ADFÆRDSLEDELSE

Mere data. Flere dashboards. Bedre modeller. Mere kunstig intelligens.
Men bliver vi automatisk bedre til at træffe beslutninger?
I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Jacob Jensen, analysechef ved SDU Analytics, om data, AI og dømmekraft. Samtalen handler om, hvorfor kunstig intelligens ikke bare forandrer vores værktøjer, men også roller, ansvar og kvalitetskriterier i organisationer – og hvorfor den vigtigste opgave i AI-æraen måske ikke er at blive mere datadrevet, men mere dømmekraftsdygtig.
For data kan oplyse en beslutning. AI kan foreslå, prioritere og analysere. Men hverken data eller modeller kan overtage det menneskelige ansvar for at vurdere, hvad der er væsentligt, rimeligt og rigtigt at gøre i en konkret situation.
Som lytter får du blandt andet:
Et skarpere blik på, hvorfor mere data ikke nødvendigvis giver bedre beslutninger. Data viser ofte et reduceret og historisk billede af virkeligheden – og kan let skabe en falsk tryghed, hvis vi bruger dem som skjold i svære valg.
Sprog for forskellen mellem at være datadrevet og at være datainformeret: Data skal kvalificere beslutningen, men ikke fritage ledere for at eje den.
Perspektiver på KPI’er og målstyring: Hvordan det målbare kan komme til at skubbe det væsentlige i baggrunden, og hvorfor målopfyldelse nogle gange kan slække på både ambitioner og dømmekraft.
Indsigt i, hvordan AI ændrer analyseenhedens rolle. Når flere selv kan analysere, lave prædiktioner og få svar fra AI, bliver analytikere mindre en fabrik for dashboards og mere rådgivere, kuratorer og valideringsinstanser.
En konkret forståelse af, hvad det vil sige at kuratere indsigter: at sætte data i kontekst, udfordre antagelser, vurdere datakvalitet i forhold til formål og hjælpe organisationen med at skelne mellem interessante mønstre og brugbar viden.
Inspiration til at tænke udvikling gennem en playbook frem for et fast roadmap. AI-udvikling kræver løbende læring, afprøvning og justering – fordi teknologien ofte kan mere, end organisationens kultur, kompetencer og arbejdsgange er klar til at tage imod.
Et kritisk blik på “human in the loop” og “human on the loop”. Det afgørende er ikke bare, hvor mennesket placeres i procesdiagrammet, men om mennesket faktisk udøver dømmekraft, stiller spørgsmål og tager ansvar.
Konkrete refleksioner over, hvordan AI ikke kun gør noget for os, men også noget ved os: Den kan ændre vores tempo, forventninger og måde at tænke på – og risikerer at accelerere en dårlig beslutningsproces, hvis vi ikke ændrer kulturen omkring den.
Et perspektiv på kultur før teknologi: Hvis organisationen i forvejen ikke handler på indsigter, ikke deler viden eller ikke tør udfordre egne antagelser, løser AI ikke problemet. Den kan tværtimod gøre det hurtigere og mere komplekst.
Episoden er til dig, der arbejder med ledelse, data, digitalisering, analyse eller AI – og som gerne vil bruge teknologi til at styrke menneskelig beslutningskraft i stedet for at svække den.
For det, vi reelt skal udvikle, er ikke bare bedre modeller.
Det er evnen til at træffe bedre beslutninger.

Hvad sker der med vores tænkning, når teksten kommer, før vi selv har nået at formulere en tanke?
I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med professor, forsker og underviser Jeppe Bundsgaard om skrift, tænkning, kunstig intelligens og dannelse. Samtalen tager afsæt i et helt grundlæggende spørgsmål: Hvis skriftlighed i århundreder har hjulpet mennesker med at opdage, udvikle og kvalificere deres tanker – hvad risikerer vi så at miste, når stadig mere tekst produceres af sprogmodeller?
