Dyr i Detaljen

Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl med et vingefang på over 2 meter – og en imponerende jæger!
I dette afsnit af Lytternes Dyr tager jeg dig med ind i kongeørnens verden og fortæller 3 vilde facts om Danmarks måske sejeste ørn. Du kan blandt andet høre om dens fantastiske syn, hvad den egentlig spiser, og hvorfor den er så sjælden som ynglefugl i Danmark.
🦅 Tak til Oscar og Nolia Elise for forslaget!

Kilder
(1) Dofbasen.dk, Kongeørn Aquila chrisaetos, hentet 14-08-2026 den https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/02960
(2) Christophersen, Hans, Kongeørnen har sin danske trone i Jylland, hentet den 14-08-2026 fra https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2421
(3) NOVANA, Kongeørn Aquila chrisaetos , Hentet den 14-08-2026 fra https://novana.au.dk/fugle/fugle-2020-2021/ynglefugle/ynglefuglearter/kongeoern
(4) Arter.dk, art: Kongeørn - Aquila chrisaetos (linneaus, 1758), Hentet den 14-08-2026 fra https://arter.dk/taxa/89181
(5) CornellLab, Golden Eagle, Hentet den 14-08-2026 fra https://www.allaboutbirds.org/guide/Golden_Eagle/overview
(6) Sidiropoulos, L., Whitfield, D. P., Astaras, C., Vasilakis, D., Alivizatos, H., & Kati, V. (2022). Pronounced Seasonal Diet Diversity Expansion of Golden Eagles (Aquila chrysaetos) in Northern Greece during the Non-Breeding Season: The Role of Tortoises. Diversity, 14(2), 135. https://doi.org/10.3390/d14020135

Den spanske ribbenssalamander har en af de mest bizarre forsvarsstrategier i hele dyreriget. Når et rovdyr angriber, kan den nemlig bruge sine egne ribben som knive!
I dette afsnit af Lytternes Dyr fortæller jeg 3 vilde facts om den spanske ribbenssalamander – fra dens giftige ribben og mærkelige forsvar til dens imponerende evne til at reparere sin egen krop.
Tak til Alfred og Louis for forslaget!
Kilder
(1) Pedro Beja et al. 2009. Pleurodeles waltl. The IUCN Red List of Threatened Species2009: e.T59463A11926338. http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2009.RLTS.T59463A11926338.en
(2) Ikuta, H., Uemasu, H., Kyakuno, M., Satoh, Y., Namba, N., Takeuchi, T., & Hayashi, T. (2023). Step-by-step protocol for alternative injury models in newt cardiac regeneration. Development, Growth & Differentiation, 65(5), 266–271. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1111/dgd.12854
(3) Zamora-Camacho, F. J. (2023). Contextualising the bizarre: The integrated functioning of rib puncture as an antipredator defence in the Iberian ribbed newt (_Pleurodeles waltl). _Freshwater Biology, 68, 462–472. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1111/fwb.14039
(4) https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/reptiles/spanish-ribbed-newt
(5) https://www.iflscience.com/the-iberian-ribbed-newt-might-just-have-the-worlds-most-metal-defense-mechanism-80275

Gorillaen er den største af menneskeaberne – og selvom den ser meget anderledes ud end os, deler vi omkring 98 % af vores gener med den.
I dette afsnit af Lytternes Dyr tager jeg dig med ind i gorillaernes verden og fortæller 3 vilde facts om alt fra sølvrygge og hierarkier til brystslag og livet i gorillaflokken.
Tak til Nønne for forslaget!
Har du et ynglings dyr, du vil vide mere om? Så skriv det i kommentarfeltet under!

