#51 “Mange børn har aldrig set en normal krop, fordi de kun ser kroppe på de sociale medier” - med Mathias Hougaard, projekt Spejlven
I dag sætter vi fokus på unges kropsopfattelse, og hvordan utilfredsheden med kroppen er blevet til et sundhedsproblem, et mentalt problem og stor kilde til mistrivsel blandt unge mennesker. Med andre ord: Vil vi knække kurven af voksende mistrivsel hos de unge, må det gå gennem forholdet til kroppen.Er du lærer, pædagog, træner eller forælder, der har med børn og unge at gøre, så får du i denne episode indblik i, hvad der påvirker de unges forhold til kroppen. Du får også helt konkrete råd til, hvordan:-Du, får dit barn eller dine elever til at spise deres madpakker i skolen-Du, får drengene fra 7. klasses til at gå i bad sammen efter idræt-Du, som træner kan være en rollemodel på grønsværen til fodbold (eller til svømning og dans)-Du, som forælder tager snakken om den svære krop med din teenagedreng og -pige-Du, bedst håndterer, når din teenager hellere vil i fitness end at dyrke sin fritidsinteresser.Om Mathias Beier HougaardMathias Beier Hougaard er projektleder på projektet Spejlven hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade i samarbejde med Anti Doping Danmark. Et projekt, hvis formål er at styrke børn og unges forhold til deres egen krop, gennem formidling af blandt andet sunde kropsidealer.Mathias er uddannet lærer og har i hele sit arbejdsliv arbejdet med børn og unges trivsel.Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find projekt Spejlven her: https://spiseforstyrrelse.dk/kurser/spejlven-godt-selvvaerd-aktive-kroppe-4-5-6-klasse
--------
1:06:13
--------
1:06:13
#50 Når hjertet bærer for to – om at være pårørende, på godt og ondt - med pårørendementor Dorthe Stieper
I denne episode skal vi tale om at være pårørende til et menneske med psykisk eller fysisk sygdom.3 ud af 4 angiver ifølge en undersøgelse fra 2025 for Danske Patienter, at de enten er eller har været pårørende. Men andre ord er der en stor sandsynlighed for, at du og jeg på et tidspunkt i vores liv vil opleve at være pårørende. Jeg tror de fleste vil svare, at det er en selvfølge at træde til for sine nærmeste, hvis de bliver syge. Men der er også en slagside. For hver fjerde oplever, at pårørenderollen går ud over deres psykiske helbred og deres relationer til andre. Derfor er det vigtigt, at vi også som samfund har fokus på, hvordan de pårørende støttes bedst muligt, for at de kan være den støtte, der er nødvendig, og som de gerne vil være for dem, de elsker. Min gæst i dag er Dorthe Stieper. Mor og pårørende til en datter, der har autisme og ADHD, og som barn kæmpede sig ud af en alvorlig spiseforstyrrelse, angst, depression og længerevarende traume- og belastningsreaktioner.I dag arbejder Dorthe som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældermentor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. I episoden kommer vi ind på:-Hvornår opdagede Dorthe, at hun gik fra en forælderrolle til en pårørende rolle?-Hvad gjorde pårørenderollen ved Dorthe, familien og parforholdet?-Hvad vil Dorthe gerne have vidst om at være pårørende, da hendes datter var allermest syg?-Hvad indebærer Dorthes job som pårørendementor?-Dorthes bedste råd til, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv samtidig med, at man passer godt på sin kære, sin familie og sit parforhold?-Hvad er en recoveryrejse, og hvad er en dicoveryrejse hos en pårørende?-Hvad var Dorthes blinde punkt, og hvad kan vi andre lære af det? Om Dorthe StieperDorthe arbejder som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældrementor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Dorthe har en uddannelse i ’peer-støtte’ og som mentor i tilværelsespsykologi.Ved siden af sit job som pårørendementor holder Dorthe også foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. “Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og bogen “Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”.Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Dorthe Stieper her: https://www.dorthestieper.dk/
--------
1:13:51
--------
1:13:51
#49 Hvad gør nærdødsoplevelser ved et menneskeliv? - med læge og forsker Tobias Anker Stripp