Skrift har aldrig bare været et neutralt redskab. Den er en kommunikationsteknologi, der former, hvad vi kan rette opmærksomhed mod, hvordan vi skaber viden, hvordan vi argumenterer, og hvordan vi kan tage stilling og stå inde for det, vi siger. På samme måde som skrift, trykpresse og internet har forandret samfundet, forandrer generativ AI nu forholdet mellem menneske, tekst og tænkning.
Som lytter får du blandt andet:
Et nyt blik på skrift som teknologi for tænkning: Vi skriver ikke kun for at formidle det, vi allerede ved. Vi skriver også for at opdage, hvad vi selv tænker.
Indsigt i, hvorfor det at formulere sig selv hænger sammen med myndighed, dømmekraft og ansvar. Når du skriver, må du vælge ord, undersøge sammenhænge, stille spørgsmål og kunne stå inde for en påstand.
En enkel forståelse af, hvad en sprogmodel faktisk gør: Den beregner sandsynlige næste ord ud fra enorme mængder tekst. Den kan producere overbevisende formuleringer, men har ikke erfaring, krop, intention, dømmekraft eller ansvar.
Perspektiver på, hvorfor flydende AI-tekst let kan forveksles med tænkning og forståelse – og hvorfor det er vigtigt at holde fast i forskellen mellem velformuleret sprog og virkelig erkendelse.
Et kritisk blik på de menneskeliggørende metaforer, vi bruger om AI, fx at modellen “forstår”, “mener” eller “hallucinerer”. Ordene kan gøre det sværere at se, hvad teknologien faktisk kan – og ikke kan.
Inspiration til, hvordan AI kan bruges kreativt og hjælpsomt som sparringspartner, uden at den bliver en stedfortræder for din egen idéudvikling, vurdering og etiske stillingtagen.
En forståelse af, hvad elever, studerende og vidensarbejdere risikerer at miste, hvis de springer direkte til et AI-genereret førsteudkast: processen med at kæmpe med ordene, undersøge sagen og opdage, hvad de selv mener.
Fire centrale AI-kompetencer: at kunne interagere med sprogmodellen, vurdere dens svar, gennemskue dens bias og forholde sig til konsekvenserne af at bruge den.
Perspektiver på AI, bias og magt: Sprogmodeller er trænet på bestemte tekster, sprog, værdier og interesser. Derfor kan de også videreføre ideologiske, kulturelle og kommercielle mønstre, uden at det er synligt i den færdige tekst.
Et blik på de større samfundsspørgsmål: Hvem ejer sproget? Hvem former den tekst, vi møder? Hvad sker der med vores fælles vidensgrundlag, når internettet fyldes med tekst, som ingen egentlig har skrevet ud fra levet erfaring?
Episoden er til dig, der arbejder med undervisning, ledelse, kommunikation, viden eller AI – og til dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan bruge sprogmodeller uden at give slip på det menneskelige arbejde med at tænke, formulere os og tage ansvar.
For spørgsmålet er ikke kun, om AI kan skrive.
Det er også, hvad der sker med os, hvis vi holder op med selv at gøre det.

Hvorfor klapper de ikke?
Du har sat gang i et stort initiativ. Strategien er præsenteret. PowerPointen spiller. Beslutningerne er truffet. Og alligevel er energien i organisationen lunken, spørgsmålene mange og klapsalverne helt udeblevet.
I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med konsulent og forfatter Lene Wervick om hendes bog Hvorfor klapper de ikke? – og om de syv fælder, organisationer igen og igen falder i, når de vil skabe forandring.
Det er en samtale om, hvorfor modstand ikke nødvendigvis er modvilje, hvorfor flere analyser ikke altid gør os klogere, og hvorfor gode intentioner ofte forsvinder i drift, brandslukning og for mange nye tiltag. Men det er også en samtale om, hvad du kan gøre i stedet: zoome ud, tænke langsommere og handle hurtigere.
Som lytter får du blandt andet:
Et tydeligt blik på de syv klassiske fælder i forandringsarbejde – fra at forveksle involvering med uklar ledelse til at forveksle ord, analyser og beslutninger med reel handling.
Indsigt i, hvorfor evaluering ikke bør være et appendiks, der kommer til sidst, men en løbende del af implementeringen, så organisationen kan lære og justere undervejs.