Kilder
(1) https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/dyreleksikon/gorilla/
(2) Holst, Bengt; Westergaard, Bjarne: gorillaer i Lex på lex.dk. Hentet 27. juli 2026 fra https://lex.dk/gorillaer
(3) https://www.worldwildlife.org/resources/facts/what-do-gorillas-eat-and-other-gorilla-facts/
(4) https://www.pbs.org/wnet/nature/blog/gorilla-fact-sheet/
(5) Briggs, Helen, Secrets of gorilla communication laid bare, BBC. Hentet 13-08-2026 fra https://www.bbc.com/news/science-environment-56676124
(6) Berggorilla.org, Gorilla Group Formation and Dynamics, Hentet 14-08-2026 fra https://www.berggorilla.org/en/gorillas/general/behaviour/articles-behaviour/gorilla-group-formation-and-dynamics/

I denne episode kigger vi frem mod den næste sæson! 🌿
Men denne gang er det jer, der bestemmer, hvilket dyr vi skal dykke ned i. Skal den nye sæson handle om:
🦋 Sommerfugle – et dyr, der kan meget mere, end man skulle tro
🦈 Hajer – som har eksisteret på Jorden længere end dinosaurerne
🐍 Slanger – som ikke behøver den store introduktion til, hvorfor de er seje
Stem senest 23. august i afstemningen under den nyeste episode på Spotify (episode #91)– så er det jer, der vælger næste sæsons dyr!
Derudover har jeg en vigtig update: Podcasten går tilbage til lydformatet. 🎙️
Jeg har været rigtig glad for at lave video, men med studiet ved siden af podcasten tager videoformatet så meget ekstra tid, at det bliver sværere at udgive konsekvent. Ved at gå tilbage til lyd kan jeg bruge mere tid på selve podcasten og forhåbentlig give jer flere, bedre og længere episoder.
Og bare rolig – inden den nye sæson starter, kommer der 4 episoder med jeres dyreforslag, hvor vi blandt andet skal møde gorillaer, ribbenssalamandre og kongeørne. 🦍🦎🦅
Den nye sæson starter søndag d. 20. september.
Tusind tak fordi I lytter med, følger podcasten og skriver kommentarer. Det er virkelig jer, der gør det så fedt at lave podcasten. ❤️
Hvad stemmer du på – sommerfugle, hajer eller slanger?

Vidste du, at bladskærermyrer har drevet landbrug i millioner af år, før det moderne menneske eksisterede? Eller at dovendyret har et helt levende økosystem i pelsen, at vampyrflagermus kan dele blod med hinanden, og at nogle sommerfuglelarver tilkalder myrer som livvagter. Og det er bare for at nævne nogle af de samarbejder organismer har med hinanden i Amazonas.
Og i dette afsnit dykker vi ned i Amazonas' vilde verden af symbioser og samarbejde – fra mutualisme og kommensalisme til ulækre parasitter, der lever af deres værter indefra.
Så læn dig godt tilbage og kom med ind i et af naturens mest komplekse netværk af samarbejder.

Billeder af
(Ingen af billeder er redigeret efterfølgende)
Warut Roonguthai, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
João Medeiros, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
April Nobile / © AntWeb.org
Geoff Gallice from Gainesville, FL, USA, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
Alan R Walker, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
Arthur "Art" Cushman (retired USDA/SEL Illustrator), Public domain, via Wikimedia Commons

Heine, D., Holmes, N. A., Worsley, S. F., Santos, A. C., Innocent, T. M., Scherlach, K., Patrick, E. H., Yu, D. W., Murrell, J. C., Vieria, P. C., Boomsma, J. J., Hertweck, C., Hutchings, M. I., & Wilkinson, B. (2018). Chemical warfare between leafcutter ant symbionts and a co-evolved pathogen. Nature Communications, 9(1), 2208. 
Ferrière, R. et al. (2002). Cheating and the evolutionary stability of mutualisms. Proceedings of the Royal Society B.
https://doi.org/10.1038/s41467-018-04520-1

Andre kilder
https://www1.bio.ku.dk/english/news/2024-2025/leafcutter-ants-domesticated-their-fungal-crops-millions-of-years-before-humans---new-genomic-discoveries-reveal-how/
https://stri.si.edu/story/its-complicated
https://worldrainforests.com/0203.htm
https://stri.si.edu/story/happy-bodyguards
https://royalsociety.org/news/2014/sloths-moths-mutualisms/
https://bio.libretexts.org/Courses/Gettysburg_College/01%3A_Ecology_for_All/17%3A_Mutualism_and_Commensalism/17.04%3A_Maintenance_of_Mutualisms
https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/oestridae