien.

I denne udsendelse tager vi fat i nogle af de sange og historier, som har fulgt os. Der bliver grinet, husket og måske også glemt en enkelt detalje undervejs. Lyt med til, hvordan Beatles navn bliver ændret i Hamborg, om Donovan var med i Indien i 68, Stephen Stills spiller gospel på sin første solo Lp, om Sir Henry der fik et stort hit i benelux landene, om Sam Cooke der gik ind i borgerrettigheds bevægelsen og meget mere.

Når jeg tænker tilbage på de otte måneder i Civilforsvaret, er det egentlig lidt mærkeligt at tænke på, at det hele ligger mere end 45 år tilbage. Dengang føltes de otte måneder næsten uendelige – i dag føles det som et øjeblik. Jeg kan stadig huske følelsen, da jeg første gang stod på Hillerød Kaserne og ikke rigtig vidste, hvad der ventede mig. Vi var en flok unge mennesker, der kom med hver vores baggrund, temperament og drømme – og nu skulle vi pludselig tilbringe en stor del af vores ungdom sammen. Der var de lange vagter, sneen og kulden, de endeløse øvelser, lastbilkørekortet og alle de små historier, som man først mange år senere opdager er blevet til minder. Og så var der musikken. Bowie, Springsteen, Blondie, Bob Marley, Stones, Gasolin’ og alle de andre.