E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge nogen af de ting, de danske politikere i EU Parlamentet ifølge dem selv, eller Europa Parlamentets egen hjemmeside, har brugt deres tid på. Blandt de mest aktive har været Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har arbejdet for at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU. Hun har sat fokus på at regulere digitale platforme for at beskytte borgernes data og privatliv. Schaldemose siger, at det er afgørende at sikre, at digitale giganter ikke misbruger europæernes data, og hun arbejder for strengere regler, der beskytter privatlivet og sikrer fair konkurrence. Niels Fuglsang fra samme parti har været en stærk fortaler for grøn omstilling og bæredygtig energi. Han har arbejdet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder og mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer. Fuglsang udtaler, at det er afgørende, at EU går forrest i den grønne omstilling ved at investere i bæredygtige energiløsninger og reducere CO₂-udledningen markant. Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti har markeret sig med en indsats for at styrke sociale rettigheder og bekæmpe social dumping i EU. Hun arbejder for at sikre ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger for alle arbejdstagere i EU. Kira mener, at social dumping undergraver vores fælles velfærd og skal stoppes. Hun understreger vigtigheden af at give arbejdstagere i hele EU ret til fair løn og sikre arbejdsforhold. Et tema der har skabt en del overskrifter i Danmark, især efter at flere DR programmer har afsløret rystende forhold for både lovlige og ulovlige migrantarbejdere på den danske byggepladser. Hendes partikollega Rasmus Nordqvist har fokuseret på klima- og miljøpolitik, med særligt fokus på biodiversitet og bæredygtig landbrugspraksis. Han arbejder for, at EU tager ansvar for at beskytte naturen og sikre en bæredygtig fødevareproduktion. Sigrid Friis fra Radikale Venstre har arbejdet på at fremhæve bæredygtighed og ungdommens stemme i EU. Hun beskriver sit arbejde som en indsats for at sætte en ny dagsorden, hvor bæredygtighed og unges interesser er i centrum. Henrik Dahl fra Liberal Alliance har støttet Europa-Kommissionens ambitioner om at reducere bureaukrati og styrke forsvarsindustrien. Han mener, at denne tilgang er nødvendig for at sikre, at Europa står stærkt i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk usikkerhed. Kristoffer Hjort Storm fra Danmarksdemokraterne har etableret samarbejde med nordiske partier som Sverigedemokraterne. Han mener, at nordisk samarbejde i EU er naturligt for at fremme fælles interesser. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti har fokuseret på at sikre konservative værdier i EU. Han mener, det er vigtigt at arbejde for et stærkt og samlet Europa, hvor konservative stemmer bliver hørt. Derudover har du i et af vores tidligere programmer kunne høre, at han var imod at den ellers roste lov imod afskovning bliver genforhandlet. Det er ellers noget den politiske fraktion han er med i, er stor bannerfører for. Per Clausen fra Enhedslisten har haft fokus på sociale rettigheder og retfærdighed. Han udtaler, at han vil kæmpe for en mere social og retfærdig EU-politik, hvor arbejdernes rettigheder bliver prioriteret. Stine Bosse fra Moderaterne har arbejdet for at styrke Danmarks position i EU og fremme en progressiv dagsorden. Hun mener, at Danmark skal være en aktiv spiller i EU og bidrage til løsninger på de store udfordringer, som verden står overfor. Danske EU-parlamentarikere har dermed været engageret i alt fra klima og sociale rettigheder til forsvar og digital regulering i 2024. Deres arbejde afspejler en bred vifte af politiske dagsordener, som både tager hånd om Danmarks interesser og styrker samarbejdet i EU.

Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden. Den her gang ser vi nærmer på skovene. EU har faktisk nøglen. Som en romersk kejser at vende tommelen op eller ned for skovene. I podcasten går vi i dybden med historien om, hvordan interne politiske fiksfakserier kan koste os alle sammen rigtigt dyrt. Det gælder ikke bare vores pengepung, men livet for oprindelige folk, tusindvise af dyrearter, insekter og måske endda kuren på en del sygedomme. En historie om et spil hvor industrien muligvis har en lidt for lang finger med i spillet. Så spænd sikkerhedssælen, skænk dig selv en god kop kaffe. Kig ned i den og spørg dig selv: Har den her kaffe noget med skove og afskovning at gøre? Få svaret i udsendelsen hvor vi netop ser på et af verdens helst store problemer. Afskovning truer nemlig ikke bare verdens biodiversitet, men også vores klima og fremtid. EU vedtog en historisk skovlov, der skulle sætte en stopper for problemet, men nu er loven på vippen. Politisk pres og bureaukratiske udfordringer risikerer at udvande det, der skulle have været en milepæl for miljøet. Hvad gik galt? Og kan skovene stadig reddes? Vi dykker ned i historien og taler med en af dem, der kæmper for skovens overlevelse.

Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op. Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor ligger en del af løsningen også i EU regi. Men ikke kun. Hvad er det for et problem, spørger du? Jo, uden at fortælle for meget, så vil vi lige nævne ord som, ”underbetalt”, ”slaveri” og en slags trafficking af illegal arbejdskraft. Hvis du vil vide mere, så bliv hængende for udsendelsen kommer her

Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle. Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig. Historien her er også en historie om, at et land alene ikke kan løfte opgaven med at beskytte farvandene mod reelt ulovlige og ikke sødygtige skibe. Det kræver, at EU og andre internationale spillere kommer på banen. Men vi begynder med baggrund. En af metoderne til at sanktionere Rusland efter angrebet på Ukraine er en lang række tiltag, der har det formål at gøre ondt på den russiske økonomi. Logikken er: Har Rusland færre penge, har landet færre midler til at føre sin angrebskrig. For at begrænse Ruslands indtjening på oliemarkedet har EU og G7-landene lagt et prisloft på olien, så der stadig kommer olie ind til EU, men samtidig formindskes indtjeningen for Rusland. Men for at undgå netop dette har Rusland ”søsat” en flåde af skibe, som kan operere uden om de vestlige forsikringsselskaber. For at et skib må anløbe en havn, skal der nemlig være en lang række betingelser opfyldt, som fastsættes af IMO, der hører under FN. Et af de væsentlige kriterier er netop, at skibet er forsikret og dermed må antages at være i sødygtig stand. Det er blandt andet den logik og lovgivning, Rusland har fundet en metode til at kortslutte, så de alligevel kan sælge deres olie til markedsprisen. Det er naturligvis et problem for EU og hele Vesten, da det betyder, at Rusland har penge til at finansiere sin krig. Men ikke kun derfor. Skibenes stand er nemlig så dårlig, at de udgør en akut fare for havmiljøet, og det er derfor, miljøorganisationer som Greenpeace er meget bekymrede. Sune Scheller, kampagnechef fra Greenpeace, forklarer over for os: "Den skyggeflåde består af udtjente og rustne olietankere, der ikke burde sejle mere. Rusland har opkøbt de skibe, der egentlig var på vej til ophugning, og de sejler nu dagligt igennem de danske farvande med en stor miljørisiko til følge." Han giver flere eksempler på, hvor det allerede er gået galt, og han kalder faren ”overhængende”. Men ikke nok med, at en miljøkatastrofe vil være... ja, netop en katastrofe. Normalt vil et skibs forsikring hæfte for inddæmning og siden oprensning af et olieudslip. Men skyggeflåden er netop kendetegnet ved, at der reelt ikke er penge i de til formålet oprettede forsikringsselskaber. Problemet er selvsagt ikke kun et dansk problem. De snævre farvande igennem Den Engelske Kanal, som samtidig også er voldsomt trafikerede, er også et oplagt sted, hvor skyggeflådens skibe kan være med til at skabe en katastrofe. "Der er dog ingen tvivl om, at de danske farvande, der er så snævre og med så lav dybde, er et særligt udfordret område. Vi har allerede set flere ulykker i danske farvande," fastslår Sune Scheller. Men hvad er løsningen? Ja, en del af løsningen er EU's sanktionsliste. Den liste virker faktisk. Hør mere om, hvordan det hele hænger sammen.