Det Blinde Punkt

I dag skal vi tale om spiseforstyrrelsen ortoreksi. En spiseforstyrrelse, hvor det at leve sundt er blevet så tvangspræget, at det er blevet usundt.

Spiseforstyrrelsen er en livsførelse, hvor sund, “clean” eller naturlig mad er blevet en religion, og hvor almindelig mad kan skabe decideret sygdomsangst og følelsen af stor skam.  

Udadtil kan det til forveksling se ud som om, at man “bare” lever et rigtig sundt liv, og derfor fint lever op til de normer og sundhedsidealer, der hver dag formidles gennem f.eks. sundhedspolitikker, medier, sociale medier og influencere. Men indadtil øges risikoen for ensomhed, fejlernæring, angst, depression og stress. 

Derfor skal vi tale højt om, at sundhed kan være alt andet end sundt. Og vi skal vide, hvilke tegn vi skal være opmærksom på, så vi kan stoppe spiseforstyrrelsen i tide.

Derfor har jeg inviteret Professionsbachelor i ernæring og sundhed Sophie Birch i det blinde punkt. Gennem studiet har hun undersøgt, hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning kan påvirke unge til at udvikle ortoreksi. Den viden, kombineret med sin egen personlige erfaring med ortoreksi, bruger hun i dag til at deinfluere dit feed på de sociale medier. 

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad var Sophies vej ind i ortoreksi?
- Hvilke fysiske, mentale og sociale konsekvenser har spiseforstyrrelsen haft for hende?
- Hvad var Sophies blinde punkt, der fastholdt ortoreksien?
- Hvad opdagede hun, der blev hendes vej ud?
- Menstruationens udeblivelse og tilbagekomst
- Hvem kan udvikle ortoreksi?
- Hvad kendetegner de TikTok profiler, som er med til at forstyrre unges forhold til krop og mad?
- Sophie punkterer 8 potentiel ortoreksi-skabende hashtags på TikTok:
 #What I eat in a day, #Guilty pleasure #Græsfodret #Detox #Longevity #Naturligt #Skinnytok 
- Hvad kan du selv gøre, hvis du kan genkende dig selv og gerne vil være sund på en hensigtsmæssig måde, så det ikk går ud over dit fysiske og mentale helbred.

Om Sophie Birch
Sophie er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, hvor hun blandt andet har specialiseredet sig i hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning, og hvordan det kan påvirke unge til at udvikle et usundt forhold til mad og krop, som f.eks. ortoreksi.
Sophie er uddannet vane- og overspisnings coach og hjælper i dag unge med forholdet til mad, krop og kontrol. Hun er desuden frivillig hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade.
Og så har hun selv kæmpet sig ud af en ortoreksi, der udviklede sig i retning af anoreksi og bulimi. 

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/

Find Sophie Birch her: https://www.coachsophiebirch.com/

I dag sætter vi fokus på unges kropsopfattelse, og hvordan utilfredsheden med kroppen er blevet til et sundhedsproblem, et mentalt problem og stor kilde til mistrivsel blandt unge mennesker. 

Med andre ord: Vil vi knække kurven af voksende mistrivsel hos de unge, må det gå gennem forholdet til kroppen.

Er du lærer, pædagog, træner eller forælder, der har med børn og unge at gøre, så får du i denne episode indblik i, hvad der påvirker de unges forhold til kroppen. 

Du får også helt konkrete råd til, hvordan:

-Du, får dit barn eller dine elever til at spise deres madpakker i skolen
-Du, får drengene fra 7. klasses til at gå i bad sammen efter idræt
-Du, som træner kan være en rollemodel på grønsværen til fodbold (eller til svømning og dans)
-Du, som forælder tager snakken om den svære krop med din teenagedreng og -pige
-Du, bedst håndterer, når din teenager hellere vil i fitness end at dyrke sin fritidsinteresser.

Om Mathias Beier Hougaard
Mathias Beier Hougaard er projektleder på projektet Spejlven hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade i samarbejde med Anti Doping Danmark. Et projekt, hvis formål er at styrke børn og unges forhold til deres egen krop, gennem formidling af blandt andet sunde kropsidealer.
Mathias er uddannet lærer og har i hele sit arbejdsliv arbejdet med børn og unges trivsel.

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/

Find projekt Spejlven her: https://spiseforstyrrelse.dk/kurser/spejlven-godt-selvvaerd-aktive-kroppe-4-5-6-klasse

I denne episode skal vi tale om at være pårørende til et menneske med psykisk eller fysisk sygdom.

3 ud af 4 angiver ifølge en undersøgelse fra 2025 for Danske Patienter, at de enten er eller har været pårørende. 
Men andre ord er der en stor sandsynlighed for, at du og jeg på et tidspunkt i vores liv vil opleve at være pårørende.

Jeg tror de fleste vil svare, at det er en selvfølge at træde til for sine nærmeste, hvis de bliver syge. Men der er også en slagside. 
For hver fjerde oplever, at pårørenderollen går ud over deres psykiske helbred og deres relationer til andre. 

Derfor er det vigtigt, at vi også som samfund har fokus på, hvordan de pårørende støttes bedst muligt, for at de kan være den støtte, der er nødvendig, og som de gerne vil være for dem, de elsker. 

Min gæst i dag er Dorthe Stieper. Mor og pårørende til en datter, der har autisme og ADHD, og som barn kæmpede sig ud af en alvorlig spiseforstyrrelse, angst, depression og længerevarende traume- og belastningsreaktioner.

I dag arbejder Dorthe som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældermentor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. 

