Den levende

Er 2026 året, hvor alle de cancellerede får comebacks? Ja, siger Lotte Folke og Eva Eistrup, der i denne miniserie undersøger, hvorfor tiden er inde til, at dem, der blev bortdømt, nu er inde i varmen igen.
I første afsnit kigger vi nærmere på Michael Jackson, der nok er død, men ikke desto mindre større end nogensinde, med en rekordsælgende film i biograferne, moonwalkende børn i de danske gader og skyhøje streamingtal på musiktjenesterne. Hvad kan Michael Jackson fortælle os om den industri, der nok er hurtig til at smide folk på møddingen, men også har magten og kræfterne til at hive dem ind igen, hvis bare der er nok guld i dem?
Dette er første afsnit ud af tre. Hvis du vil høre alle afsnit i serien og alt det andet Lotte Folke og Eva Eistrup laver, så download app'en Politiken Lyd og log ind.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ida Auken forklarede forleden, at hun ser sig selv som folkekirkens tjener. Auken har ellers været meget stille, lige siden hendes fejrende fistpump på bagsædet af ministerbilen skabte virak både internt i Socialdemokratiet og i den offentlige debat. I ugens udgave af 'Den levende' undersøger vi den kamp, der har foregået både i spalter og på sociale medier over sommeren, og vi undersøger, hvad det kan fortælle os om, hvilken magt religionen har vores samfund.
Gæst: Mikael Rothstein

Vil du høre det fulde afsnit?
Download Politiken Lyd og log ind med dit abonnement. Få én måned til 1 kr. eller tre måneder til 99 kr.
https://politiken.dk/shop/lyd/
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verdens største popstjerner indsamler ufattelige summer i verdens største mediebegivenhed, da den humanitære tidsalder indvarsles med We Are The World og Live Aid i 1985.
Dette afsnit af Den levende spørger, om denne tidsalder nærmer sig sin afslutning - og hvad der skal komme efter. For mens den humanitære aktivisme fejrer triumf efter triumf i årtierne efter Live Aid, vokser kritikken. Hvor er stemmerne fra dem, det handler om? Kan nødhjælp undgå at blive brugt som våben? Og hvordan kan popstjernerne Bob Geldof og Bono i 2005 stå arm i arm med George W. Bush og Tony Blair og fejre penge til aids-medicin og eftergivet afrikansk gæld, når de to samtidig fører krig mod irakiske civile?
Eva Eistrup fortæller også om et andet spørgsmål, de humanitære kraftpræstationer udløser. Et, som bliver altafgørende, ikke bare i dansk politik, men med tiden også i resten af Europa og USA. Nemlig det, Tidehvervspræsten Søren Krarup rejser i avisannoncer i 1986: Hvem er din næste? Er ansvaret for vores medmennesker globalt eller er det først og fremmest nationalt?
Til sidst taler Lotte Folke og Eva Eistrup om det presserende spørgsmål, der melder sig nu, hvor USA under Trump er ved at afmontere hele den humanitære indsats, der har holdt millioner af mennesker i live verden over. Nemlig: Vil vi overhovedet stadig gribe ind, når andre mennesker lider?
Dette er andet afsnit af to. I første afsnit fortalte kulturforsker Devika Sharma om velgørenhedsskammen i den skandinaviske samtidskultur, der er blevet ekstremt bevidst om sine egne privilegier.
Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere ‘Den levende' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af ‘Den levende' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er blevet pinligt at donere penge og synge sange for Afrika, og vi er skeptiske over for vores impulser til at hjælpe de svage, selv om vi lever i et samfund bygget på drømmen om lighed. Det fortæller kulturforsker Devika Sharma i denne udgave af 'Den Levende'. I en ny bog undersøger hun den danske velgørenhedsskam, og hvorfor der er et ubehag forbundet med at gøre godt. Måske fordi det peger på vores egne privilegier? Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer og analyserer sammen med Devika Sharma og undersøger flere eksempler som 1980'ernes Afrikasange, 00'ernes velgørenhedssatire, Danmarksindsamlingens pinlige billotterier, skandalekunsten og hyklerlitteraturen.Dette er første afsnit ud af to. I næste afsnit ser vi nærmere på Live Aids skæbne og diskuterer, om det humanitæres epoke i virkeligheden er ved at være slut.

Vil du høre det fulde afsnit og alt det andet vi laver? Download Politikens podcast app Politiken Lyd.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Download Politiken Lyd for at høre det fulde afsnit – og alle de andre podcast vi laver til jer.
H​elt tilbage til civilisationens vugge har mennesket produceret frække statuer og billeder, men hvordan har pornoen udviklet sig fra seksuelle kentaurlignende figurer til erotiske dannelsesromaner til grænseløse mængder let tilgængelig billedporno? Og hvad gør vi med, at pornoen er alle steder på internettet, når vores børn også er der?
Et svar kunne være at købe dem et porno-abonnement, når de fylder femten, lyder det fra sociolog og forsker Sidsel Harder, der er en af gæsterne i denne samtalesalon om porno. For, som hun siger: vi er nødt til at vise porno og tale om det, så vi kan skille porno fra vold. For pornoen kan faktisk også have et frigørende element, mener professor i idéhistorie Mikkel Thorup. Han har læst sig ned i pornografiens historie med interesse for, hvordan vores følelser og tanker og politik om pornografi har en masse at sige om, hvordan vi i skiftende tider har set på selve menneskets natur og (a)moralske væsen.
Vi kommer også omkring kapitalismens indvirkning på udbredelsen og udviklingen af pornografi, på feministiske kritikker af pornografi og på konkrete tiltag som aldersverificering på nettet og seksualoplysning. Og så taler vi om det evigt socialt akavede, snuskede, moralske, analyserende ubehag, der omgiver verdens største genre.
Velkommen til pornosalon i ’Den levende’. Eva Eistrup er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.