Nærdødsoplevelser er sådan noget, som videnskaben har rynket på næsen af og afskrevet som pseudovidenskab eller ren og skær pure opspind. Men faktisk ses der mønstre i oplevelserne på tværs af lande, religion og tro, som vi kan indsamle data på - og måske udlede noget ud fra, for at forstå, hvad nærdødsoplevelser er, og hvad det gør ved de mennesker, der oplever dem.I denne episode af Det blinde punkt har jeg inviteret læge og forsker Tobias Anker Stripp som gæst for at gøre mig meget klogere på nærdødsoplevelser. Tobias er udover læge og forsker også uddannet reikimester. Hvorfor, kan du høre meget mere om i podcasten. I episoden kommer vi ind på: -Hvad førte Tobias i retning af at forske i nærdødsoplevelser?-Hvad var det blinde punkt?-Hvad er tro, og hvad er videnskab?-Hvornår er man død? I klinisk forstand?-Hvad er nærdødsoplevelser, og hvem oplever det?-Kan man sige noget generelt om oplevelserne?-Er der en sjæl?-Hvad gør nærdødsoplevelser ved mennesket, når det vender tilbage til livet?-Kan en nærdødsoplevelse være direkte sundhedsfremmende?-Hvad kan vi alle lære af beretningerne?Om Tobias Anker StrippTobias er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet. Tobias har en Phd i sundhedsvidenskab og forsker ved Københavns universitet på Center for videnskab og tro. Udover læge er Tobias uddannet Reikimester med over 1000 timers uddannelse og træning. Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Tobias Anker Stripp her: https://tobiasankerstripp.dk/
--------
1:17:05
--------
1:17:05
#48 Kan man lave terapi på en sulten hjerne? - behandling af svær anoreksi med forsker og psykolog Simone Hemmingsen
Disclaimer: I denne episode bliver der b.la. talt om BMI. Hvis du ved, at det trigger dig, eller du kommer til at sammenligne dig selv på en negativ måde, så tal med nogle eller ræk ud efter hjælp. Nederst i denne episode kan du læse, hvor du kan få hjælp. Hun var 35 år, 150 cm høj, vejede kun 18 kilo - og havde en BMI på 7,7.Hun havde været syg med anoreksi, siden hun var 10 år - alligevel havde hjernen ikke taget skade, da Simone Hemmingsen lavede kognitive tests på hende. Hvordan kan det passe?I denne episode af Det blinde punkt undersøger jeg, hvordan svær anoreksi påvirker hjernen - og i særdeleshed intelligensen, når kroppen er så underernæret og undervægtig, at det bliver livstruende. Når vi ikke spiser mad, begynder kroppen at spise af sig selv. Det betyder i praksis, at vigtige og vitale organer skrumper, som f.eks. hjernen og leveren. Tænder og knogler afkalkes og risikoen for knoglebrud er markant større, når kroppen ikke får nok mad.Det siger måske sig selv, at en vægtøgning er vigtig. Men hvordan hjælper vi bedst og mest effektivt folk op i vægt? Er den eksisterende behandling i psykiatrien tilstrækkelig, eller er der blinde punkter, vi ikke har opdaget?Er mad den eneste "medicin"? Eller kan det understøttes af terapi? Kan man overhovedet lave terapi på en sulten hjerne? Det skal vi tale om i dag.I episoden kommer vi ind på:- Hvad fik Simone til at beskæftige sig med anoreksi og kognitiv præstation?- Hvad var det blinde punkt, der kan være afgørende for vores måde at anskue spiseforstyrrelser på?- Hvordan påvirker anoreksi hjernen og intelligensen?- Hvad betyder vægtindhentning for intelligensen?- Kan man lave terapi på en sulten hjerne?- Hvad håber Simone på, at hendes resultater kan bidrage med ind i børne- og ungdomspsykiatrien?Om Simone HemmingsenSimone er uddannet psykolog og forsker og arbejder i Odense kommune i børne og ungdomspsykiatrien i region Syddanmark. Simone arbejder halv tid med forskning om spiseforstyrrelser og halv tid klinisk med udredning og behandling af neuroudviklingsforstyrrelser ADHD og autisme. I 2023 forsvarede Simone Hemmingsen sin afhandling under professor René Klinkby Støving, hvor hun blandt andet undersøgte, om svær undervægt og underernæring fører til dårligere kognitive evner hos patienter med svær anoreksi. Sulter du dig selv, og styrer maden dit liv. Er du pårørende til en, der kæmper med en spiseforstyrrelse, og har du brug for at tale med nogen?Så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Simone Hemmingsen på linkedin her
--------
1:00:10
--------
1:00:10
#47 Selvskade er en hurtig måde at komme væk fra følelser - med psykolog Casper Aaen
