Kanariefuglenes stemmer

• 15. Kan et godt parforhold styrke børnenes trivsel? Med Mattias Stølen Due og Anne Vestergaard

  ”Vi ved, at hver sjette forældrepar har konflikter med psykisk eller fysisk aggressivitet. Det vil sige, at hvert sjette barn vokser op i et hjem, hvor forældrene har et konfliktniveau, der er meget toksisk.”  Det fortæller psykolog Mattias Stølen Due, der er direktør for Center for Familieudvikling, som er en NGO, der arbejder på at fremme tryghed og trivsel for børn og voksne.  I ”Kanariefuglenes stemmer” taler han med vært Anne Vestergaard om, hvordan familien og ikke mindst parforholdet også har en betydning, når vi taler om børn og unges trivsel.”Når vi taler om ilt og kanariefugle, så kan man jo ud fra den metafor tale om, at forældre udleder relationelt CO2. Altså, børn indånder hver eneste dag en luft fyldt med konflikt. Og så kan det godt være, at vi bilder os selv og hinanden ind, at børn ikke lægger mærke til det, fordi vi skændes bag lukkede døre, eller når de spiller Playstation. Men børn opdager og oplever meget mere, end vi tror,” siger Mattias Stølen Due, der som psykolog har specialiseret sig i arbejdet med par og er forfatter til bogen "Pas på parforholdet". I podcasten fortæller han blandt andet om betydningen af, at familien er et særligt helle for børn. ”Familien er et helle og et sted, hvor du kan tanke energi. Et sted, hvor du kan blive mødt som den, du er, selvom skolen, arbejdet eller fritidslivet er svært. Hvis børn kan komme hjem til basen og få nogle interesserede spørgsmål fra mor, en krammer af far og mærke, at her kan de få lov til at være kede af det. At her skal de ikke fixes. At her skal de ikke være på en anden måde end sådan, som de oplever sig selv. Så kan man som barn klare meget. Så bliver man med et fint ord mere resilient eller robust,” siger Mattias Stølen Due. Hør, hvordan og hvorfor Mattias Stølen Due vil sætte mere fokus på familien, og hvilken rollen parforholdet spiller, når det handler om børn og unges trivsel. Medvirkende: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Forfatter til bogen ”Pas på parforholdet”, som er udkommet i fire lande. Har desuden udviklet konceptet Par-tjek sammen med forskere fra Aarhus Universitet samt været initiativtager til den gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen og indsatsen Vores Parforhold. Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt IndblikFå Socialt Indbliks nyhedsbrev

  --------  

  55:02
• 14. Tør du stille spørgsmålet: Er jeg med til at gøre det værre for barnet? Med Rikke Lyngdam og Anne Vestergaard

  Er forældre, lærere eller pædagoger nogle gange selv med til at eskalere en konflikt med et barn? Og risikerer vi ligefrem at gøre det værre, når vi reagerer alt for hurtigt.  Ja, mener psykolog Rikke Lyngdam. Og derfor skal selvkontrol og de-eskalering være med i værktøjskassen hos blandt andre lærere eller pædagoger.  Rikke Lyngdam fortæller i denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvordan netop selvkontrol og de-eskalering er ét af de fem principper i ”Non violent resistance” (NVR), som hun folder ud i en episode af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” med vært Anne Vestergaard.NVR kan ifølge Rikke Lyngdam være en vej for forælder og fagprofessionelle i dagtilbud, skole eller fx botilbud til både at løse potentielle konflikter men også at få skabt en ny form for autoritet, der ikke tager afsæt i sanktioner og hårdt mod hårdt.I det forrige program fortalte Rikke Lyngdam, hvordan hun ser nærvær og et tæt samspil med barnet som en ny form for autoritet, der appellerer langt bedre til nutidens børn og unge.  ”Når børn har haft det svært eller været i en krise, ser tilbage på det, der betød noget for dem, så er det, at der var nogen, der blev ved med at kunne holde til det, og at omsorgen fra dem hele tiden var tydelig. At de ikke blev smidt ud, når de havde gjort noget forkert. Men at det blev markeret, ”vi vil ikke have den her adfærd herhjemme, men du er meget velkommen til at være her, men du skal også bidrage til, at vi kan være sammen på en bedre måde,” siger Rikke Lyndam.Som hun fortæller, handler det altid om at efterlade et kærligt aftryk hos barnet. Rikke Lyngdam underviser blandt andet i NVR, og i podcastens start giver hun blandt andet en visualiseringsøvelse, som både forældre og fagprofessionelle netop kan bruge til at stille skarpt på sig selv i relationen til barnet (Øvelsen ligger i tidskoden 5.19).”At arbejde med ”Non violent resistance” handler om at turde stille sig selv nogle vigtige spørgsmål og være nysgerrig og være optaget af, om man er med til at eskalere situationer, når det handler om børn, der reagerer udad? Er jeg med til at gøre det værre? Er jeg tydelig nok? Er jeg varm nok i min tilgang? Får jeg forbundet mig ordentligt til det barn, som jeg gerne vil arbejde med? Og hvad sker der med mig i den sammenhæng, hvor jeg er sammen med barnet?”Hør, hvordan du kan bruge med NVR metoden både privat og i arbejdet.Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik   

