Jose og Celine har en krop

I dagens episode taler vi om komplimenter. Om forskellen på dem, man får fra mænd og kvinder, og om hvorfor det åbenbart kan være næsten umuligt bare at sige “tak”, når nogen siger, at man ser dejlig ud.
For nej nej, trøjen var altså på tilbud, håret sidder normalt ikke sådan, det er bare lyset, og det er virkelig ikke noget særligt. Hvorfor har så mange af os egentlig så travlt med at tale et kompliment ned, forklare det væk eller straks sende et tilbage?
Vi snakker også om, hvordan komplimenter kan føles forskelligt alt efter, hvem de kommer fra, og hvad der ligger i dem. Om hvornår noget føles varmt og rart, og hvornår man pludselig bliver meget bevidst om sig selv.
Og så kommer vi omkring Instagram og den lidt særlige oplevelse, det er at lægge et billede op og få et helt lille heppekor i ryggen. Er det bare dejligt? Er det bekræftelse? Gør det noget ved den måde, vi ser os selv på? Og hvorfor kan en flok kvinder i et kommentarfelt nogle gange få én til at tænke: okay, måske ser jeg faktisk meget godt ud?
Som sædvanlig holder vi os heller ikke helt til emnet. Vi vrøvler, har problemer med lyden, bliver afbrudt af fem 11-årige, der lige skal se et nyt værelse, og Celine pointerer meget overbevisende, at vi i hvert fald ikke er forberedte. Hun kan nemlig aldrig være forberedt nok.
Så alt er, som det plejer. Vi lyttes ved!

GENOPSLAG, fordi vi åbenbart ikke måtte bruge en ny jingle 🙄 Men jeg fandt den gamle, så nu er alt bare som det plejer igen 🥰
Josephine har måttet sande, at hun ikke er en morgenmadsperson, men hvordan får man så egentlig alle sine proteiner? Celine bekymrer sig om at afbryde Josephine, når vi optager. Måske er det nogle gange nødvendigt… I det her afsnit er vi nysgerrige på sandheden, på placebo, på erfaringer og på, hvad forskningen siger. Vi taler ikke om konkret forskning, men mere om, når levede og praktiske erfaringer siger noget andet end forskningen. Herunder unge, mandlige coaches, der ved alt om den aldrende kvindekrop.Hvis man er villig til at kigge sine sandheder efter i sømmene, kan det give flere handlemuligheder. Det er svært at slippe nedarvede, indgroede og omhyggeligt opstillede sandheder. Mindst lige så svært, som det er at ændre vaner. Og vaner kan åbenbart både være svære og indimellem skræmmende nemme at ændre: Et badeværelsesforhæng skulle kun flyttes fem centimeter, og så gik hele hudplejerutinen i vasken.

Vi er tilbage! Med i hvert fald ét afsnit. Første afsnit i næsten et år, og vi starter naturligvis med Josephines morgenmad, Royal Run, kolesteroltal og Celines sure sokker.Som samtalen går ender vi i et lidt mere sårbart sted: i de ting, vi nogle gange pakker lidt ind eller tilpasser lidt, når vi deler det med hinanden. Om at tage hensyn ved at tilpasse vores virkelighed. Om sammenligning og misundelse mellem os. Om Celines “proces”, som kan spænde ben og give lidt udfordringer (primært for Celine selv….) i relationen. Om Josephines rummelighed. Og om de dynamikker, der opstår, når man både kender og elsker hinanden, men også er sit eget menneske. Tempoet er hurtigt, humøret er højt, og samtalen spænder som sædvanligt fra det ret enkle og konkrete til det lidt mere komplicerede og sårbare.

Vi lyttes forhåbentlig ved inden længe igen <3

Vi er tilbage efter (endnu) en lang pause. Vi er lidt rustne, Celine taler hurtigt, og lyden er en smule rungende, fordi vi sidder i Josephines køkken, men pointerne er fandme knivskarpe.
I den her episode tager vi hul på et emne, der rækker langt ud over de opstillede, photoshoppede, filterpåførte før- og efterbilleder på Instagram: nemlig transformationer.
Vi snakker om, hvornår en forandring egentlig bliver til en transformation og hvad forskellen overhovedet er. Hvad betyder det for os, at vores liv (krop, sind, relationer, behov, omstændigheder) konstant bevæger sig? Vi taler om, hvordan vi jager transformationer, der handler om kontrol, om at få kroppen, rutinerne, tankerne “på plads”, og hvorfor det føles som succes, når vi bevæger os mod et “ideal”. Og omvendt, hvorfor de forandringer, vi ikke selv vælger, når kroppen ændrer sig, energien forsvinder eller livet bare vælter, kan føles som tab, selvom det er lige så vigtigt arbejde at gøre.
Vi deler også vores egne historier. Josephine fortæller om transformationen fra barn, teenager og voksen, om at blive mor, og om et vægttab og et “glow-up”. Celine deler om kampen med spiseforstyrrelse, overgangen til at blive selvstændig og et nyligt møde med psykiatrien.
Derudover snakker vi om M&M's og hvilke farver, man kan spise, hvad er kontrol egentligt?!, om tryghed i forandring, at transformationer er relationelle og at det ikke bare handler om os, men også om de mennesker, spejle og fællesskaber, der følger med os i forandringen. 
Det føles dejligt at være tilbage og vi håber stadig at I vil lytte med og dele jeres egne erfaringer med os på Instagram @joseogcelineharenkrop.

Mange forbinder kropsro med noget individuelt og som noget, vi skal finde i os selv. Men kropsro kan også være dybt relationelt og noget, vi skaber i samspillet med andre mennesker. Og det snakker vi om i dagens episode! 
I den her episode taler vi om, hvordan vi i vores egen relation har skabt grobund for at have samtaler om kroppen og hvordan vi hjælper hinanden med at have det godt. Både i kroppen, men også med vores generelle mentale helbred. 
Vi reflekterer over, hvordan vi begyndte at have “helende” samtaler omkring vores kroppe, og hvordan vi opdagede, at vi havde en positiv indvirkning på hinandens mentale velvære. 
Vi snakker om, hvordan relationen både kan være en gave og en fælde: Hvornår løfter den os, og hvornår kan vi trigge hinanden. Og bliver alle samtalerne egentlig nogensinde for meget yapperi, navlepillende og et overfokus på kroppen? 
Vi dykker også ned i sproget mellem os: Hvad lander godt, hvad der kan trigge, og hvordan vi balancerer mellem at forstå og at udfordre hinanden. Josephine driller Celine med, at hun altid skal forstå i stedet for bare at sige noget pænt og Celine frygter indimellem, at hun bliver en byrde i relationen. Men vi ender heldigvis altid med at grine og finde hinanden igen! 🥰
Til sidst ser vi fremad: Hvordan kan vi blive endnu bedre til at støtte hinanden? 
Lyt med til ærlig og kærlig yapperi! 🤝🏼