Spring til indhold
Radio Logo
PodcastsForretningADFÆRDSLEDELSE

ADFÆRDSLEDELSE

Henrik Dresbøll
Seneste episode

178 episoder

  • ADFÆRDSLEDELSE

    #178 Få det til at ske med Troels Gottlieb & det positive menneskesyns slagside

    16.11.2026 | 1 t.
    Vi har i årtier lært at tale om anerkendelse, trivsel, styrker, selvværd, psykologisk tryghed, motivation og potentiale. Vi har med god grund gjort op med ydmygelse, brutalitet og autoritær magt.
    Men hvad sker der, når det positive bliver så selvfølgelig en del af vores pædagogiske, psykologiske og ledelsesmæssige idealer, at vi mister sproget for grænsen, korrektionen, kravet, nederlaget, skylden og den voksne dom?
    I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Troels Gottlieb om det positive menneskes slagside. Samtalen undersøger, hvordan anerkendelse, tryghed og trivsel kan blive for snævre idealer, hvis vi glemmer, at menneskelig udvikling også formes gennem modstand, konflikt, kritik, tab, ansvar og erfaringer med ikke at lykkes.
    Det er ikke et opgør med det positive. Det er en invitation til en mere voksen og realistisk forståelse af mennesker – en post-positiv psykologi, der bevarer håb, værdighed og relationel støtte, men samtidig tager livet og dets uundgåelige alvor alvorligt.
    Som lytter får du blandt andet:
    Et skarpt blik på, hvordan den positive bevægelse i pædagogik, psykologi, HR og ledelse både har bragt noget vigtigt med sig – og kan få en slagside, når negative erfaringer alene forstås som fejl, der skal fjernes.
    Indsigt i, hvorfor ros ikke altid er hjælpsom. Ros kan styrke læring, men den kan også gøre selvbilledet skrøbeligt, hvis den får mennesker til at beskytte et ideal om at være kloge, dygtige eller særligt talentfulde.
    Perspektiver på psykologisk tryghed og den afgørende forskel mellem at skabe et trygt rum og at gøre andre så komfortable, at de aldrig behøver risikere noget.
    Et sprog for bærbar fare: situationer, hvor noget reelt er på spil, hvor vi kan fejle, blive modsagt eller mærke ubehag – men hvor rammen og relationen gør erfaringen mulig at bære og lære af.
    En forståelse af, hvorfor udvikling ikke kun sker i harmoniske, trygge og velafstemte situationer. Kriser, tab og nederlag er ikke gaver eller smarte læringsdesigns, men de kan tvinge os til at blive andre, hvis vi ikke står alene i dem.
    En nuancering af negative følelser som skam, skyld, vrede, frygt og sorg. De er ikke bare forstyrrelser, der skal reguleres væk, men kan også være signaler om grænser, ansvar, relationer og noget vigtigt, der er på spil.
    En klar skelnen mellem ydmygende skam – “jeg er forkert” – og skyld eller social samvittighed – “jeg har gjort noget forkert”. Samtalen undersøger, hvorfor en kultur, der er så bange for at korrigere, kan komme til at underudvikle ansvar.
    Konkrete perspektiver på, hvad en post-positiv pædagogik og ledelsespraksis kan være: Mennesker har brug for anerkendelse, men også for korrektion; tryghed, men også risiko; støtte, men også krav; at blive set, men også at blive modsagt.
    Episoden er til dig, der arbejder med mennesker, læring, ledelse eller trivsel – og som ønsker at bevare det bedste fra den positive tradition uden at gøre mennesker mindre, mere skrøbelige eller mindre ansvarlige.
    For livet er ikke et safe space.
    Det er en opgave, der skal mestres – sammen med andre.
  • ADFÆRDSLEDELSE

    #177 Hvordan får du faglige forandringer til at ske? – Daniel Belstrøm og Henrik Dresbøll taler om faglig implementering og resultat på tandklinikken