Hver femte ung i 9. klasse har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage sit eget liv. Tallet er nogenlunde det samme hos danske gymnasieelever.Selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge. Selvom selvskade er mest udbredt blandt unge, forekommer det også hos den voksne del af befolkningen. Men hvorfor selvskader man? Og hvordan hjælper man bedst mennesker, der selvskader? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, jeg prøver at få besvaret i denne meget spændende podcast om emnet. Jeg har inviteret specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog Casper Aaen i Det blinde punkt til at tale med mig om lige netop dette spændende emne. Casper har meget erfaring med netop selvskade - og spiseforstyrrelser. I episoden kommer vi ind på: Hvad er det ved selvskade, der motiverer Casper i sit arbejde?Hvad var det blinde punkt, der førte Casper i retning af psykiatrien og arbejdet med selvskade?Er der forskellige grader af selvskade?Er selvmordstanker og selvmordsforsøg også selvskade - eller er det tre forskellige ting?Hvad er grunden til, at selvskade er mest udbredt blandt unge og i særdeleshed blandt piger? Selvskader drenge på en anden måde?Hvordan hænger selvskade og spiseforstyrrelser sammen?Hvordan kan man som ven/veninde/forældre opdage selvskade?Hvad skal man gøre, hvis man har en fornemmelse af, at én man elsker selvskader?Hvor starter man? - Hvad siger man? Hvad gør man?Hvad skal man vide, hvis man selvskader og kan genkende sig selv i vores samtale?Om Casper AaenCasper er specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog og arbejder i dag i Region Hovedstaden i et tværdiagnostisk behandlingstilbud til patienter med forskellige diagnoser med selvdestruktiv adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg.Casper har arbejdet med alvorlig anoreksi og bulimi på både Rigshospitalet og Gentofte hospital og på Psykoterapeutisk ambulatorium for personlighedsforstyrrelser med patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur med selvdestruktiv adfærd, angst, depression og ustabile relationer. Han er forfatter til bøgerne: ‘Lev med dine følelser’ og ‘Kom over dit livs traume’ og medvirket med sin store viden om bl.a. PTSD og dialektisk adfærdsterapi til andre fagbøger. Casper står bag DAT uddannelsen, en uddannelse i Dialektisk adfærds terapi hos Center for dialektisk adfærdsterapi og PTSD.Har du tanker om selvskade, eller er du pårørende til en, der selvskader og har brug for at tale med nogen, så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Casper Aaen her: https://casper-aaen.com/
--------
1:13:13
--------
1:13:13
Flere Sundhed & Fitness podcasts
Trendige Sundhed & Fitness podcasts
Om Det Blinde Punkt
Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne vide, hvad de har lært af det livsændrende øjeblik, det kan være, pludselig at opdage det blinde punkt. Sammen bliver vi klogere på psykologiens blinde punkter også hos de mennesker, som søger hjælp hos eksperterne. Et blindt punkt er det punkt, hvor vi ikke kan se os selv og vores adfærd. Og når vi opdager det, har det tit en livsændrende karakter over sig. Lidt ligesom en blind vinkel, kan vi køre ret galt i livet, hvis ikke vi får øje på det, der er lige ved siden af os. Podcasten Det blinde punkt, henvender sig til os, både klienter og professionelle, der på den ene eller den anden måde har oplevet, at adfærdsændringer er sværere end "bare at tage sig sammen”. Ved hjælp af samtalen med eksperterne, viser jeg det menneskelige ansigt hos de “kloge uopnåelige” eksperter. Jeg er nysgerrig på, hvad eksperterne har lært af livet og de livsændrende øjeblikke. Hvad var det, de ikke så dengang? Hvad var det, de ikke ville se? Hvad var det, de havde glemt eller fortrængt? Og hvad skete der, da de opdagede deres blinde punkt?Viden kan man læse og studere sig til. Mens visdom kun kan erfares i livets skole. I podcasten giver eksperterne både deres viden og visdom videre. Jeg håber, at du som lytter vil opdage, at vi alle kan forbinde os på et fælles medmenneskeligt plan. Dér, hvor ingen er forkerte. Dér, hvor alle kan fejle og lære. Dér, hvor vi anerkender, at vi aldrig stopper med at lære. Heller ikke eksperterne. Det er det, der er målet for Det blinde punkt.
Denmark