Sprog for, hvad der sker, når vi bliver utålmodige, kører på autopilot, overser forskellige hensyn eller tolker uenighed som et tegn på modvilje.
Inspiration til at forstå forandring som mere end noget, der skal kommunikeres, implementeres og “overstås” – men som et læringsforløb, der kræver relationer, dømmekraft, tid og plads til justering.
Konkrete perspektiver på forskellen mellem at zoome ud, tænke langsomt og handle hurtigt: først at forstå styring, beslutninger og forandringers DNA; dernæst at styrke dømmekraften; og til sidst at omsætte indsigt til små, konkrete prøvehandlinger.
Et blik på kollektiv beslutningskraft: Hvordan ledere kan gå fra alene at være den, der træffer beslutninger, til at skabe rammer, hvor organisationen kan tænke, vurdere og handle klogere sammen.
Redskaber til at gøre ubehag og uenighed til en ressource. Ikke al friktion er et tegn på, at noget er galt; ofte peger den på hensyn, erfaringer og konsekvenser, der endnu ikke er blevet taget alvorligt.
En forståelse af relationel infrastruktur som den lim, der gør det muligt at lykkes med forandring: mere kontakt, mere nysgerrighed og færre meningstab mellem strategi, beslutning og hverdag.
Episoden er til dig, der leder, udvikler, implementerer eller er en del af en organisation, hvor nye forandringer kommer hurtigere, end de gamle når at lande. Du får ikke en opskrift på at få alle til at klappe. Men du får et mere ærligt og brugbart blik på, hvordan du skaber forandringer med mindre meningstab, bedre beslutninger og større chance for, at mennesker faktisk kan se sig selv i det, der skal ske.
For når klapsalverne udebliver, er svaret sjældent bare at kommunikere højere. Måske skal vi i stedet lytte bedre, tænke langsommere og handle klogere.

Hvad sker der med os, når uddannelse, forskning og offentlig samtale i stigende grad måles på nytte, effektivitet og hurtige resultater? Og hvad mister vi, hvis vi bliver så optagede af at være anvendelige, at vi glemmer at tænke frit?
I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med lektor, kritiker og forfatter Steen Nepper Larsen om hans bog Tankekraft – Om væren, tænkning, dannelse og den uhyre anstrengelse det er at blive gjort dum. Det er en samtale om tænkningens frihed, dannelsens nødvendighed og menneskets mulighed for at forblive åbent, kritisk og levende i en tid, der ofte belønner tilpasning, tempo og målbarhed.
Steen insisterer på, at tænkning ikke er en akademisk luksus eller en pause fra det “virkelige arbejde”. Tænkning er en eksistentiel og politisk nødvendighed, hvis vi skal kunne leve meningsfuldt, handle med dømmekraft og modstå de kræfter, der gør os mere skematiske, mere ensrettede og mindre frie.
Som lytter får du blandt andet:
Et skarpt sprog for, hvorfor dannelse ikke er noget ekstra, der kan komme på toppen af kompetencer og færdigheder, men en forudsætning for at kunne tænke selv, orientere sig og handle ansvarligt.
Indsigt i, hvad Steen mener med “den uhyre anstrengelse det er at blive gjort dum” – og hvordan tempo, målstyring, konkurrencelogikker, teknologisk afhængighed og instrumentelt sprog kan indsnævre vores evne til at tænke frit.
Perspektiver på, hvorfor de store spørgsmål om væren, mening og menneskeliv kan føles pinlige eller upraktiske i dag – og hvorfor det netop gør dem nødvendige at insistere på.
En forståelse af praksis som noget langt mere end det operationelle og anvendelige: som menneskets livtag med verden, hvor dømmekraft, sansning, erfaring og blik for situationens muligheder bliver afgørende.
Inspiration til at se identitet som et levende mellemværende frem for en fast kerne eller et personligt brand. Hvem du er, er ikke en færdig fortælling, men noget der hele tiden bliver til i relationer, erfaringer og forandring.
