Du Burde Ingenting

• #103 Når stigma former livet med Benedikte Jensen

  "Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen _blubberbelly_,har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk personHvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tykForskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tykHvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden domDet at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe digDet at "lade stå til"Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppenHvordan du kan nå til kropsacceptHvordan kan man håndtere negative kommentarerHvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstankerHvordan man kan arbejde med sit selvværd Følelsen af at være tyk og aleneHvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelseDenne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt.Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

  --------  

  1:18:29
• #102 Dømmer du tykke mennesker? med Pernille Andreassen

  Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang af litteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarige indsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, især blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

  --------  

  1:09:41
• #101 Er det usundt at være tyk? med Rasmus Køster-Rasmussen

  Der er ingen tvivl om at det er usundt at være tyk, eller er der? Vi får tudet ørene fulde af at det er usundt at være tyk, at det er forkert at være tyk og at alle ens problemer løser sig hvis bare man taber sig, men hvorfor det er faktuelt forkert forklarer Rasmus Køster-Rasmussen i denne episode. Rasmus der er podcastvært på podcasten Radio Ligevægt, og læge og forsker med speciale i vægtudvikling, har selv skulle se det vægtparadigme vi har i vores samfund dybt i øjnene for at forstå, hvor mange fejlslutninger der florerer omkring det at være tyk og det at være usund. I denne episode centrerer vi os om spørgsmålet: Er det usundt at være tyk, og her forklarer Rasmus blandt andet, at hvis vi skal vurdere om et vægttab er sundhedsgavnligt eller sundhedsskadeligt, bliver vi nødt til at vægte skadevirkninger overfor gavnlige effekter, men hvad, kan der være skadevirkninger forbundet med vægttab tænker du måske. Hør svaret i episoden.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Censur i forskningen omkring BMI og dødOm der er forskel på tilsigtede og utilsigtede vægttab i relation til øget dødelighedOm vægttab er vejen til mere sundhedHvordan det som sundhedsprofessionel kan være udfordrende at formidle paradigmeskiftVægttabsparadigmetOm vi tager modet fra folk når vi fortæller dem at det ikke er usundt at være tykHvordan alle slankekure virker på kort sigt og ikke på lang sigtHvordan både en slankekur og en livsstilsintervention er synonymer for energirestriktionerOm det er muligt at lave indsatser der kan hjælpe mennesker med at holde vægten nedeHvad der gør at nogle mennesker kan holde et vægttabOm vægttab har en effekt på risikoen for blodpropperHvordan man øger sundheden hvis det ikke skal handle om vægttabHvilke fysiske og psykiske skadevirkninger der kan være forbundet med vægttabOm en høj BMI er forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulær sygdomOm risikoen for tidlig død forbundet med en høj vægt reguleres, når vi justerer for andre faktorer så som ulighed i sundhed og vægtstigmatiseringHvordan du kan lære at slutte fred med din krop som den erI episoden deler jeg at du kan teste hvor intuitivt dit spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.Et randomiseret kontrolleret forsøg viste at en intensiv livsstilsintervention med fokus på vægttab ikke reducerede antallet af kardiovaskulære sygdomme hos overvægtige voksne med type 2-diabetes (1)Intensive livsstilsinterventioner ændrer umiddelbart ikke på risikoen for dødelighed blandt mennesker med prædiabetes eller type 2-diabetes (2)Et stort systematisk review der samlede forskellige vægttabsprogrammer viser et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo (3)Vægtdiskrimmination er forbundet med en næsten 60% øget risiko for dødelighed (4)Hvis et vægttab skal bevares skal energirestriktionen vedholdes, i en sådan grad at det i mange tilfælde vil kunne sammenlignes med anorektisk adfærd, og små vægtudsving skal monitoreres hurtigt  (5,6)Energirestriktion er relateret til afminiralisering af knoglerne (7)Kilder:1: Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013 2: Zucatti et al. Long-term Effect of Lifestyle Interventions on the Cardiovascular and All-Cause Mortality of Subjects With Prediabetes and Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis. Diabetes Care. 20223: Madigan et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022 4: Sutin AR, Stephan Y, Terracciano A. Weight Discrimination and Risk of Mortality. Psychol Sci. 2015 5: Wing RR, Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 20056: Weightloss maintenance for 10 years in the National Weight Control Registry. Am J Prev Med. 20147: Johnson and the Look AHEAD Study Group. The Effect of Intentional Weight Loss on Fracture Risk in Persons With Diabetes

