Du lytter til Politiken

S på 20, V på 10, LA har 11 – og Lars Boje er inde.
Det siger Merian, Voxmeter, Megafon eller Epinion.
Men hvad siger vores eksperter Elisabet Svane og Noa Redington? Og kunne politikerne tale lidt mere grimt? Det ønsker vores satireredaktør Mads Zacho Teglskov sig.
Hør det hele i dagens særafsnit af ’Du lytter til Politiken'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var engang, hvor alle ville besøge Noma – og hvor gastroturister strømmede til restauranten.
Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En ægte eventyrfortælling for dansk gastronomi – og stjernekokken i spidsen hed René Redzepi.
Men som succesen voksede, strømmede der også andre fortællinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i køkkenet bag den fine facade?
Vi spørger journalist på Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er så fint, når man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene på noget andet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden?
Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler.
I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida.
Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden.
Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet.
Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte.
Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato?
Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige siden Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, har Demokraterne forsøgt at finde ud af, hvordan de kan slå hans MAGA-bevægelse og få magten tilbage.
Skal de satse på en rødglødende debattør, der taler til kernevælgerne med budskaber fra partiets venstrefløj? Eller skal de søge mod midten og tage en kandidat, de fleste amerikanere har det fint med - men som måske ikke ligefrem begejstrer græsrødderne?
I sidste uge holdt de politiske partier i USA deres første primærvalg, for at finde kandidater til efteråret midtvejsvalg. Og alle øjne var rettet mod Texas. Her endte Demokraterne med at vælge en mand, der kan holde en tale, som får publikum på fødderne. En mand, der måske ved, hvordan man kan vinde over Trumps MAGA-parti.
Politikens Anders Tornsø Jørgensen var i Texas og er vores gæst i dag.
See omnystudio.com/listener for privacy information.