    09.11.2026 | 50 min.
    Bøvler du også med at få faglige forandringer til at ske i en travl hverdag på tandklinikken? Så lyt med her og få inspiration til, hvordan faglighed og implementering kan gå hånd i hånd på fremtidens klinik.
    Daniel Belstrøm havde i årevis udviklet guidelines på en klinik, og de virkede. Men den dag han stoppede, stoppede guidelines også. Og efter et efteruddannelsesforløb for 300 behandlere i samme kæde var det kun omkring halvdelen af klinikkerne, der fik det nye ind i praksis. Hvorfor lykkes nogle, mens andre går hjem og gør, som de plejer?
    I denne episode taler Henrik Dresbøll og tandlæge, dr.odont. Daniel Belstrøm om, hvad der skal til for at gøre gode intentioner til fælles praksis. Det gælder både i den lille klinik og i det store kædefællesskab.
    Du får:
    Et klart billede af de tre største udfordringer for klinikkerne lige nu: mangel på hænder, mere forberedte patienter og et marked i bevægelse.
    Konkrete greb til at få efteruddannelse og guidelines til at leve i hverdagen, fx 15 minutters casefeedback hver anden fredag.
    Svar på et kendt dilemma: Hvordan anbefaler man noget nyt til en patient, man har behandlet på samme måde i ti år?
    Et blik på lederrollen på fremtidens klinik, og hvorfor lederens kalender siger mere end strategien.
    Pointen der binder det hele sammen: Det er ikke teknologien, der gør forskellen. Det er menneskerne og kulturen på klinikken.
    Til klinikejere, ledere, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der vil have mere ud af det, de lærer, og skabe en klinik, hvor både medarbejdere og patienter har lyst til at være.
  • ADFÆRDSLEDELSE

    #176 Få Det Til At Ske med Steen Nepper Larsen & Åndtologien

    26.10.2026 | 46 min.
    Hvad betyder det egentlig at være et åndeligt menneske i en tid, hvor vi taler meget om trivsel, robusthed, læringsmål og karakterdannelse – men måske mindre om det, der får verden til at åbne sig for mennesket, og mennesket til at åbne sig for verden?
    I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med filosof, pædagogisk tænker og forfatter Steen Nepper Larsen om ÅNDtologi – Om åndelig udvikling og dannelse. Sammen undersøger de, hvad ånd og åndelig dannelse kan betyde i kultur, skole og uddannelse – uden at reducere ånd til hverken snæver religion, vag wellness-spiritualitet eller endnu et redskab til selvoptimering.
    Det er en samtale om mennesket som et åbent, sansende og tænkende væsen. Om resonans, atmosfære, krop, natur, fællesskab og den frie tanke. Og om hvorfor åndelig dannelse måske ikke handler om at “ruste op”, men om at åbne op.
    Som lytter får du blandt andet:
    Et sprog for ånd som noget menneskeligt, relationelt og eksistentielt: ikke noget, du enten har eller mangler, men noget, der kan udvikles i dit forhold til verden, andre mennesker og dig selv.
    Indsigt i Steens kritik af udtrykket “åndelig oprustning”. Hvad sker der, når ånd bliver gjort til et redskab i en værdikamp, frem for et åbent rum for undren, kritik, erfaring og fælles samtale?
    Perspektiver på mennesket som et væsen i mellemværender: mellem det, vi er, og det, vi kan blive; mellem vanetænkning og muligheden for at tænke mindre ånds- og hjerteløst.
    En konkret forståelse af åndelig dannelse som noget, der må øves og trænes. Ikke nødvendigvis i højstemte øjeblikke, men gående, cyklende, læsende, lyttende, skrivende, elskende, rejsende og eksperimenterende.
    Et indblik i resonans som et forhold, hvor verden ikke blot er noget, vi kontrollerer og bruger, men noget der kan berøre os, svare igen og sætte noget i bevægelse i os.
    Inspiration til, hvordan lærere, pædagoger og forældre kan arbejde med åndelig dannelse uden at forkynde, uden at blive fluffy og uden at reducere den til en individuel trivselsøvelse.
    Refleksioner over, hvorfor kroppen hører hjemme i en samtale om ånd. Åndelighed er ikke en flugt fra kroppen, men også noget, der kan erfares gennem sanser, stemninger, bevægelse, opmærksomhed og fælles atmosfærer.
    Perspektiver på sammenhængen mellem åndelig dannelse og demokratisk dannelse. Hvis vi skal leve sammen i forskellighed, kræver det måske ikke kun viden og holdninger, men også evnen til at lytte, lade os berøre og være i relation til noget, vi ikke selv kontrollerer.
    En forbindelse til den indre stemme som et muligt rum for klar tænkning og selvforhold: Kan åndelig dannelse også være at udvikle en indre samtale, der ikke kun reproducerer tempo, præstation og ydre krav, men hjælper os med at stå mere åbent og forbundet i verden?
    Episoden er til dig, der arbejder med mennesker, læring, ledelse eller dannelse – og til dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan tale om åndelighed på en både fri, jordnær og ikke-konfessionel måde.
    For måske handler åndelig dannelse ikke om at ruste op.
    Måske handler den om at åbne: verden for mennesket – og mennesket for verden.
  • ADFÆRDSLEDELSE