Et indblik i Steens idé om dannelse som et selvkritisk overskridelsesprojekt: ikke at blive perfekt eller færdigdannet, men at blive ved med at åbne sit blik, udfordre sine selvfølgeligheder og lære af det, man endnu ikke forstår.
En samtale om human exceptionalisme og AI: Hvorfor Steen advarer mod at behandle kunstig intelligens som en “tanketeknologi”, der kan overtage menneskets tænkning, og hvorfor menneskelig erfaring, kritik, frihed og ansvar ikke kan automatiseres væk.
Refleksioner over forholdet mellem tænkning og handling. Kan man få noget til at ske med tankens kraft? Ja – ikke fordi tænkning erstatter handling, men fordi fri, kritisk og dannet tænkning kan gøre vores handlinger klogere, modigere og mere menneskelige.
Episoden er til dig, der arbejder med uddannelse, ledelse, kultur, politik eller udvikling – og til dig, der mærker et behov for at beskytte din egen evne til at tænke, tvivle, undre dig og skabe noget, der endnu ikke er set, hørt eller læst.
For tænkning er ikke en flugt fra verden. Det er en måde at blive mere til stede i den.

Vi lever i en tid, hvor alt skal udvikles, optimeres og forandres. Men hvad mister vi, hvis vi i jagten på det nye glemmer menneskers behov for gentagelse, genkendelighed og fælles former?
I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Michael Højlund Larsen, chefkonsulent på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, underviser i ledelse og filosofi og forfatter til Ritualer i organisationer. Sammen undersøger de, hvorfor ritualer ikke kun hører religionen og traditionen til, men også findes midt i det moderne arbejdsliv: i onboarding, møder, frokoster, jubilæer, afskeder og de små gentagne handlinger, der kan se ubetydelige ud, men i praksis bærer kultur, værdier og fællesskab.
Som lytter får du blandt andet:
Et klart sprog for forskellen mellem vaner, rutiner og ritualer – og hvorfor det gør en afgørende forskel, om noget blot får arbejdet til at glide, eller om det samtidig skaber mening og tilhørsforhold.
Inspiration til at få øje på de ritualer, der allerede findes hos jer, også dem der er så indgroede, at ingen længere lægger mærke til dem.
Indsigt i, hvordan ritualer kan styrke fællesskab, psykologisk tryghed, genkendelighed og oplevelsen af, at arbejdet har en fælles betydning.
Konkrete eksempler på ritualer i arbejdslivet – fra måden I tager imod nye kolleger på, holder møder, deler måltider, fejrer resultater og siger farvel til mennesker.
Perspektiver på, hvorfor ritualer både kan være kulturens lim og kulturens spejl: De viser ikke kun, hvad organisationen siger er vigtigt, men hvad den faktisk gør igen og igen.
Et kritisk blik på ritualer, der er blevet tomme, ekskluderende eller rent funktionelle – og hvordan man skelner mellem ritualer, der skal styrkes, justeres eller måske afvikles.
En praktisk tilgang til at designe nye ritualer, uden at det bliver en stor “ritualreform”: Begynd småt, gør formålet tydeligt og byg på det, der allerede betyder noget for mennesker.
Input til ledere, TR’er, arbejdsmiljørepræsentanter og konsulenter, der vil arbejde mere bevidst med kultur ved ikke kun at formulere værdier, men omsætte dem til noget, mennesker konkret gør sammen.
Episoden handler i sidste ende om, at kultur ikke kun skabes af strategier, værdiplakater og store forandringsprogrammer. Kultur skabes også i det små: i hvem der byder velkommen, hvad der sker i pausen, hvordan vi markerer en afslutning, og hvilke handlinger vi gentager, når der ikke står nogen og kigger.
Episoden er til dig, der er optaget af ledelse, organisationskultur og fællesskab – og som gerne vil forstå, hvordan noget så enkelt som det, vi gør igen og igen sammen, kan være afgørende for, om mennesker føler sig hjemme, forbundet og motiveret i deres arbejdsliv.
For kultur er ikke kun det, vi siger, vi tror på. Det er også det, vi gentager sammen.