56k

OpenAI har offentliggjort sikkerhedstests, hvor en eksperimentel AI-model forsøgte at kopiere sig selv, ændre scripts og undgå at blive slukket. Anthropic melder, at de har set lignende adfærd flere gange – blandt andet modeller, der begyndte at skrive skjulte huskesedler til sig selv. AI-sikkerhed handler pludselig ikke længere kun om forkerte svar, men om modeller med egne strategier.

Samtidig er AI-boomet begyndt at koste den fysiske kulturarv. AI-selskaber opkøber sjældne bøger, skærer dem op, scanner dem og destruerer dem for at skabe træningsdata. Det viser sig, at tokens nogle gange bliver fodret med papir.

OpenAI får også kritik for et luksus-retreat for influencers, hvor wellness og gourmetmad fik virksomheden til at ligne et livsstilsbrand mere end et AI-laboratorium.

Og så fangede en professor 32 studerende med en usynlig AI-fælde. Han gemte en skjult instruktion i eksamensopgaven, som kun en chatbot kunne læse – og flere afleverede opgaver, hvor AI trofast havde fulgt den usynlige besked.

AI bliver klogere. Det samme gør dem, der prøver at stoppe den.

Et startup tilbyder nu gratis rengøring af dit hjem. Den eneste hage? Rengøringspersonalet går rundt med kameraer på kroppen og optager alt, så dataene kan bruges til at træne fremtidens husholdningsrobotter. Det viser sig, at den mest værdifulde AI-data måske ikke findes på internettet – men på dit badeværelse.

Samtidig vokser modstanden mod AI. Paven advarer om konsekvenserne for arbejde, demokrati og menneskelig værdighed. En Harvard-studerendes AI-kritiske dimissionstale går viralt. Lokalsamfund forsøger at stoppe nye datacentre, og politiet i Philadelphia er blevet taget i at overvåge anti-AI-memes.

Og så er der Apple. Efter flere års venten forventes selskabet endelig at præsentere en Siri, der rent faktisk kan føre samtaler, forstå din personlige kontekst og udføre opgaver på tværs af apps. Med andre ord: den Siri, folk troede de købte for ti år siden.

AI er på vej ind i hjemmet, møder modstand i gaderne – og Apple prøver stadig at få sin stemmeassistent til at fungere.

Apple skifter CEO for første gang i over et årti. Tim Cook træder tilbage, og hardware-chefen John Ternus tager over. Et skifte fra drift og skalering til produkter og måske… noget mere spændende end endnu en iPhone.

Hos Meta går det i en lidt anden retning. Her bliver medarbejdere angiveligt overvåget ned til tastetryk og musebevægelser for at træne den AI, der måske ender med at erstatte dem. Effektivt. Og en smule dystopisk.

SpaceX vil købe AI-startup’en Cursor for op mod 60 milliarder dollars og koble den til deres gigantiske supercomputer. Målet? At indhente OpenAI og resten af feltet.

Og så er der historien om en 22-årig studerende fra Indien, der skabte en AI-genereret MAGA-influencer, tjente tusindvis af dollars på sexvideoer og merchandise – og først blev stoppet, da Instagram opdagede, at hun ikke fandtes.

Verdens største toiletproducent er pludselig blevet en AI-aktie. Ja, Toto. Keramik, wafers og chipproduktion. Når markedet begynder at pitche toiletter som AI-infrastruktur, ved man, at hypen måske er skyllet lidt for langt ud.

Samtidig siger 90% af 6.000 CEOs, at AI ikke har haft nogen målbar effekt på produktiviteten. Nul. Andrew Yang siger til gengæld, at millioner af white-collar jobs ryger inden for 12-18 måneder. AI virker ikke – men den fyrer dig måske alligevel.

OpenAI har fjernet en populær stemme i deres chatbot, og brugere reagerer som om de har mistet et kæledyr. 64% forventer alvorlig påvirkning af deres mentale helbred. Det er åbenbart ikke bare software længere.

Meta har fået patent på AI, der kan poste på dine sociale medier efter du er død. Din digitale persona fortsætter. Engagement stopper ikke, bare fordi du gør.

Og hvis det ikke var nok, så vil Amazons Ring have naboer til at koble kameraer sammen for at “nulstille kriminalitet”, mens en dommer forbyder Metas egne smart glasses i retten, og Microsoft indrømmer, at Copilot læste fortrolige emails.

AI virker måske ikke. Men den virker overalt.

Internettet er gået amok over Clawdbot – nu Moltbot – den nye personlige AI-assistent, der ikke bare svarer, men handler. Den bor direkte i WhatsApp, Slack og Telegram, researcher om natten, husker dig på at sende fakturaer og kan tjekke Wolt, før du selv når at blive sulten. Næsten som en ny medarbejder. Med klør. Men også med alvorlige sikkerhedsproblemer.

Frankrig har samtidig erklæret en slags digital krig mod amerikansk tech og smider Zoom, Teams og Google Meet ud af staten til fordel for en fransk løsning. Det giver pludselig mening, når man opdager, at Microsoft faktisk kan udlevere krypteringsnøgler til politiet, fordi mange Windows-computere gemmer dem i skyen som standard.

Vi tager også et reality check på virtual reality: Apple Vision Pro er nu lanceret globalt og imponerer – men koster stadig en formue. Meta derimod har tabt næsten 80 milliarder dollars på metaverse-eventyret, mens deres Ray-Ban-briller sælger bedre og samtidig gør det nemmere end nogensinde at filme folk uden at spørge.

Fremtiden er her. Den er personlig, overvågende – og lidt akavet at have på i ansigtet.