    #175 Få Det Til At Ske med Jacob Jensen om data, AI og dømmekraft

    19.10.2026 | 44 min.
    Mere data. Flere dashboards. Bedre modeller. Mere kunstig intelligens.
    Men bliver vi automatisk bedre til at træffe beslutninger?
    I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Jacob Jensen, analysechef ved SDU Analytics, om data, AI og dømmekraft. Samtalen handler om, hvorfor kunstig intelligens ikke bare forandrer vores værktøjer, men også roller, ansvar og kvalitetskriterier i organisationer – og hvorfor den vigtigste opgave i AI-æraen måske ikke er at blive mere datadrevet, men mere dømmekraftsdygtig.
    For data kan oplyse en beslutning. AI kan foreslå, prioritere og analysere. Men hverken data eller modeller kan overtage det menneskelige ansvar for at vurdere, hvad der er væsentligt, rimeligt og rigtigt at gøre i en konkret situation.
    Som lytter får du blandt andet:
    Et skarpere blik på, hvorfor mere data ikke nødvendigvis giver bedre beslutninger. Data viser ofte et reduceret og historisk billede af virkeligheden – og kan let skabe en falsk tryghed, hvis vi bruger dem som skjold i svære valg.
    Sprog for forskellen mellem at være datadrevet og at være datainformeret: Data skal kvalificere beslutningen, men ikke fritage ledere for at eje den.
    Perspektiver på KPI’er og målstyring: Hvordan det målbare kan komme til at skubbe det væsentlige i baggrunden, og hvorfor målopfyldelse nogle gange kan slække på både ambitioner og dømmekraft.
    Indsigt i, hvordan AI ændrer analyseenhedens rolle. Når flere selv kan analysere, lave prædiktioner og få svar fra AI, bliver analytikere mindre en fabrik for dashboards og mere rådgivere, kuratorer og valideringsinstanser.
    En konkret forståelse af, hvad det vil sige at kuratere indsigter: at sætte data i kontekst, udfordre antagelser, vurdere datakvalitet i forhold til formål og hjælpe organisationen med at skelne mellem interessante mønstre og brugbar viden.
    Inspiration til at tænke udvikling gennem en playbook frem for et fast roadmap. AI-udvikling kræver løbende læring, afprøvning og justering – fordi teknologien ofte kan mere, end organisationens kultur, kompetencer og arbejdsgange er klar til at tage imod.
    Et kritisk blik på “human in the loop” og “human on the loop”. Det afgørende er ikke bare, hvor mennesket placeres i procesdiagrammet, men om mennesket faktisk udøver dømmekraft, stiller spørgsmål og tager ansvar.
    Konkrete refleksioner over, hvordan AI ikke kun gør noget for os, men også noget ved os: Den kan ændre vores tempo, forventninger og måde at tænke på – og risikerer at accelerere en dårlig beslutningsproces, hvis vi ikke ændrer kulturen omkring den.
    Et perspektiv på kultur før teknologi: Hvis organisationen i forvejen ikke handler på indsigter, ikke deler viden eller ikke tør udfordre egne antagelser, løser AI ikke problemet. Den kan tværtimod gøre det hurtigere og mere komplekst.
    Episoden er til dig, der arbejder med ledelse, data, digitalisering, analyse eller AI – og som gerne vil bruge teknologi til at styrke menneskelig beslutningskraft i stedet for at svække den.
    For det, vi reelt skal udvikle, er ikke bare bedre modeller.
    Det er evnen til at træffe bedre beslutninger.
  • ADFÆRDSLEDELSE

