Fredericia By og Fæstning

Fredericia har en unik og ofte dramatisk historie.
Hør denne lille appetitvækker og teaser for podcastserien i 12 afsnit.

Bennedsens Gård:
For at lokke folk til byen i den første tid efter grundlæggelsen i 1650, blev der lokket med privilegier og skattefrihed, og der blev tildelt gratis jord til tilflytterne.
Indtil midten af 1800-tallet var agerbrug og kvægavl de bærende erhverv i Fredericia.
Men de franske huguenotter sørgede for, at Fredericia blev hjemsted for dansk tobaksavl.

Den gamle banegård, Oldenborggade:
I 1866 kom jernbanen til Fredericia. I 1872 blev den nye færgehavn anlagt.
I oktober 1868 blev jernbanen mellem Fredericia og Århus indviet, og dermed var Fredericia blevet et jernbane-knudepunkt i Danmark.
Kvarteret omkring Oldenborggade summede af liv døgnet rundt fra de mange rejsende fra nord, syd, øst og vest. De skulle enten gøre ophold eller skifte tog i Fredericia.

Den Reformerte kirke:
Religionsfriheden betød, at alle kristne konfessioner samt jøder fik lov til at slå sig ned i Fredericia.
I de knap 200 år havde Fredericia denne særstatus i kongeriget Danmark. Især tre grupper kom til at præge bybilledet i Fredericia:
En af disse tre grupper var de franske reformerte eller huguenotterne.

Mosaisk begravelsesplads:
I 1674 og igen i 1682 udstedte Christian 5. en række privilegier til den forholdsvis nye by, Fredericia. I disse privilegier blev der givet en del økonomiske rettigheder og – hvad der i denne forbindelse var særligt vigtigt - religionsfrihed. Denne religionsfrihed var noget helt specielt i Danmark i 1600-tallet, og Fredericia havde denne særlige status i det danske kongerige frem til Grundloven af 5. juni 1849, hvor hele riget fik religionsfrihed.
Jøderne var en af de etniske grupper, der kom til Fristaden Fredericia.