1001 Brændende Bøger

Forestil dig et menneske, der føler sig splittet i to.

På den ene side finder vi en dannet, civiliseret mand med kærlighed til kunst, filosofi og klassisk musik. På den anden side er der så et dyr, en ensom ulv, som foragter det pæne borgerskab og længes efter at rive sig løs fra det hele.

Sådan ser Hermann Hesses hovedperson Harry Haller sig selv i Steppeulven, der udkom i 1927. Det er en roman, som på mange måder virker til at være skrevet i skyggen af Første Verdenskrig, midt i en tid, hvor mange måske oplevede, at Europas gamle værdier ikke var gældende mere, en tid, som i bogen kaldes for syg.

Steppeulven er derfor ikke kun en roman om et menneske i krise. Den er også et forsøg på at forstå identitet, ensomhed, kunst, begær og hvad der egentligt skete med det gamle Europa, efter krigen nulstillede alt.

Og med tiden blev romanen faktisk til en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige bøger. Den blev omfavnet af bl.a. hippiebevægelsen, inspirerede musikere, kunstnere og tænkere – og bliver stadig i dag læst som en bog, der både diagnosticerer og forsøger at helbrede en sygdom i den moderne tilværelse.

Lyt derfor med, når vi med forfatter Viggo Bjerring dykker ned, hvad der måske er Hermann Hesses mest berømte og indflydelsesrige roman.

Har du nogensinde læst en bog, der forestiller sig et land regeret af kvinder?

Nej?

Jeg har i hvert fald ledt længe og bredt, men uden at finde særlig mange. Egentlig skulle man tro, at det var et oplagt udgangspunkt for spekulativ fiktion – især for forfattere, der er trætte af flere århundreders patriarkat.Om det netop var drivkraften bag, skal jeg ikke kunne sige. Men i 2010 udgav den nicaraguanske forfatter og poet Gioconda Belli romanen El país de las mujeres, som nu for første gang er udkommet på dansk under titlen Kvindernes Land.

I romanen undersøger Belli, hvad et gynokrati – et samfund, hvor kvinder sidder på magten – ville betyde. Ikke bare for økonomien og politikken, men også for hverdagslivet, mændenes selvværd og selvforståelse, børnene og ikke mindst kvinderne selv. Hvordan ville et sådant magtskifte forandre samfundet? Og ville det – kort sagt – gøre det lykkeligere?

Handlingen udspiller sig i det fiktive land Faguas, som minder slående meget om Nicaragua, hvor Belli selv som ung kæmpede som revolutionær for en bedre virkelighed.

Lyt derfor med, når vi taler om en utopisk vision skrevet af en digter, der gjorde sine vers til et politisk våben.

Forestil dig en verden, hvor brandmænd ikke slukker ildebrande, men starter dem. Hvor de rykker ud for at sætte ild til de få forbudte bøger, der stadig findes.

En verden, hvor det at eje et digt eller en roman gør dig til kriminel. Hvor mennesker ikke skal dannes, men underholdes, så de aldrig behøver at tænke for længe over sig selv, deres følelser eller det samfund, de lever i.

I 1953 udgav den amerikanske forfatter Ray Bradbury romanen Fahrenheit 451 – en bog, der siden er blevet stående som en af det tyvende århundredes mest berømte dystopier. Titlen henviser til den temperatur, hvor papir angiveligt selvantænder.

Men romanen handler om langt mere end bøger.Den handler om massemedier og teknologi. Om frygten for det komplicerede, det tvetydige og det alt for menneskelige. Og om, hvad der sker med et samfund, når mennesker holder op med at læse, diskutere og stille spørgsmål.

Lyt med, når vi – efter 123 afsnit af Brændende Bøger – omsider tager fat på den måske mest ikoniske roman om bogafbrændinger og undersøger dens advarsel mod glemsel, ensretning og konformitet, sammen med oversætter og forlægger, Anders Kousholt.

Han var der, da jeg havde sex første gang. Han er der, når man taler om Yahya Hassan. Når man taler om firserne, punkerne og afslutningen på punktiden. Når man taler om unge kunstnere, der begik selvmord. Om lysende talenter, der måske så verden lidt for klart.

Michael Strunge er med andre ord uomgængelig, når det kommer til dansk poesi. På mange måder skrev han imod sin samtid — imod borgerligheden, forbrugssamfundet, yuppierne, hippierne og diskerne.

Og så er der selvfølgelig hans død. Den 9. marts 1986 falder han ud af et vindue og dør blot 27 år gammel.

Lyt med, når vi sammen med digteren Tom Kampmann taler om en af Danmarks største lyrikere nogensinde med udgangspunkt i digtsamlingen "Skrigerne!" fra 1980. 

*Denne episode omtaler selvmord. Hvis du har brug for støtte, kan du finde hjælp hos Livslinjen på 70201201*

Et tomt rum. Fire kroppe. En tid, der ikke går.

Sådan ser verden ud i Endgame, der er navnet på et ikonisk skuespil skrevet af den irske Samuel Beckett, der første gang blev opført i 1957, med den franske titel Fin de partie. Det er et skuespil som foregår i et lukket rum efter en form for apokalyptisk katastrofe. I toppen af rummet findes to små vinduer, som vender ud mod en verden, der måske ikke længere er der.

Midt i rummet sidder Hamm i sin stol – blind og ude af stand til at bevæge sig. Omkring ham går en anden karakter ved navn Clov rundt, ude af stand til at sidde ned. Og langs væggen står to skraldespande så, som Hamms forældre, Nagg og Nell, bor i. De virker til at være fanget i en verden uden hverken udvikling og fremtid, hvor alt synes at gentage sig for evigt. 

Der er med andre ord tale om et meget mystisk og absurd teaterstykke, som allerede ved premieren vakte stykket både fascination og forvirring. For hvad er det egentlig, vi ser her? Et drama uden egentlig handling? En verden efter verdens ende? Hvad betyder det? Betyder det noget? 

Lyt med, når vi sammen med Ellen Hebsgaard drager ind i Beckets klaustrofobiske univers.