    #174 Få det til at ske med Jeppe Bundsgaard & skrift som teknologi for tænkning

    12.10.2026 | 1 t. 2 min.
    Hvad sker der med vores tænkning, når teksten kommer, før vi selv har nået at formulere en tanke?
    I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med professor, forsker og underviser Jeppe Bundsgaard om skrift, tænkning, kunstig intelligens og dannelse. Samtalen tager afsæt i et helt grundlæggende spørgsmål: Hvis skriftlighed i århundreder har hjulpet mennesker med at opdage, udvikle og kvalificere deres tanker – hvad risikerer vi så at miste, når stadig mere tekst produceres af sprogmodeller?
    Skrift har aldrig bare været et neutralt redskab. Den er en kommunikationsteknologi, der former, hvad vi kan rette opmærksomhed mod, hvordan vi skaber viden, hvordan vi argumenterer, og hvordan vi kan tage stilling og stå inde for det, vi siger. På samme måde som skrift, trykpresse og internet har forandret samfundet, forandrer generativ AI nu forholdet mellem menneske, tekst og tænkning.
    Som lytter får du blandt andet:
    Et nyt blik på skrift som teknologi for tænkning: Vi skriver ikke kun for at formidle det, vi allerede ved. Vi skriver også for at opdage, hvad vi selv tænker.
    Indsigt i, hvorfor det at formulere sig selv hænger sammen med myndighed, dømmekraft og ansvar. Når du skriver, må du vælge ord, undersøge sammenhænge, stille spørgsmål og kunne stå inde for en påstand.
    En enkel forståelse af, hvad en sprogmodel faktisk gør: Den beregner sandsynlige næste ord ud fra enorme mængder tekst. Den kan producere overbevisende formuleringer, men har ikke erfaring, krop, intention, dømmekraft eller ansvar.
    Perspektiver på, hvorfor flydende AI-tekst let kan forveksles med tænkning og forståelse – og hvorfor det er vigtigt at holde fast i forskellen mellem velformuleret sprog og virkelig erkendelse.
    Et kritisk blik på de menneskeliggørende metaforer, vi bruger om AI, fx at modellen “forstår”, “mener” eller “hallucinerer”. Ordene kan gøre det sværere at se, hvad teknologien faktisk kan – og ikke kan.
    Inspiration til, hvordan AI kan bruges kreativt og hjælpsomt som sparringspartner, uden at den bliver en stedfortræder for din egen idéudvikling, vurdering og etiske stillingtagen.
    En forståelse af, hvad elever, studerende og vidensarbejdere risikerer at miste, hvis de springer direkte til et AI-genereret førsteudkast: processen med at kæmpe med ordene, undersøge sagen og opdage, hvad de selv mener.
    Fire centrale AI-kompetencer: at kunne interagere med sprogmodellen, vurdere dens svar, gennemskue dens bias og forholde sig til konsekvenserne af at bruge den.
    Perspektiver på AI, bias og magt: Sprogmodeller er trænet på bestemte tekster, sprog, værdier og interesser. Derfor kan de også videreføre ideologiske, kulturelle og kommercielle mønstre, uden at det er synligt i den færdige tekst.
    Et blik på de større samfundsspørgsmål: Hvem ejer sproget? Hvem former den tekst, vi møder? Hvad sker der med vores fælles vidensgrundlag, når internettet fyldes med tekst, som ingen egentlig har skrevet ud fra levet erfaring?
    Episoden er til dig, der arbejder med undervisning, ledelse, kommunikation, viden eller AI – og til dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan bruge sprogmodeller uden at give slip på det menneskelige arbejde med at tænke, formulere os og tage ansvar.
    For spørgsmålet er ikke kun, om AI kan skrive.
    Det er også, hvad der sker med os, hvis vi holder op med selv at gøre det.
Flere Forretning podcasts
Om ADFÆRDSLEDELSE
Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer
Podcast-websted

Lyt til ADFÆRDSLEDELSE, Børsen brænder og mange andre podcasts fra hele verden med radio.dk-appen

Hent den gratis radio.dk-app

  • Bogmærke stationer og podcasts
  • Stream via Wi-Fi eller Bluetooth
  • Understøtter Carplay & Android Auto
  • Mange andre app-funktioner