ADFÆRDSLEDELSE

Hvad gør teknologi egentlig ved os – ikke bare ved vores hverdag, men ved vores måde at tænke, leve og forstå os selv på? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med filosof og forfatter Pia Lauritzen om hendes bog Når livet bliver kunstigt og om kunsten at leve som menneske i en verden gennemsyret af teknologi.
Bogen er skrevet som en samtale mellem to stemmer – Fremtiden og Visdommen – og inviterer dig som lytter til at lade din egen indre stemme få selskab, så du ikke overlader tænkningen til algoritmer, notifikationer og hurtige svar. Vi går bag om både kunstig intelligens og hverdagens digitale løsninger og spørger: Hvilket løfte kommer teknologien med – og hvad risikerer vi at glemme, hvis vi bare tager det for gode varer?
Som lytter får du blandt andet:
Et enkelt sprog for forskellen på tre generationer af teknologi: præmoderne værktøjer, moderne teknologi og digital teknologi – og hvorfor digital teknologi er designet til at overskride vores begrænsede natur, ikke bare støtte den.
Indsigt i teknologiens løfte om frihed: at vi kan blive uafhængige af tid, sted, krop og begrænsning – og hvad det gør ved vores vilje til magt, kontrol og effektivitet.
En forståelse af, hvorfor problemet ikke er, at vi ikke kan tænke selv, men at vi glemmer det – og hvordan vores måde at leve med teknologi på kan gøre os tankeløse, hvis vi ikke opdager det.
Et blik ind i bogens dialogform, hvor Fremtid opsøger Visdom for at få svar på spørgsmål, som hverken venner, undervisere eller AI-assistenter kan give – og undervejs opdager sin egen evne til at tænke.
Inspiration til, hvordan dialog – både med andre og i din egen indre samtale – kan blive et sted, hvor du genopøver dømmekraft, eftertanke og modstand mod de alt for lette svar.
Perspektiver på, hvordan vi kan leve med digital teknologi uden at forsvinde ind i den: ved at tage ansvar, stille spørgsmål, mærke kroppen og fastholde forbindelsen til tid, natur, andre mennesker og det, der ikke kan effektiviseres.
Episoden er til dig, der er nysgerrig på AI, digitalisering og teknologi – men som også mærker, at spørgsmålet ikke kun handler om, hvad maskiner kan, men om hvad der sker med os, når vi glemmer at tænke over den måde, vi lever med dem på.

Forestil dig, at din hverdag udefra ser normal ud: arbejde, børn, mails, aftaler. Indeni er alting forandret, fordi et menneske, du elsker, er ramt af sygdom, psykisk sårbarhed, misbrug, demens eller tab. Pludselig er du ikke “bare” mor, partner, ven eller kollega – du er pårørende.
I denne episode af Få det til at ske taler jeg med Rikke Struve, forfatter til bogen Vi er alle pårørende, redaktør og stifter af Future Care. Sammen undersøger vi, hvad det egentlig vil sige, at vi alle er pårørende – ikke som en særlig rolle for de få, men som et grundvilkår i menneskelivet. Vi folder ud, hvordan det påvirker vores menneskesyn, arbejdsliv, fællesskaber og indre kompas, og hvad det kræver at insistere på retten til at være menneske midt i livskriser.
Som lytter får du blandt andet:
Et nyt blik på pårørende – ikke som en lille specialgruppe, men som noget, der angår os alle på et tidspunkt i livet.
Indsigt i, hvad der sker med et menneske, når man bliver reduceret til en funktion, der skal få hverdagen til at hænge sammen, og samtidig forventes at være “professionel” på arbejde og velfungerende derhjemme.
Sprog for de tab, der følger med at være pårørende – tab af tid, tryghed, overskud, økonomi, frihed – og hvorfor pauser, sorg og “vintertid” ikke er luksus, men nødvendighed.
En introduktion til bogens 12 livstemaer og 12 indre menneskerettigheder: som retten til at leve et godt liv, til at høre til i et fællesskab, til at være uperfekt og blive tilgivet, til at sige nej og tale din egen sandhed.
Konkrete billeder på, hvordan små livliner og hverdagsvalg kan skabe mening midt i kaos – både for den pårørende og for dem omkring.
Episoden er til dig, der selv er pårørende – åbenlyst eller i med sorg blandt levende – og til dig, der arbejder med mennesker, ledelse eller velfærd. Hvis vi tager menneskesynet alvorligt, ændrer det ikke bare vores politikker og procedurer, men måden vi møder hinanden på i hverdagen.