I episoden kommer vi ind på:

-Hvornår opdagede Dorthe, at hun gik fra en forælderrolle til en pårørende rolle?
-Hvad gjorde pårørenderollen ved Dorthe, familien og parforholdet?
-Hvad vil Dorthe gerne have vidst om at være pårørende, da hendes datter var allermest syg?
-Hvad indebærer Dorthes job som pårørendementor?
-Dorthes bedste råd til, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv samtidig med, at man passer godt på sin kære, sin familie og sit parforhold?
-Hvad er en recoveryrejse, og hvad er en dicoveryrejse hos en pårørende?
-Hvad var Dorthes blinde punkt, og hvad kan vi andre lære af det? 

Om Dorthe Stieper
Dorthe arbejder som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældrementor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Dorthe har en uddannelse i ’peer-støtte’ og som mentor i tilværelsespsykologi.

Ved siden af sit job som pårørendementor holder Dorthe også foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. “Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og bogen “Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”.

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/

Find Dorthe Stieper her: https://www.dorthestieper.dk/

Nærdødsoplevelser er sådan noget, som videnskaben har rynket på næsen af og afskrevet som pseudovidenskab eller ren og skær pure opspind.

Men faktisk ses der mønstre i oplevelserne på tværs af lande, religion og tro, som vi kan indsamle data på - og måske udlede noget ud fra, for at forstå, hvad nærdødsoplevelser er, og hvad det gør ved de mennesker, der oplever dem.

I denne episode af Det blinde punkt har jeg inviteret læge og forsker Tobias Anker Stripp som gæst for at gøre mig meget klogere på nærdødsoplevelser. Tobias er udover læge og forsker også uddannet reikimester. Hvorfor, kan du høre meget mere om i podcasten. 

I episoden kommer vi ind på:

-Hvad førte Tobias i retning af at forske i nærdødsoplevelser?
-Hvad var det blinde punkt?
-Hvad er tro, og hvad er videnskab?
-Hvornår er man død? I klinisk forstand?
-Hvad er nærdødsoplevelser, og hvem oplever det?
-Kan man sige noget generelt om oplevelserne?
-Er der en sjæl?
-Hvad gør nærdødsoplevelser ved mennesket, når det vender tilbage til livet?
-Kan en nærdødsoplevelse være direkte sundhedsfremmende?
-Hvad kan vi alle lære af beretningerne?

Om Tobias Anker Stripp
Tobias er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet. Tobias har en Phd i sundhedsvidenskab og forsker ved Københavns universitet på Center for videnskab og tro. 
Udover læge er Tobias uddannet Reikimester med over 1000 timers uddannelse og træning.  

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/

Find Tobias Anker Stripp her: https://tobiasankerstripp.dk/

Disclaimer:
I denne episode bliver der b.la. talt om BMI. Hvis du ved, at det trigger dig, eller du kommer til at sammenligne dig selv på en negativ måde, så tal med nogle eller ræk ud efter hjælp. Nederst i denne episode kan du læse, hvor du kan få hjælp. 

Hun var 35 år, 150 cm høj, vejede kun 18 kilo - og havde en BMI på 7,7.

Hun havde været syg med anoreksi, siden hun var 10 år - alligevel havde hjernen ikke taget skade, da Simone Hemmingsen lavede kognitive tests på hende. Hvordan kan det passe?

I denne episode af Det blinde punkt undersøger jeg, hvordan svær anoreksi påvirker hjernen -  og i særdeleshed intelligensen, når kroppen er så underernæret og undervægtig, at det bliver livstruende. 

Når vi ikke spiser mad, begynder kroppen at spise af sig selv. Det betyder i praksis, at vigtige og vitale organer skrumper, som f.eks. hjernen og leveren. Tænder og knogler afkalkes og risikoen for knoglebrud er markant større, når kroppen ikke får nok mad.

Det siger måske sig selv, at en vægtøgning er vigtig. Men hvordan hjælper vi bedst og mest effektivt folk op i vægt? Er den eksisterende behandling i psykiatrien tilstrækkelig, eller er der blinde punkter, vi ikke har opdaget?

Er mad den eneste "medicin"? Eller kan det understøttes af terapi? Kan man overhovedet lave terapi på en sulten hjerne? Det skal vi tale om i dag.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad fik Simone til at beskæftige sig med anoreksi og kognitiv præstation?
- Hvad var det blinde punkt, der kan være afgørende for vores måde at anskue spiseforstyrrelser på?
- Hvordan påvirker anoreksi hjernen og intelligensen?
- Hvad betyder vægtindhentning for intelligensen?
- Kan man lave terapi på en sulten hjerne?
- Hvad håber Simone på, at hendes resultater kan bidrage med ind i børne- og ungdomspsykiatrien?

Om Simone Hemmingsen
Simone er uddannet psykolog og forsker og arbejder i Odense kommune i børne og ungdomspsykiatrien i region Syddanmark. Simone arbejder halv tid med forskning om spiseforstyrrelser og halv tid klinisk med udredning og behandling af neuroudviklingsforstyrrelser ADHD og autisme. 

I 2023 forsvarede Simone Hemmingsen sin afhandling under professor René Klinkby Støving, hvor hun blandt andet undersøgte, om svær undervægt og underernæring fører til dårligere kognitive evner hos patienter med svær anoreksi. 

Sulter du dig selv, og styrer maden dit liv. Er du pårørende til en, der kæmper med en spiseforstyrrelse, og har du brug for at tale med nogen?
Så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/

Find Simone Hemmingsen på linkedin her