  --------  

  1:11:52
• #100 Den om validering - 6 trin til mere selvaccept

  Validering handler om at imødekomme vores følelser, og forstå hvor de kommer fra. Når vi validerer vores følelser, ser vi vores følelser, og os selv, i øjnene, og så oplever vi ofte, at følelserne lige der, bliver en lille smule mindre. Så hvorfor er det, at rigtig mange har større tendens til at invalidere egne følelser, fremfor at validere dem. Hvorfor er det mere naturligt for os at forkertgøre hvordan vi har det gennem tanker som ”Jeg burde ikke føle sådan”, ”Jeg skulle ikke græde over det” eller "Jeg må tage mig sammen" fremfor "Det er okay jeg har det sådan"? Det er noget af det du får svar på i denne epsiode, hvor jeg også deler 6 trin til mere selvvalidering, altså mere selvaccept og selvomsorg.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad validering er og hvad invalidering erHvorfor så mange har svært ved at validere egne følelser5 typiske årsager til at vi invaliderer egne følelserHvordan det kan påvirke vores følelsesregulering at vokse op i konfliktfyldte familierHvad det kan betyde hvis vi er vokset op med for meget ansvarFrygten for at blive afvistFrygten for at følelserne bliver for overvældende når vi mærker demHvorfor mange ikke føler de fortjener omsorgAt skulle gøre noget, for at få lov til at have det svært6 trin til mere selvvalidering (mere selvaccept og mee selvomsorg)I episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at trøste sig selv, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1)Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2)Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3)Kilder: 1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-382: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 1383: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233

  --------  

  54:02
• #99 Stoler du på din mavefornemmelse? med Camilla Christensen

  Kender du det at du tydeligt kan mærke, at noget er rigtigt eller forkert, men du kan bare ikke finde den røde rationelle tråd? Eller kender du det have en mavefornemmelse omkring noget eller nogen, som du ikke rigtig kan forklare, det er ligesom bare noget du mærker. Så er det måske din intuition der taler. Intuition er evnen til at forstå noget umiddelbart, uden at gøre brug af bevidst tænkning. Intuition eller mavefornemmelse er altså ikke altid noget vi kan forklare, det er noget vi fornemmer. At styrke dit forhold til din intuition kan gavne dig på mange måder, for når du styrker dit forhold til din intuition, styrker du samtidig dit forhold til dig selv og din kloge krop. Derfor har jeg i denne episode inviteret clairvoyant, reiki healer og coach, Camilla Christensen, ind til en snak om, hvordan du kan stille skarpere på din intuition, og blive bedre til at lytte indad.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad intuition er, og hvad vi kan bruge den tilHvordan vi kender forskel på et psykologisk mønster og intuitionEr intuition det samme som mavefornemmelse?Mærker vi intuition på samme måde?Hvordan kender vi forskel på intuition og ydre påvirkninger eller oplevelser?Kan man få manipuleret med sin intuition?Hvad kan få os væk fra at mærke vores intuition?Hvordan vores rationelle sans, eller frygt, kan dække over vores intuitionHvad der får os til at lukke ned for vores intuitionNysgerrighed som en guide til at styrke intuitionHvordan vi kan genlære at mærke vores intuition, og turde følge denFrygten for hvad der vil ske når jeg går med det jeg mærkerKontroltab forbundet med intuitionAt se intuition som en samarbejdspartner der kommer med tegn til digI episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Jeg vil også dele med dig at du kan teste hvor intuitivt dit eget spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

  --------  

  1:05:49

Flere Sundhed & Fitness podcasts

Trendige Sundhed & Fitness podcasts

Om Du Burde Ingenting