Hvem får lov til at tale med, når du står foran noget vigtigt – en svær samtale, en beslutning, et nyt projekt? Er det modige, gode stemmer, der hjælper dig frem, eller dem der siger: “Lad være, hvem tror du, du er?”
I denne episode af Få det til at ske undersøger vi venskab – både som relationen mellem mennesker af kød og blod og som de stemmer, vi giver adgang til vores indre rum. Sammen med idéhistoriker, underviser og forfatter Jonas Holst Sørensen folder vi venskabets idéhistorie og fænomenologi ud: fra den første modtagelse og resonans i mødet med et andet menneske til den indre dialog, der former, hvem du er ved at blive.
Som lytter får du blandt andet:
Et nuanceret blik på, hvad der egentlig sker i det øjeblik, hvor et venskab begynder – den særlige modtagelse, åbenhed og resonans, som gør, at to mennesker mærker: “Her er noget, vi kan bygge videre på.”
Sprog for, hvorfor venskaber går i stykker, når modtagelsen forsvinder – når vi ikke længere bliver lyttet til, set eller fulgt med – og hvad der skal til for, at en relation kan vare ved uden at opsluge den anden.
En forståelse af venskab som ledsagelse: forskellen på at kende nogen og faktisk følges ad gennem livet, og hvorfor dialog er venskabets vigtigste medium.
Inspiration til at se på dine “usynlige venner”: de indre stemmer, lærere, forbilleder og citater, der taler med i dig, når du skal finde mod, retning og handlekraft.
Et enkelt indblik i Hannah Arendts idé om tænkning som en lydløs 2‑i‑1-dialog, og hvordan du kan arbejde med at blive en bedre ven med dig selv i din egen indre samtale.
Perspektiver fra Platon og Aristoteles på venskab som vej til selverkendelse – og på den gode ven som “et andet selv”, der hjælper dig med at se, hvem du er ved at blive.
Episoden er til dig, der er nysgerrig på det gode liv, på relationer og på din egen indre stemme – og som gerne vil tage både dine synlige og usynlige venner lidt mere alvorligt, når du skal få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.
Vi runder af med Jonas’ yndlingscitat fra Aristoteles om, at “venskab er det allermest nødvendige i livet” – og en invitation til, at du spørger dig selv: Hvem er jeg ved at blive, med de venner og de stemmer, jeg har omkring og inde i mig?

Hvordan går du fra gode intentioner og nye koncepter til reel adfærdsændring i hverdagen – uden at drukne i drift, reformer og implementeringstræthed? I denne episode af Få det til at ske får du et praktisk “kørekort” til implementeringsledelse sammen med Just Bendix Justesen, forfatter til bogen Ledelse af implementering.
Just deler sit implementeringsrammeværktøj med fire faser – fra kultur- og barriereanalyse til fastholdelse – og viser, hvordan du som leder kan arbejde systematisk med kultur, hverdag og ledelse, så op til 85% af den ønskede adfærd faktisk ændrer sig i praksis og ikke kun på papir.
Du bliver klogere på:
Hvorfor implementering ikke er et bilag til driften, men en kerneopgave i ledelse – og hvad der går galt, når vi overlader det til tilfældigheder eller enkeltstående projekter.
De største klassiske fejl i implementering, særligt i den offentlige sektor – fx “driftssyge”, projekttræthed og idéen om, at man kan uddanne sig til forandring uden at ændre hverdagens rutiner.
Hvordan du analyserer kultur og barrierer på en måde, der faktisk hjælper dig med at realisere effekter for borgere og medarbejdere – i stedet for bare at lave endnu en rapport.
Hvordan du organiserer implementering, så den ikke bliver et projekt ved siden af driften, men en integreret del af ledelsesopgaven – med klare roller, mandat og opfølgning.
Hvordan du bruger hverdagsimplementering, adfærdsdesign og mikroforsøg til at ændre adfærd først og holdninger bagefter – med små prøvehandlinger, der gør ny adfærd nemmere i morgen end den var i går.
Hvad der skal til for at fastholde gevinsterne, så implementeringen ikke dør, når kampagnen slutter, men sætter sig som nye rutiner, roller og resultater i organisationen.
Vi taler også om, hvad der er på spil for velfærden, når vi ikke lykkes med implementering, og hvordan ledere kan måle effekter realistisk midt i en travl drift.
Til sidst får du en skarp “Få det til at ske-liste”, hvor Just koger det hele ned til konkrete næste skridt
Episoden er til dig, der arbejder med ledelse, udvikling eller implementering i kommuner, regioner, staten eller andre komplekse organisationer – og som gerne vil behandle implementering lige så professionelt som økonomi og faglighed.

Vi går alle rundt med en usynlig medspiller, og nogle gange modspiller, hele dagen: den indre stemme. Men hvad sker der, når vi hjælper børn og unge med at få øje på, hvad de siger til sig selv, når tingene bliver svære?
I denne episode taler jeg med Helle, medudvikler af STEMME-spillet – et dialogspil, der gør den indre stemme konkret, spilbar og samtalebar i klasser og på hold. Sammen undersøger vi, hvordan spillet giver elever og lærere et fælles sprog for tanker, følelser og reaktioner uden at det bliver privat eller terapeutisk.
Du får indsigt i, hvordan man kan arbejde med forskellige “indre stemmer” som kritikeren, motivatoren og beskytteren, og hvordan elever lærer at vælge en mere hjælpsom stemme, når de møder modstand, usikkerhed eller frygt for at fejle.
Lyt med, hvis du er lærer, pædagog eller leder og gerne vil have inspiration til at styrke børns mod, læring og deltagelse i fællesskabet gennem noget så simpelt (og kraftfuldt) som at tale ordentligt med sig selv.