Du lytter til Politiken

En voldtægt, som aldrig blev efterforsket. Økonomisk svindel for millioner af kroner, som ingen forsøgte at opklare. Et knivoverfald i et privat hjem, som politiet heller ikke brugte tid på at finde gerningsmanden bag.
Dansk politi er blevet kastet ud i et stormvejr af orkanstyrke, efter en ny rapport har afsløret et massivt omfang af såkaldt vaskede sager – og vi er ikke i småtingsafdelingen. Faktisk løber det op i hundredtusindvis af sager – bare de seneste fem år.
Men hvordan kan det ske, at tusindvis af anmeldelser af alvorlige forbrydelser aldrig når længere end betjentenes skriveborde? Og hvorfor lyver politiet tilsyneladende om at have efterforsket sager, som de fra begyndelsen lagde i graven?
Det spørger vi i dag undersøgende redaktør Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han er gået de opsigtsvækkende sager efter i sømmene og har talt med nogle af de betjente, der til daglig står med danskernes anmeldelser mellem hænderne.
Og med den øverste ledelse i politiet, der slet ikke mener, at det er så slemt, som det ser ud.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Frederik Gabrielsson
Research: Karoline Bentzen
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fjenden har været russer, fjenden har været kineser – og de seneste mange år har fjenden været af arabisk afstamning og udstyret med et religiøst motiv.
I hvert fald er det typisk et sådant ansigt, vi er blevet præsenteret for, når vi har tændt for nyhederne efter et terrorangreb eller sat en actionfilm på, hvor en udefrakommende trussel har rettet et ondsindet blik mod et vestligt land.
Men nu skal vi måske til at vænne os til et nyt fjendebillede. For på det seneste er en ny arketype trådt i karakter som gerningsmand i voldelige politiske angreb, der ikke kun udfordrer vores verdensbillede. Det bør også forandre vores fjendebilleder, mener eksperter – også i Danmark.
I dag taler vi med kulturjournalist Emilie Maarbjerg Mørk om, hvordan hendes egen forestilling om politisk voldelige ekstremister krakelerede. Og vi spørger hende, hvad en skolelærer fra middelklassen og hans formodede forsøg på at dræbe en præsident kan fortælle os om, hvem vi betragter som fjenden.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Amanda Boie Hvid
Research: Karoline Bentzen
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvornår føler du dig særligt dansk? Er det måske, når du stille sætter dig på sædet længst væk fra de andre passagerer i bussen? Når du trygt stiller din barnevogn – inklusive barn – uden for supermarkedet, mens du selv handler indenfor?
Er det, når du kigger i dit rødbedefarvede pas, der sort på hvidt bekræfter, at du – i hvert fald formelt – er dansker? Eller er du en af dem, der absolut føler dig som dansker, selv om du ikke har det på papir?
Debatten om, hvad det vil sige at være dansk har gennem den seneste måned gjort comeback, og også denne gang har kronikredaktør Marcus Rubin fulgt med. Han er gæst i dagens afsnit af Du lytter til Politiken, hvor vi spørger ham, hvorfor vi pludselig diskuterer alt fra mælkens til blodets betydning for danskheden.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Jonas Bach-Madsen
Research: Laura Dalgaard
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var håb og forandring i luften, da Keir Starmer for to år siden trådte frem som Labours nye formand og briternes nye premierminister. 14 års konservativt styre og skiftende premierministre skulle afløses af en sikker hånd på rattet og et løft af de fattigste familier i Storbritannien. Håbet var tilbage efter et årelangt, splittende og kaotisk Brexit-forløb. Briterne skulle igen være ét folk.

Men nu er Starmers prøveperiode slut, og briterne står skuffede tilbage. Vi spørger tidligere korrespondent Lone Theils, hvornår tingene begyndte at skride for Labour – og hvem, der internt i partiet står klar til at tage tronen fra Starmer.
Producer: Sille Westphal
Research: Laura Dalgaard
Vært og redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.

En lillebitte cigaret eller to efter arbejde. En solstråle, der nærmest inviterer til fadøl med vennerne på en helt almindelig tirsdag. Lange dage på kontoret, som vi kører til – og fra – i den bil, vi så længe har drømt om.
Det lyder måske meget dejligt, men det er en del af forklaringen på, hvorfor danskerne meget oftere får kræft end andre befolkninger. Og hvorfor vi oftere dør af det.
I dag taler vi med Politikens sundhedsredaktør, Lars Igum Rasmussen, om de fatale kræftrekorder, de fleste danskere slet ikke aner, at vi har. Og vi spørger ham, om vi har hygget os så meget i Danmark, at vi risikerer at dø af det.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Inge Høeg
Research: Laura Dalgaard
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.