  --------  

  53:12
• 13. Nærvær er den nye autoritet. Med Rikke Lyngdam og Anne Vestergaard

  Hvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med måden at arbejde på at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed. Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Rikke Lyngdam mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner. Så man kan sige, at distancen var den gamle autoritet: Jeg bestemmer, du kan ikke kritisere mig, og nu skal du høre efter, hvad jeg siger, fordi ellers så er der sanktioner. Og i dag kan vi sige, at nærværet er den nye autoritet. Vi rykker tæt på dem, som har det svært,” fortæller Rikke Lyngdam.Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.  Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik  Få Socialt Indbliks nyhedsbrev

  --------  

  41:03
• 12. Børn skal føle sig betydningsfulde og savnede i klassens fællesskab, hvis vi skal gøre noget ved skolefravær. Med Camilla Printz

  Det er et mysterium, hvad der ligger bag, når børn holder op med at komme i skolen og får et langvarigt skolefravær. Og for at lykkes med at få børnene tilbage i skolen skal vi løse fraværsmysteriet.  Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start.  Og i podcasten fortæller hun, hvordan de arbejder med at løse fraværsmysteriet, og hvordan de arbejder med at få barnet tilbage i et fællesskab, hvor det føler sig betydningsfuldt og savnet. For at være væk fra klassen i længere tid kan gøre det sværere at vende tilbage til det, man måske vægrede sig imod og derfor begyndte ikke at komme i skole.”De færreste børn, jeg har mødt, værger sig mod et skolefællesskab, hvor de kan lykkes. De fleste børn, de værger sig mod delelementer. Og det er jo det, vi skal blive klogere på. Altså de kan værge sig mod et giftigt pigemiljø. De kan værge sig mod nogle naturteknik-timer, som bare bliver alt for overvældende, fordi der er så meget uro. De kan værge sig mod en relation til en lærer, som bare er blevet helt vildt svær, og hvor barnet føler sig misforstået og skældt ud hele tiden,” siger Camilla Printz og fortsætter:”Så den del af begrebet skoleværing kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når det kommer til at pege på barnet. For så mister vi hele kompleksiteten og kommer til at reducere det til noget, der handler om, at barnet selv er skyldigt,” siger hun med en reference til debatten om, hvorvidt vi skal se barnets fravær som egentlig skolevægring.  Camilla Printz mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombinationaf alt muligt i barnets liv,” siger hun. Både Camilla Printz og podcastvært og lærer Anne Vestergaard ser ansvaret for at få børnene tilbage fra langvarigt skolefravær som et delt ansvar mellem flere parter, blandt andre forældre og lærere, og derfor er det vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene på en måde, hvor de har forståelse for, at det for forældrene kan være en både skamfuld og svær situation at stå i.Hør mere om, hvad der er vigtigt i samarbejdet, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet. Medvirkende: Camilla Printz, psykolog og siden 2018 en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-startVært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

  --------  

  57:26
• 11. Inklusionen skaber mistrivsel. Men tanken er stadig rigtig. Med Lotte Hedegaard Sørensen og Anne Vestergaard

  Inklusion har ikke været en gevinst for de elever, der har brug for støtte. Tværtimod. Alligevel er tanken god. Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at inklusionslovens indførelse i 2013 har betydet større mistrivsel for de børn, der har brug for ekstra støtte, men samtidig holder fast i at idéen er god.Hvordan det hænger sammen, fortæller hun i et nyt afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.  Lotte Hedegaard-Sørensen er cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har i 25 år forsket i specialpædagogik og inklusion og er lige nu aktuel med bogen Inklusion og eksklusion.”Det er jo ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Det er snarere den måde, hvorpå andre dagsordner har fortrængt det, som var den oprindelige idé. Det er den politiske diskurs, som inklusionen har været en del af,” fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.Hun mener, at den inklusion, som vi ser lige nu i den danske folkeskole, ligger langt fra de værdier, der oprindelig er fundamentet for inklusionstanken.”Der er nogle politiske dagsordner, som har overtaget inklusionsdagsordenen. Og så har vi glemt dens pædagogiske og etiske grundlag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.I programmet taler hun og medvært Anne Vestergaard om, hvad den nuværende inklusion betyder for børn og unge, hvordan vi skal forstå inklusionens oprindelige tanker, og hvordan vi så kommer tilbage på det spor.Medvirkende: Lotte Hedegaard-Sørensen, cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus UniversitetMedvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik 

  --------  

  53:37

Flere Uddannelse podcasts

Trendige Uddannelse podcasts

Om Kanariefuglenes stemmer

Kanariefuglenes stemmer: Podcasts i samme familie